Falck-strejken

For anden uge i træk er Falck-redderne i konflikt for at opnå et bedre overenskomstforslag end de to OK-forlig, de er blevet præsenteret for. Konflikten blev en realitet, da de 3.600 falck-reddere, der er organiseret i SiD Transport, for anden gang nedstemte et minus-overenskomstforlig, som deres forbund havde indgået med arbejdsgiverne. Falck-redderne synes parate til at kæmpe mod de foreslåede minus-overenskomster og for forbedrede løn- og arbejdsforhold.

Falck-redderne nedstemte for anden gang et overenskomstforlig indgået mellem deres forbund, SiD Transport, og Arbejdsgiverforeningen for Handel- og Tranport (ATHS), der forhandlede på Falcks vegne. Et overenskomstforlig med minimale indrømmelser til Falck-redderne, der blev indgået med forligsmandens aktive medvirken.

Det lykkedes i sidste øjeblik forligsmanden at strikke et nyt minusforlig sammen og få den varslede konflikt efter det første OK 2000-nej fra falck-redderne udskudt indtil fire dage efter, at resultatet af den nye urafstemning forelå eller ved et ja blev helt afblæst. I modsætning til anbefalingerne fra "deres" forhandleres side fastholdt de menige Falck-reddere nej´et til at få trukket en minus-overenskomst ned over hovedet.

Håbet om at få Falck-redderne til i omafstemningen at æde en minusoverenskomst, der ville betyde forringelser af deres arbejdsforhold, blev gjort til skamme. Vreden over det nye overenskomstforlig uden væsentlige indrømmelser var for stor, og forsøget på at kue Falck-reddernes kampvilje via omafstemning og derigennem at forhindre en konflikt faldt sammen.

Med godt 60 pct. af de afgivne stemmer for et nej mod 40 pct. for et ja samt med en stemmeprocent på 80 pct. var der tale om en klar modstand mod det nye forlig, og dermed en vilje til at gå i konflikt for en bedre overenskomst, og konflikten startede så onsdag d. 31. maj. Ved første afstemning havde 69 pct. af falck-redderne stemt nej, så omafstemningen fik ikke den tilsigtede virkning: at falck-reddernes modstand mod en minus-overenskomst vaklede.

Modstanden mod de to nedstemte overenskomstsforlig, der ligner de OK 2000-forlig, der er indgået på det øvrige arbejdsmarked, skyldes ikke mindst den arbejdstid, som Falck-redderne bydes, samt at den indsats, som de yder, ikke honoreres godt nok.

De løn- og arbejdsforhold, som den multinationale koncern Falck, der inden for redningstjenester og sikkerhedsydelser i dag er et monopolforetagende, ikke blot herhjemme, men på verdensplan, byder de danske reddere, er kritisable. Falck-redderne er med til at betale omkostningerne ved koncernens kraftige ekspansion på verdensmarkedet.

Falck-redderne er bl.a. utilfredse med deres døgnvagter. Efter de gældende regler - og de nedstemte OK-forlig - kan Falck-redderne teoretisk set risikere at køre ambulance- og anden udrykningskørsel i hele vagtperioden, dvs. i 24 timer i træk. Falck-redderne forlanger, at arbejdsvilkårene og -miljøet på døgnvagterne skal forbedres i en kommende overenskomst.

Falck-redderne afviste også det nye OK-forlig, fordi det indeholder en plan om, at de øvrige reddere skulle gå direkte ned i løn, for at gruppe reddere skulle kunne få et såkaldt behandlertillæg. Ud over forslaget om direkte lønnedgang og forringelser af arbejdsforholdene, så minder OK-forliget om de øvrige OK 2000-forlig, der er indgået på arbejdsmarkedet.

De indrømmelser, der efter sigende skulle være indeholdt i det nye overenskomstforlig, der er fejet af bordet, var så få og små, at de ikke kunne knække falck-reddernes kampvilje.

Indtil videre har medierne ikke kørt nogen voldsom hetz mod Falck-reddernes konflikt. Det hænger sammen med, at SiD og Falck har indgået en nødplan, der friholder store dele af Falcks virksomhed for konflikten, da der er tale om livsnødvendige opgaver.

Nødplanen bevirker, at den danske befolkning som sådan ikke kommer til at mærke nogen følger af konflikten. Halvdelen af Falck-redderne holdes ude af konflikten, da de skal udføre de opgaver, der ikke er omfattet af konflikten. Det er først og fremmest auto-hjælp og almindelig sygetransport, der rammes, herunder en del ældre mennesker, der skal indlægges på hospital.

Hetzen mod de strejkende Falck-reddere skal dog nok blive kørt op, hvis Falck-redderne holder fast i deres kamp. Om SiD vil bakke Falck-redderne aktivt op med sympatikonflikt på transportområdet eller andre former for konkret støtte er mere end usikkert.

Falck-redderne får brug for bred folkelig støtte.