Rod i Fødevaredirektoratet

Det økonomiske rod, der har præget Fødevaredirektoratet, skal kulegraves af rigsrevisionen, men ikke nok med det. Statsrevisorerne besluttede d. 24. maj at udvide kulegravningen, så fødevareministeriet som helhed omfattes af kulegravningen.

Dermed slipper den øverste politisk ansvarlige for den økonomiske skandale, tdl. fødevareminister Henrik Dam Kristensen, tilsyneladende ikke uden om, at hans rolle i sagen sættes under lup. Det lykkedes ikke for efterfølgeren, Ritt Bjerregård, at få stoppet det politiske stormløb mod Dam Kristensen. Det springende punkt er: Hvornår blev eksministeren, der blev forflyttet og forfremmet (bl.a. til EU-kampagneleder) på det helt rigtige tidspunkt, klar over, at der var rod i regnskabet - at Fødevaredirektoratet var på vej til et rekordstort økonomisk underskud?

Blev den nuværende socialminister advaret om det økonomiske rod i Fødevaredirektoratet i april måned 1999? Eller var det først i december, at Dam Kristensen blev orienteret om, at der var noget helt galt - og han blev klar over, at der var tale om et underskud på næsten 100 mio. kr.?

Kulegravningen skal munde ud i en vurdering af, om den tdl. fødevareminister har givet Folketinget de fornødne oplysninger om forholdene i Fødevaredirektoratet, eller om han har tilbageholdt oplysninger om de kaotiske forhold.

Men da kulegravningen først ventes afsluttet til efteråret, kan Dam Kristensen foreløbig bedrive unionskampagne i relativ fred og ro.

Dam Kristensens afløser som fødevareminister, Ritt Bjerregård, har i sit forsøg på at komme sin forgænger til undsætning, beskyldt de politikere, der fastholder mistanken om Henrik Dam Kristensens rolle i skandalen, for at tale mod bedre viden.

Men mistanken mod eksministeren er yderligere styrket ved at TV-Avisen midt i maj måned offentliggjorde et regnskab fra april 1999, der viste, at man forventede et underskud i Fødevaredirektoratet på minimum 25 mio. kr. Underskrevet af fødevareministerens nærmeste medarbejder, departementschef Poul Ottosen.

Kort tid efter tv-indslaget oplyste den nu fyrede direktør i fødevaredirektoratet, Ole Kopp Christensen i et tv-interview, at fødevareministeriets departementschef var bekendt med, at dets budgetter ikke holdt.

Kopp Christensens udtalelser til medierne og regnskabet fra april 1999 forklares af den nuværende fødevareminister Ritt Bjerregård med, at der er tale om to forskellige situationer. Der var ikke grund til at råbe vagt i gevær, da underskuddet kunne holdes inden for regnskabet som følge af et overskud på budgettet tilbage fra 1997. Ved udgangen af året var overskuddet svundet til 35 mio. kr. som følge af et underskud på 35, 3 mio. kr., der blev overført til 1999.

Det nye underskud, som Dam Kristensen fastholder, han først fik kendskab til i december 1999, skyldes ifølge Ritt Bjerregård:

- 27,7 mio. kr. til udgifter i direktoratet, der ikke kan dækkes af opsparingen fra 1998,

- 27,6 mio. kr., der skyldes, at de nyoprettede fødevareregioner har overtaget flere udgifter, end der var aftalt mellem staten og kommunerne,

- 30,5 mio. kr., der skyldes højere engangsudgifter end ventet til etableringen af fødevareregionerne, samt

- 10,5 mio. til nye kontrolinitiativer vedtaget af EU.

Samtidig viser en undersøgelse fra Dyrlægeforeningen, at der mangler godt 90 dyrlæger, laboranter osv. i de 11 fødevareregioner, som landet er blevet delt op i. Regeringen er parat til at bevilge 50 mio. kr. til at holde Fødevaredirektoratet kørende resten af året, hvilket langt fra slår til for at rette op på de kaotiske forhold.

I alt har Ritt Bjerregård anmodet finansudvalget om godt 80 mio. kr. for at lukke de værste huller i direktoratets budgetter. Det dækker imidlertid slet ikke, hvad der er brug for, hvis det, som det hele gerne skulle dreje sig om (men som helt er blevet glemt), nemlig fødevaresikkerheden skal forbedres.

Fødevaredirektoratet blev oprettet den 1. juli 1997 ved at sammenlægge Levnedsmiddelstyrelsen og Veterinærdirektoratet. Formålet med sammenlægningen skulle - ifølge Fødevaredirektoratet - bestå i "at koordinere, forenkle og effektivisere både kontrollen med levnedsmidler og lovgivningen på fødevareområdet. Det betyder, at regulering og kontrol fra "jord til bord" nu er samlet hos én myndighed."

Samtidig hedder det sig, at Fødevaredirektoratet via information, rådgivning og kontrol skal bidrage til at sikre sunde fødevarer til forbrugerne og en sund, dyrevelfærdsmæssig forsvarlig produktion af husdyr.

Vedtagelsen af fødevareloven skulle efter sigende indebære, at der var skabt grundlag for en samlet statslig fødevare- og veterinærkontrol. Al kontrol m.v. blev samlet i 11 regionale statslige enheder, der blev opbygget på basis af de eksisterende levnedsmiddelkontrolenheder og de eksisterende statslige tilsynsmuligheder.

Det er dette projekt, der har udviklet sig til et økonomisk kaos, med et Fødevaredirektorat, der ikke er i stand til at løse sine opgaver som følge af underskud og manglende bevillinger.

Sikringen af sunde fødevarer til forbrugerne har trange tider.