EU-tilhængerne i en glasbutik

Når man først har fået viklet sig ind i løgnehistorie for at skjule sandheden, kan det være meget svært at få viklet sig ud igen. Det kan nogen gange gå helt galt, hvis man bliver grebet med bukserne nede.

Det har ja-siden i EU-kampen måttet sande her de sidste par uger. Kun 13 dage efter, at den socialdemokratiske partitop havde søsat sin synkroniserede trepunkts-ja kampagne, der 1. maj over hele landet blev gentaget og gentaget. Afstemningen handler kun om at sige ja til mere velfærd, flere arbejdspladser, mere kontrol med de multinationale spekulanter. Og intet absolut intet andet. For Unionen er stendød.

Ja, så troppede EU-kommissionens formand Romano Prodi op i København med en hel anden klar tale. Siger man ja til euroen er der ingen vej tilbage. "EU giver i realiteten ingen fortrydelsesret, hvis danskerne siger ja til den fælles valuta 28. september," fastslog EU-kommissionsformand Prodi.

Statsminister Poul Nyrup havde ellers højtideligt givet sit æresord på, at danskerne til hver en tid kunne melde sig ud igen, hvis de måtte ønske det. Men nej.

"Man kan ikke bare gå ud og ind af sådan en stor ting. Det er pr. definition en permanent beslutning," slog EU-formanden fast under sit pressemøde. Bordet fanger denne gang, sagde Prodi, det er jo ikke bare valutakurser, danskerne skal stemme om.

Den forhenværende EU-kommissær Ritt Bjerregård blev hentet ind for at forsøge at oversætte EU-kommissærens "upassende" udtalelser til dansk mainstream-EU-tale. Ifølge Ritt Bjerregård (og andre ministre) mente Prodi sikkert bare, at det ville være lidt vanskeligt at komme ud af euroen. Måske ligefrem besværligt, når den danske krone og selvstændige økonomi var afskaffet.

Det tog Nyrup-regeringen fire dage at få EU-formanden til at komme med sin egen oversættelse af sin egen udtalelse. Heller ikke den slap han godt fra.

"Jeg sagde ikke, at Danmark ikke kan komme ud igen. Jeg sagde bare, at det ikke er forudset i EU-traktaten, at et land trækker sig ud af euroen. Den tilbyder kun en indgang, men ikke en udgang. Der er ingen juridiske bestemmelser eller procedurer i EU-traktaten for udmeldelse," udtalte EU-formand Prodi den 17. maj og tilføjede, at Danmark folkeretligt set stadig var en suveræn stat, der i princippet kunne gøre, hvad de ville. Altså i princippet ja, men i praksis nej.

"Det er ikke godt for Danmark at køre EU-debatten ind på den slags sidespor - også i det princip har jeg ret," tilføjede statsminister Nyrup.

Samtidig offentliggjorde den tyske regering, at EU bør omdannes til en egentlig forbundsstat - Europas Forenede Stater. Af diplomatiske årsager blev den i første omgang offentliggjort som den grønne tyske udenrigsminister Joschka Fischers egen plan og vision.

EU skal have en ny forfatning. De skal fordele suveræniteten mellem EU-forbundsstaten og de enkelte nationalstater. Den skal danne grundlag for en stærk forbundsstat med en folkevalgt præsident i spidsen, der skal have "vidtgående beføjelser". EU- regeringen, der går over en udvidelse af EU-kommissionens beføjelser, skal udgøre den lovgivende og udøvende magt i EU-forbundsstaten. EU-parlamentet skal have to kamre, hvoraf det ene skal omfatte folkevalgte, der samtidig sidder i nationale parlamenter.

Igen blev forhenværende EU-kommissær Ritt Bjerregård hentet ind for at forklare, hvorfor de tyske udtalelser ikke helt stemte med Nyrup-regeringens 3-punktsprogram for et ja. Det er bare interessante tanker, vi har set dem før, og dem kan vi da godt debattere, men det er slet ikke på den europæiske dagsorden, meddelte Ritt Bjerregård.

Galt igen Ritt.

Få dage efter fandt EU-kommissær Prodi nemlig, at planen var så interessant og højaktuelt, at store dele af den skal indgå i de kommende regeringsforhandlinger om den nye EU-traktat, der skal vedtages i december i år på Nice-topmødet.

1. juli overtager Frankrig formandsposten i EU og kommer til at stå i spidsen for de nye traktatforhandlinger. Den franske regering har ikke bare udtalt sin støtte til planerne, men også gjort det klart, at den tyske udenrigsminister Fischers såkaldte "private visioner" både har rundet den tyske forbundskansler Gerhards Schröders bord til godkendelse og en række fransk-tyske top-middage i den seneste uger.

Forud for det franske formandskab ønsker Tyskland og Frankrig at få samordnet deres planer om traktatændringerne til den ny EU-unionsstat gennem en række formelle og uformelle fransk-tyske topmøder. Således mødtes præsident Jacques Chirac, premierminister Lionel Jospin, forbundskansler Gerhard Schröder og de to landes udenrigsministre den19. maj. Forud for denne topmøde-middag på et slot uden for Paris erklærede den franske udenrigsminister, at tiden måske ikke helt var moden til at sætte den "tyske" unionsplan på den officielle dagsorden. At det var endemålet, var der ikke tvivl om, men for ikke at skabe for meget diskussion kunne den gennemføres over et par gange med reformer af traktaten. Første skridt er at få gennemført en reform af EU’s organer på topmødet i Nice til december. De fransk-tyske kontakter følges op med et officielt topmøde 9. juni.

Imedens forsatte Nyrup-regeringen ufortrødent sit 3-punktsprogram for et ja. Og den undlod da heller ikke at oprulle de uhyggelige konsekvenser, et forkert afstemningsresultat ville få. Landet og hele nej-siden af befolkningen ville blive oversvømmet med nedskæringer, arbejdsløshed og dårligere tider. Den bestilte DUPI-doo-rapport bekræftede alle regeringens forudsigelser. Schlüter have i sin tid erklæret Unionen for stendød. Og for en sikkerheds skyld erklærede Nyrup tanken om Europas Forenede stater for endnu mere stendød og dybt latterlig.

Men så gik der kuk i det igen. For én ting er, at Chirac, Schröder og Prodi ikke helt havde fattet Nyrups store tanker. De såkaldte danske vismænd, der ellers altid har været kloge nok til at sige, hvad de blev betalt for, kom pludselig med en rapport, der sagde, at hverken et ja eller nej til euroen fik nogen økonomisk betydning. Det er en politisk beslutning.

Først blev rapporten betegnet som snæver, mangelfuld, useriøs, for at gå nej-sidens ærinde og afspore EU-debatten. Derefter kunne både Nyrup og Fogh Rasmussen samstemmende erklære, at de faktisk aldrig have ment, at vi skulle stemme ja af økonomiske årsager. Det er slet ikke afgørende - det handler om at få politisk indflydelse. ØMU og euro er et politisk spørgsmål, hvis folk bare kunne hæve sig lidt over smålig kortsigtet snak om valutakurser og fælles valuta. For en sikkerheds skyld har regeringen bestilt en ny objektiv analyse om de økonomiske konsekvenser fra Rådet for Europæisk Politik.

En ikke overraskende ny meningsmåling meddelte, at nej-siden nu fører. Nyrup-regeringen kæmper ikke bare for sit EU-ja, men for sit eget politiske liv. Vito