Margrethe Vestagers kat

Margrethe Vestager har villet have sin ny uddannelsesreform igennem - også selvom de åbent borgerlige ikke vil være med. Før førstebehandlingen indgik SF, Enhedslisten og regeringen forlig omkring de mellemlange, videregående uddannelser. D. 26. maj finder trediebehandlingen af forslaget sted, men indholdet af reformen ligger fast, og meget tyder på, at det især bliver læreruddannelsen, der rammes. Blandt lærerne er der frygt for, at uddannelsesreformen fører til en undergravning af læreruddannelsen i form af en udviskning af faggrænserne mellem lærere og pædagoger.

Og selvom de to venstrefløjspartier med deres forligsvillighed giver den en automatisk blåstempling lurer frygten for, at reformen er skræddersyet til et helt andet formål: unionsskolen eller heldagsskolen, som kendes i lidt forskellige former fra Frankrig, Éngland og Tyskland, og som der er stærke bestræbelser i gang for at få indført i Danmark (i første omgang som forsøgsordning) - sammen med en afvikling af den traditionelle folkeskole-tanke.

Den nye uddannelsesreform vil efter sigende sikre fortsat indflydelse på uddannelsesinstitutionerne for de studerende. Sikringen af de studerendes medindflydelse på de kommende CVU´ere - Centre for Videregående Uddannelser - er den begrundelse, som Enhedslisten har givet for at indgået forlig med regeringen.

Lærerne mener, derimod at den vil medføre forringelser af deres uddannelser og deres løn- og arbejdsforhold. Det hænger bl.a. sammen med, at reformen indebærer, at Danmarks Lærerhøjskole, Danmarks Pædagoghøjskole og Danmarks Pædagogiske Institut fra og med d. 1. juli slås sammen under betegnelsen Danmarks Pædagogiske Institut.

Der vil blive tale om en billiggørelse af uddannelserne, lyder det. Men udviskningen af faggrænserne vil betyde, at den faglige standard i læreruddannelsen sænkes. Samtidig vil skolerne få større mulighed for at ansætte lærere, der har en ringere, faglig uddannelse end i dag og dermed ikke skal have den samme løn. Der vil blive tale om en nedbrydning af undervisningsbegrebet.

Frygten for forringelser af læreruddannelsen deles ikke af Danmarks Lærerforening (DLF). Thomas Seeberg, konsulent i DLF betegner reformen som et lille skridt i den rigtige retning:

- Der er tale om en rammelovgivning, der først skal udfyldes, så vi ved endnu ikke, hvordan loven vil blive brugt, men der lægges op til øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne. Forskellene mellem pædagog- og læreruddannelsen vil ikke blive udvisket, bedyrer Thomas Seeberg.

Også formanden for PLS (de pædagogstuderendes organisation) Kitt Palbjørn-Pedersen, afviser, at reformen betyder forringelser:

- Samtidig er der tale om, at reformen sikrer de studerende en reel medindflydelse på de kommende Centre for Videregående Uddannelse. Vi er sikret mulighed for at få indflydelse på vor uddannelse, og det skal udnyttes maksimalt, mener Kitt Palbjørn-Pedersen

Den anden del af loven består i en angivelig smidiggørelse af uddannelserne med en tre-årig professions-bachelor-uddannelse, der f.eks. kombinerer en læreruddannelse med et overbygningsfag på universitetet. Men først og fremmest lægger den op til en yderligere centralisering af uddannelsesinstitutionerne med oprettelsen af 10 Centre for Videregående Uddannelser (CVU´ere) - regionale, selvstændige overbygninger på en række uddannelsesinstitutioner såsom sygeplejeskoler, seminarier og ingeniørhøjskoler. I første omgang med en femårig overgangsperiode for de institutioner, der vælger at indgå i en CVU-konstruktion, og med yderligere mulig fortrydelsesret, hedder det. For der gås forsigtigt til værks. Skepsis’en er stor - og det er velkendt, at de store centraliseringsmanøvrer altid fører til lukninger af institutioner i lokalsamfundene.

SFs og Enhedslistens medvirken bortvejrer ikke den nagende tvivl - trods de mange positive forsikringer. For reformen må, alt andet lige, bedømmes som et skridt hen imod indførelsen af unionens heldagsskole. De to forligsglade venstrefløjspartier har købt katten i sækken.