Israel ud - FN ind

Det var den såkaldte sydlibanesiske hær SLAs sammenbrud, der var årsagen til den hovedkulds israelske rømning af størstedelen af Sydlibanon efter 22 års besættelse, og det ligner et større militært nederlag for Israel i den årtier lange kamp mod dens arabiske naboer. De forhadte marionettropper for Israel, der har været udstyret med enorme mængder moderne isenkram, gik i opløsning under trykket fra Hezbollah- og Amal-militserne og en stadig mere rasende sydlibanisisk befolkning, der efter de mange års besættelse nu definitivt vil af med Israel og dets redskaber.

SLA-soldaterne begyndte at overgive sig eller flygtede i store mængder til Israel - og den israelske regering måtte meddele, at tilbagetrækningen fra Sydlibanon ville finde sted med det samme, halvanden måned før den officielle tilbagetrækningsdato.

Israel har imidlertid ikke rømmet området omkring Shebea nær Golan, som det stadig holder besat, selvom den libanesiske regering forlanger det rømmet, og Hezbollah-militsen har erklæret at ville fortsætte kampene, indtil også dette område er befriet - og Israel truer samtidig med en ny militær invasion, en ny krig mod Libanon.

Imens fejrer libaneserne befrielsen af de besatte områder. Libanesiske landsbyboere rev dørene til det berygtede SLA-fængsel i Khiam ned og befriede 144 fanger, som har været tilbageholdt i op til 15 år af Israel og dets marionetter, efter at SLA-soldaterne var begyndt at overgive sig.

Den lunkne ‘fredsproces’ i Mellemøsten - som Israel har styret efter forgodtbefindende på palæstinensernes og de arabiske naboers bekostning - kan tage en ny drejning. Palæstinenserne og de arabiske lande kræver, at den israelske besættelse af de arabiske områder nu endeligt afsluttes - og har på forskellig vis understreget deres vilje til atter at tage den væbnede kamp op.

Nederlaget i Sydlibanon har bragt den israelske regering i en vanskelig situation - og har fået FN på banen i en central rolle i konflikten. Efter den israelske rømning tales der om at øge FN-styrken i området fra 4500 til næsten 8000 soldater. Heraf er Danmark blevet anmodet om at stille med 345 mand til FNs udrykningsstyrke SHIRBRIG - til en udstationeringspris på 100 mio. kr. for et halvt år.

Generalsekretær Kofi Annan har krævet særlige garantier for samarbejde og beskyttelse af FN-soldaternes sikkerhed fra Libanon, Syrien og Israel for overhovedet at ville have en styrke i området. Det må tages som en understregning af den tynde grund, FN-indsatsen bevæger sig på. Efter befrielsen af Sydlibanon og militsernes overtagelse af kontrollen dér vil FN-styrkerne ikke kunne overtage noget af den rolle, som SLA hidtil har spillet, og som den israelske regering havde tiltænkt den - som et korps til beskyttelse af israelske interesser. Den usikre situation har også fået det danske udenrigspolitiske nævn til at tøve med at træffe beslutning om afsendelse af den ny portion soldater, indtil videre.

Men vejen til reel fred i Mellemøsten er indlysende nok: Israel må opgive sin besættelse af alt arabisk territorium, og palæstinenserne må have mulighed for at opbygge en levedygtig stat. Det har det hidtil modsat sig af al magt - og med amerikansk opbakning tilmed kunnet bruge FN i dette spil. Det må nu være slut.

De mange eksplosive brændpunkter i verden bryder ud i nye konflikter, som et resultat af gammel kolonialistisk hærgen og dagens imperialistiske kamp om råvarer og indflydelszoner. Ikke mindst i dette lys må de talrige konflikter i Mellemøsten og Afrika ses, som i glimt rammer avisoverskrifterne, men som lurer til stadighed. Bag konflikterne i Sierra Leone - som nu imødeser indsatsen af den største FN_styrke nogensinde - i Zimbabwe og såmænd også konflikten på Afrikas Horn mellem nabolandene Ethiopien og Eritrea, anes konturerne til en nyopdeling af disse områder, og af hele kontinentet, med ikke bare USA, men også den imperialistiske europæiske Union i en aktiv rolle. I disse ofte komplicerede konflikter ser imperialistmagterne i FN et redskab, der kan varetage deres interesser - og sløre deres tilstedeværelse. Med himmelvendte øjne fremmumler unionsministrene mantraer om de forfærdelige krige og katastrofer, der overgår de afrikanske folk - og maner til fred og politiske løsninger og øget humanitær krisehjælp. Det er ikke det tingene drejer sig om. Det virkelige navn er nyt rov - og deling af rovet.

Redaktionen den 23. maj 2000