Iranske marxist-leninister
forener sig

iranske marxist-leninister har gennemført en samlingskongres, hvor Irans Arbejdets Parti (Toufan) stiftedes. Partiet er en del af den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer, og til den internationale marxistisk-leninistiske kommunistiske bevægelse udsendte partiet i sit centralorgan, Toufan (Storm), nr. 1, april 2000, nedenstående kommuniké:

 

Kommuniké fra Irans Arbejdets Parti (Toufan)s stiftende kongres til den internationale marxistisk-leninistiske kommunistiske bevægelse

Kære kammerater!

Med entusiasme og glæde erklærer enhedskongressen mellem Irans Arbejdets Parti og Organisationen af Irans Kæmpende Arbejdere, at den efter så mange års fælles og kammeratlig virksomhed har fundet sted.

Vort partis enhedskongres, som er et udtryk for de i disse to organisationer organiserede marxist-leninisters vilje, vedtog endeligt den politiske linje, taktik, program og vedtægter for enhedspartiet.

De to organisationer nåede til enhed gennem en afgørende ideologisk kamp imod forskellige former for revisionisme, imod socialreformisme og venstresekterisme.

Vort partis enhedskongres foregik på grundlag af de udødelige læremestre, Marx, Engels, Lenin og Stalin, og er en solid fæstning mod revisionisme, kapitalisme og imperialisme.

Den iranske arbejderklasse vil under lederskab af Irans marxistisk-leninistiske parti nå sejren. Frihed og socialisme i Iran vil kun være mulig ved anvendelse af marxismen-leninismen, en evig ung lære.

Vort partis enhedskongres er overbevist om, at det er meget vigtigt og en nødvendighed at drage fordel af de erfaringer, som vore marxistisk-leninistiske broderpartier har gjort sig, og udveksle synspunkter med disse partier. Kongressen erklærer sin grundlæggelse på en principiel enhed og broderlige forbindelser, baseret på marxismen-leninismens solide fundament.

Vor kongres mener, at proletarisk internationalisme ikke er et taktisk slogan, men en historisk nødvendighed i kapitalens nuværende epoke. Revolutionen er et problem, der er taget op til sin løsning, og fremtiden tilhører arbejderklassen og folkene i verden. Fremtiden er kommunismen.

Kammerater!

Vor kongres sender i den undertrykte iranske arbejderklasses og folkets navn de mest oprigtige og militante internationalistiske hilsner til alle vore broderpartier.

Længe leve marxismen-leninismen!

Længe leve den proletariske

internationalisme!