Resolution om den revolutionære udvikling i Burkina Faso

Ligesom verden, og særligt Afrika, gennemgår også Burkina Faso en mangesidet strukturel krise (en økonomisk, politisk, institutionel, social og moralsk krise). Det gemene, horrible mord, begået af myndighederne i Den Fjerde Republik, på den progressive journalist Norbert Zongo og hans tre kammerater d. 13. december 1998 i Sapouy (ca. 100 km fra hovedstaden Ouagadougou) har været ét af beviserne på denne krise. Det har også været startskuddet til en omfattende kæmpende massebevægelse (Bevægelsen "Nok er nok") imod straffrihed og for erobring af politisk frihed. Under ledelse af Sammenslutningen af Demokratiske Masseorganisationer og Politiske Partier (CODMPP) har den gennemrystet landet i mere end 16 måneder. Sammenslutningens platform repræsenterer det burkinske folks demokratiske forhåbninger og dets håb om kvalitative politiske forandringer.

Over for denne mægtige folkelige bevægelse uden fortilfælde i landets historie, som udtrykker en frelsende, national og patriotisk kraft, bruger Den Fjerde Republik (med Blaise Compaorés mafiaklan og dens regeringsparti, Kongressen for Demokrati og Fremskridt (CDP), i spidsen), støttet af især den franske imperialisme, alle midler for at undertrykke det burkinske folks retmæssige forhåbninger. Den fremturer med en barbarisk undertrykkelse af ledere og aktivister fra CODMPP og af hele folket: arrestationer, tortur, mord, mordtrusler, administrative sanktioner, beskydning af demonstrationer, uretfærdige retsprocesser, fascistiske militser osv.

På samme tid, med forhaling og gemene politiske manøvrer (skabelsen af utallige skinkommissioner, hvor arbejderne opsplittes, utilladelig pression på retsvæsenet, grove sanktioner over for demokrater, revolutionære og kommunister osv.), forsøger den at vinde tid, at opsplitte folket og lede den folkelige bevægelse på vildspor for at likvidere den.

På trods af denne virkelighed mobiliserer folket sig yderligere, det vinder bevidsthed, organiserer sig bedre og styrker sin beslutsomhed og vilje til at gennemføre sine retfærdige krav. Det støtter CODMPP, som mere og mere viser sig som landets virkelige repræsentant. Dette har den politiske konsekvens, at kløften mellem regeringen og de regerede uddybes i Burkina Faso, hvor begivenhederne viser tegn på en revolutionær situation. Alt dette tyder på, at Burkina Faso er moden til revolution.

Den Internationale Konference af Marxistisk-Leninistiske Partier og Organisationer fordømmer den reaktionære, fascistoide og statsløse magt, Den Fjerde Republik, som har omdannet den neokoloniale, burkinske stat til en mafia- og lejestat, fordømmer imperialismens, særligt den franskes, manøvrer, som har til formål at forhindre det burkinske folks frigørelse og herved fortsætte dens herredømme, støtter beslutsomt det burkinske folks befrielseskamp, hilser den afgørende rolle, som Øvre Voltas Revolutionære Kommunistiske Parti (PCRV) spiller i det burkinske folks øjeblikkelige kamp. Den støtter fast dets anstrengelser for at oprette en provisorisk revolutionær regering, indkaldelse af en konstituerende nationalforsamling for at realisere den folkedemokratiske revolution, appellerer til alle marxistisk-leninistiske partier og organisationer om at yde deres internationalistiske støtte til det burkinske folk og PCRV i deres kamp for en folkedemokratisk regering i Burkina Faso.

Vedtaget på Den Internationale Konference af Marxistisk-leninistiske Partie ogOrganisationers møde april 2000.

Benins Kommunistiske Parti (PCB)

Chiles Kommunistiske Parti/

Proletarisk Aktion (PC/AP)

Colombias Kommunistiske Parti/

Marxister-Leninister (PCC/ML)

Arbejderpartiet Kommunisterne,

Danmark (APK)

Ecuadors Marxistisk-Leninistiske

Kommunistiske Parti (PCMLE)

Arbejdernes Kommunistiske Parti

i Frankrig (PCOF)

Organisationen til genskabelse af Grækenlands Kommunistiske Parti

Irans Arbejdets Parti (Toufan)

Organisationen til genskabelse af Arbejderklassens Kommunistiske Parti i Italien

Mexicos Kommunistiske Parti/

Marxister-Leninister (PCM/ML)

ML-gruppen Revolution, Norge

Den Kommunistiske Organisation

Oktober, Spanien

Tyrkiets Revolutionære

Kommunistiske Parti (TDKP)

Tysklands Kommunistiske Parti (KPD)

Partiet Røde Fane, Venezuela

Øvre Voltas Revolutionære Kommunistiske Parti (PCRV)