Gentag 2. juni - det er muligt!

Tilhængerne gør det modsatte af, hvad alle deres rådgivere indprenter: De kan ikke lade være med at køre skræmmekampagne. Mange oplever det som utroværdigt. Dels har vi hørt det så ofte før, og hvordan kan en bekræftelse på, at Danmark fortsat siger nej til euro, komme til at indebære alle disse katastrofer? Der skete ikke noget med den danske økonomi efter NEJ’et i 92, og der skete ikke noget med den norske, da Norge igen sagde nej til overhovedet at være med i EU.

Tilhængerne er lidt i panik. Meningsmålingerne er blevet drastisk bedre for et NEJ. Den borgerlige modstandsfløj består langt fra af Pia Kjærsgård alene - også de kristeliges Jan Sjursen og flertallet af hans partiledelse, fremtrædende konservative, op mod 25 % af vælgerne alene fra Venstre, kendte borgerlige økonomer og andre taler for et NEJ.

Uanset, at en flok i den intellektuelle samfundselite er blevet vældig EU-positive, er modstanden i den samlede befolkning mod EU og mod mere Union fortsat vokset.

Et nyt NEJ er inden for rækkevidde. Men det vil kræve en afgørende indsats fra de aktive i arbejderklassen, fra kommunisterne og fra den brede konsekvente modstand.

Det er arbejderne, kvinderne og ungdommen, der kan sikre NEJ-flertallet. Det vigtigste at slå på er ikke ’hold fast i kronen’ eller ’krone og fædreland’. Det vigtigste er, at ØMU og euro er vejen videre ind i Europas Forenede Stater. Euro baner vejen for en Unionsstat med fælles regering, fælles lovgivning, fælles statsapparat, fælles hær og politi. Det er også vigtigt, at den næste traktat, som allerede er færdig til december, og som bliver en grundlovslignende forfatning, skal der siges nej til den 28. september, for politikerne mener ikke, at der skal være en afstemning om denne traktat, Nice-Traktaten.

Euroen koster arbejdspladser – oveni koster det nedskæringer i det offentlige, i pensioner, mere privatisering og udlicitering. Euroen indebærer den endelige harmonisering af socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik. Euroen skal bruges til at tvinge lønnen længere ned over hele EU og til at tvinge arbejderne og de offentligt ansatte (efterhånden privatiserede) over på mere og mere retsløse vilkår. De amerikanske tilstande, vi ser i IT-branchen, og som hverken er til gavn for arbejderfamilier, offentligt ansatte kvinder eller ældre arbejdere, vil brede sig som en steppebrand. For arbejderne betyder euro-politikken lovløshed.

Bankmonopolerne, medicinalgiganter, kemiske industrimonopoler, som er blevet skabt gennem det seneste årtis fusioner, de har magten i Euroland. Det er dem, der ønsker at bruge euroen og europolitikken til at presse endnu mere arbejde, slid og jag ud af de ansatte, det er dem, der gennemtvinger lovløshed for arbejderne.

I kampagnen optil folkeafstemningen står LO, Venstre og Socialdemokratiet, arbejdsgiverne m.fl. sammen om at sige, at euroen skal redde velfærden og freden i Danmark og Europa. Det er et stort bedrag, som først og fremmest vil afsløres ved, at mange arbejdspladser, klubber, tillidsfolk og grupper af arbejdere træder frem og siger NEJ.

Et stærkt nej fra arbejderklassen vil være med til at overbevise mange andre af de grupper, som er tvivl, om at bestemme sig for NEJ.

Derfor er det utrolig vigtigt, at LO-toppen, den EUforiske fagpresse og Socialdemokratiet ikke er alene om at henvende sig direkte til arbejderne og arbejderkvinderne. Det samlede billede af unionsmodstand må ikke være overdomineret af borgerlige og intellektuelles argumenter. TV’s megen fokusering på Pia Kjærsgårds kampagne giver fjernsynet et alibi for, at så har de omtalt modstanden, og samtidig skal det provokere arbejdere, progressive intellektuelle og indvandrere over til ja-siden.

Derfor er der brug for en stærk markering af arbejderklassens NEJ-argumenter.

Der er brug for, at modstanden fremtræder overalt på arbejdspladser, private som offentlige.

Frem til den 28. september må så mange grupper af arbejdere som muligt udtale sig for et NEJ. Udtalelserne kan kopieres og spredes fra hånd til hånd, de kan sendes til aviser og fagpresse, de kan sendes til andre arbejdspladser. De kan hænges op som mini-vægaviser.

Godt NEJ-materiale må deles ud på gader og i boligblokke.

De unge i Folkebevægelsens Ungdom vil sikkert lave nogle gode gadehappenings, som kan bruges i mange byer.

Det vil være meget fint, hvis nogle kvindearbejdspladser trådte frem med deres NEJ. Kvinders skepsis og modstand er et stærkt kort, som modstanden skal fremhæve. Kvindernes argumenter er vigtige at få spredt.

Alle mennesker kan gøre en eller anden indsats i kampagnen. Er man mere end 1 person på en arbejdsplads, en skole, et boligkvarter, kan man danne en mere eller mindre formel NEJ-gruppe. Man kan i hvert fald hjælpes ad med at få delt NEJ-materiale ud.

Man kan arbejde med i Folkebevægelsens komiteer, hvor det også er vigtigt at sikre, der bliver spredt materiale til arbejdspladserne, og at arbejdernes argumenter kommer frem.

Et nyt dansk NEJ vil være en kæmpe opmuntring for den voksende folkelige modstand i hele EU. Det vil også være en opmuntring for arbejderklassens kamp. Det er værd at slås for.