Det kommunistiske parti
for det 21. århundrede

Det var ikke nogen mediebegivenhed, da partikongressen åbnede - og det var der heller ikke lagt op til. Faktisk var pressen ikke inviteret.

Det var, som kommunistiske parti kongresser skal være det, en arbejdskongres, et forum, der diskuterer og træffer beslutninger af betydning for de næste mange år. Partilovene, som blev vedtaget i løbet af kongressen, fastslår, at partikongressen afholdes hvert tredje år.

Den stiftende kongres var grundigt forberedt. I programgrupper landet over, der har diskuteret udkastet til principprogram og partistiftelsen. På konferencer og møder i det sidste halve år.

I den kommunistiske organisation Oktobers grundorganisationer.

På et ekstraordinært landsmøde før partikongressen havde Oktober nedlagt sig selv og besluttet at indgå i det nye parti. Medlemmer af Oktober og partiløse kommunister, der har været aktive i partistiftelsesprocessen, deltog som delegerede på kongressen, der også overværedes af nogle indbudte gæster.

Kongresberetningen var udarbejdet af Oktobers landsledelse og blev fremlagt af Klaus Riis, redaktør af Kommunistisk Politik.

Den rummer en grundig gennemgang af Danmarks placering i den internationale klassekamp og en analyse af Den europæiske Union på vej mod at blive en ny imperialistisk supermagt, til ‘Europas Forenede Stater’ - og den analyser den danske modstand mod Unionen og unionsudviklingen op til folkeafstemningen den 28. september for at være med til at sikre et rungende nej fra arbejderklassen og fra et flertal i befolkningen.

Beretningen fremhæver også nogle nye træk i den internationale situation - at på den ene side har det imperialistiske USA styrket sine magtpositioner, mens på den anden side nye rivaler som Den europæiske Union og også Kina er i færd med at dukke frem. Selvom den kapitalistiske verdensorden selvtilfreds har udråbt sig selv som vinderen i kampen mod socialismen - så er kapitalismen og imperialismens situation langtfra stabil, men fuldt af kriser, modsætninger og dybe konflikter.

I en række kapitalistiske u-lande er det kommet til folkelige opstande mod imperialismens og de reaktionære magthaveres politik - som senest i februar i Ecuador, hvor en folkelig opstand var i færd med at sejre og oprette en demokratisk og antiimperialistisk regering. Den havde tvunget den forhadte præsident Mahuad fra posten, da hæren greb magten ved et kup og indsatte den reaktionære Noboa som ny præsident.

Også i imperialismens hjertelande vokser den antiimperialistiske kamp - senest manifesteret i store demonstrationer mod WTO, Verdensbanken og Den internationale Valutafond.

Arbejderklassens kamp for sine interesser i alle lande er voksende, strejker og militante aktioner, og omfattende protestbevægelser finder sted.

I et særligt afsnit behandler beretningen den stadig mere skæve udvikling i Unionsdanmark, til gavn for monopolerne, bureaukraterne, EU-politikerne og nogle enkelte andre - og til ugunst for arbejderklassen og det store flertal.

Andre afsnit behandler udviklingen af den internationale kommunistiske bevægelse, kampen for at stifte arbejderklassens kommunistiske parti i Danmark og det ny partis opgaver.

Efter en livlig debat og mange indlæg til beretningsdiskussionen, som blandt andet belyste kampen på arbejdspladserne og i fagbevægelsen, ungdommens, kvindernes og pensionisternes kamp, og kampen mod nazisme og racisme, vedtoges beretningen enstemmigt. I tilknytning til den blev der senere vedtaget en intern resolution om det ny partis opgaver i den kommende periode.

De omfattende diskussioner af ‘Udkast til principprogram for arbejderklassens kommunistiske parti’ førte til en stribe ændringsforslag. Ikke mindre end tres afstemninger blev gennemført om programmets ordlyd, hvoraf en del forslag blev vedtaget som forbedringer. Ikke mindst forelå der mange ændringsforslag til afsnittene ‘Det klassedelte Danmark’ og ‘Det socialistiske Danmark’, som i den endeligt vedtagne udgave af programmet er væsentligt omarbejdet og udbygget.

Med principprogrammet har de danske kommunister fået et vigtigt værktøj, der angiver retningslinjerne i kampen for socialismen. Den endelige udgave af det vil blive optrykt i en særudgave i adskillige tusinde eksemplarer til spredning blandt klassebevidste arbejdere og andre progressive.

Også omkring handlingsprogrammet ‘Fælles kamp mod kapitalen’, der fastlægger en række hovedkrav i klassekampen på forskellige områder, forelå der en række ændringsforslag, som efter livlig diskussion blev vedtaget eller forkastet.

Partinavnet blev besluttet under diskussionen om vedtægterne. Deres første linje lyder nu: ‘Partiets navn er Arbejderpartiet Kommunisterne’. Dette navn støttedes af et flertal af kongresdeltagerne. Blandt de navne, der bragtes i forslag og forkastedes, var ‘Arbejderklassens Kommunistiske Parti’ og ‘Arbejdernes Kommunistiske Parti’.

Vedtægterne, der lægger rammerne og fastlægger principperne for partiets indre liv, er udførlige og bygger på erfaringerne, også smertefulde erfaringer, med de tidligere partilove i den danske kommunistiske bevægelse. De bestemmer blandt andet, at APK ikke må modtage partistøtte og deltage i kampen om partistøttemidler fra den borgerlige stat. De bestemmer også lønforholdene for partiets funktionærer og tillidsfolk, som ikke må overstige gennemsnittet af ufaglærte arbejderes løn.

En hilsen til kongressen fra Den internationale Konference af marxistisk-leninistiske partier og organisationer, overbragt via Oktobers tidligere landssekretær Franz Krejbjerg, blev modtaget med stort bifald af kongresdeltagerne.

Også fra Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund forelå der en hilsen, som mødtes med varmt bifald. DKU er nu Arbejderpartiet Kommunisternes ungdomsforbund - og vil sammen med partiet slås for at udbrede kommunismen i den nuværende ungdomsgeneration, og rejse den til kamp mod kapitalens magt.

Som sine afsluttende handlinger valgte kongressen medlemmer og kandidatmedlemmer af den ny partiledelse, Centralkomiteen. Den består af kammerater med mange års erfaring som ledere i bl.a. DKP, DKP/ML og KPiD, men også af en række nye og unge kræfter. Der indgår både en række tidligere medlemmer af Oktobers landsledelse og kammerater, der har deltaget i partistiftelsesprocessen uden at være organiseret i Oktober. Næsten to trediedele af medlemmerne er arbejdere.

Endelig valgte kongressen den centrale kontrolkomission i overensstemmelse med partivedtægterne.

På sit første møde dagen efter kongressens afslutning konstituerede den nyvalgte CK sig med sekretariat og valgte Dorte Grenaa som formand. KP