Bjørn er alderspræsident. Han er ældst og meget erfaren. Han var med, da renovationen & farlige kemikalier blev skilt ud til en selvstændig afdeling. Forinden var han formand for laboratorietjenesten, hvilket ikke var specielt tidskrævende. Han havde i hvert fald tid til at passe sin illegale barbersalon i kælderen. Han var nemlig udlært barber, men det var der sgu ikke mange, der kunne se, fordi samtlige kunder slap derfra med samme frisure. Men det var billigt.

Han slap også – på et hængende hår – fra sin lille sidegeschæft, fordi hans undersåtter altid formåede at dække hans ryg, når hans overordnede spurgte efter ham. Det skete dog, at nogle kunder måtte acceptere, at Bjørn måtte indfinde sig på sin pind – altså den, hvor han var overenskomstdækket. Kunden kunne så begive sig ud på fabrikken med en nærmest punkagtig frisure, hvilket var noget usædvanligt for kundekredsen, der alle var fyldt 50. Til gengæld vakte det stor begejstring hos deres arbejdskammerater.

Hans geschæft var alligevel tæt på at bringe ham selv i saksen, men han slap med en advarsel.

Så blev der rationaliseret. Bjørns formandsstilling blev inddraget, og han måtte læse videre til skraldemand. Forfremmelsen generer ham ikke. Han forstår at tage fat, og man kan ikke mærke, at han er i den sidste halvdel af 50´erne.

Han nyder da også en velfortjent respekt. Når det gælder forsvaret af vores arbejdsforhold, så har han kun få hæmninger, når den nærmeste arbejdsleder får læst og påskrevet. Men nu kunne man tro, at han spillede på sin alder. Han er så tæt på efterlønnen, at han kan tillade sig at spænde buen hårdt. Men nej, sådan er Bjørn ikke. Han har altid sagt sin uforbeholdne mening til arbejdsledere – og dem, der er endnu ledere. Det er ikke for ingenting, at han er en lidenskabelig bokseentusiast, hvorfor han har fået placeret et ekstra fjernsyn i hjemmet, så Monika ikke kan forhindre ham i at se hans yndlingssport.

Hans interesser er da også traditionelle og rimeligt sunde. Han nyder gerne en kølig øl i muntert lag, ivrig fisker på trods af resultaterne OG sportsinteresseret! På det punkt har Bjørn og andre sportsinteresserede det vanskeligt i vores afdeling, da de to yngste hver mandag, når vi andre skal diskutere weekendens vigtigste resultater, starter et hylekor: - Hvordan gik det Strø-Lille mod Strø-Møg?

Bjørn anerkender også, at de yngre kan det der med ny teknologi. Vores ekstraopgaver sendes med e-mail. Deklarationer udfyldes på pc’en osv. Men når det kommer til arbejdsgangen - tilrettelæggelsen og samarbejdet - så er Bjørn ikke bare sin egen mand, så er han bestemmeren. Her gnaver den lille formand stadig.

Det er absolut tabu at be´ Bjørn om assistance med en større ekstraopgave:

- Jeg kan jo ikke holde dig i hånden hele dagen! - lyder det prompte svar.

Så er det anderledes, når det omvendte gør sig gældende. Her gælder ingen protester:

Og så er den sag færdig diskuteret – ellers er man en dårlig kollega.

Bjørns største kæphest er sygdom. Her gælder ingen nåde, når man ringer ved mødetid og er sengeliggende:

Det er svært at lægge en langt´arbejdslivs vaner af sig.

Og det kunne Barber-Bjørn da heller ikke drømme om!