Danmarks nej vigtigt for østeuropa

2 EU-modstandere fra Estland og Slovenien har besøgt Danmark
Mens regeringerne forhandler om at sælge østeuropas fremtid til EU, vokser modstanden i befolkningerne. I det omfang de overhoved får noget at vide. Endnu en kendsgerning, der forties i den danske EU-debat.
Kommunistisk Politik har mødt Argo fra Estland og Blaz fra Slovenien. To unge EU-modstandere fra østlandene, inviteret til København af Folkebevægelsens Ungdom.
Deres opfordring lyder - et dansk nej vil få stor betydning for at sikre østeuropas fremtid.
Argo Loo 31 år, fra Estland, er aktiv i studenterpolitik og medlem af Uafhængighedspartiet.
Blaz Babic 25 år, fra Slovenien, er aktiv i organisationen Group Neutro.
FAKTA BOKS OM ØSTUDVIDELSEN

 

Hvad siger befolkningen til EU?

Argo: "Indtil for to år siden støttede jeg, at Estland skulle gå med ind i EU. Efter de konkrete forhandlinger gik i gang, var det for første gang muligt at få nogle dokumenter, der fortalte, hvad det er, og da jeg opdagede, at EU er en ny union, der vil fratage Estland sin selvstændighed, blev jeg modstander. Omkring 40% siger Nej til Estlands deltagelse i EU.

Hvis man skal opregne de vigtigste grunde til, at omkring 40% af befolkningen er modstandere af EU, så er det, at det kun er 10 år siden, vi opnåede vores selvstændighed, og folk kan ikke se andet, end at medlemskab af EU vil betyde, at man opgiver denne selvstændighed igen. Estland er et tyndtbefolket område. Selvom landet er på størrelse med Danmark, bor der kun 1,5 millioner indbyggere, og det betyder, at jord er relativt billigt. Vi er blevet opmærksomme på, at EU’s regler om fri bevægelighed og fri konkurrence i virkeligheden kan betyde, at der kan komme et massivt opkøb af vores jord.

EU’s regler for fri handel kalder vi envejsfrihandel. Det betyder i praksis, at EU’s store lande sælger til os - der er ikke det store salg den anden vej. Det er vores frygt, at EU vil bruge de særlige landbrugsstøtteordninger til at nedlægge vores eget landbrug (braklægge), så vi bliver nødt til at købe fødevarer fra de store landbrugsnationer i EU, hvilket vil betyde store prisstigninger på fødevarer."

Hvordan er chancerne for en folkeafstemning i Estland?

Argo: "I vores forfatning står, at Estland er et suverænt land for evigt. Der hersker en udbredt enighed om, at man bliver nødt til at ændre dette, før Estland kan deltage i EU. De fleste partier har op til sidste parlamentsvalg givet et tilsagn om, at der vil komme en folkeafstemning om en forfatningsændring i år 2002. Vores arbejde med modstanden er utroligt vanskeligt: Hovedsagelig svenske mediekoncerner har opkøbt de store dagblade, og det samlede beløb, der bliver brugt på EU-venlig propaganda, er allerede nu flere mia. kr. om året.

Vores liberale regering ser ingen problemer i at gå med i EU, og på en lang række områder har man privatiseret og solgt store virksomheder til udenlandsk kapital. Under forhandlingerne med EU har regeringen ikke ønsket nogen særlige overgangsordninger, der kunne begrænse investeringer. Vores synspunkt er, at de kun ser en dag frem, og at deres snævre og kortsigtede politik er med til at ødelægge grundlaget for en selvstændig og sund økonomi. Det eneste, de mangler at sælge, er vores kraftværker og jernbaner.

Det er svært for os at komme ud med vores budskab, dels fordi vi stadig ikke har meget erfaring med, hvordan man skal organisere kampagnen, dels fordi at vi ikke har nogen penge."

Hvordan ser den økonomiske situation ud?

Argo: "I en periode efter vores selvstændighed er det gået lidt frem, men den verdensomspændende krise ramte os meget hårdt for et par år siden. Den officielle arbejdsløshed steg fra 3% til 12% på et øjeblik, omkring halvdelen af befolkningen har kun lige til det daglige brød. Krisen har uddybet fattigdommen på landet og har sendt en række unge mennesker ind mod byerne for at søge efter arbejde. Inflationen ligger omkring 11%."

Blaz: "Slovenien har omkring 2 millioner indbyggere. Efter vi fik vores selvstændighed i 1991, var der en generel stemning om, at vi ønsker at opbygge et land på de samme principper som Schweiz. Men lidt efter lidt har regeringen skiftet til at støtte den nye union med EU. Når der bliver vedtaget love, har man på forkant sikret sig et certifikat, hvor der står denne lov er harmoniseret med EU. I den Jugoslaviske union gik der dagligt to fly til Beograd, i dag går der dagligt to flyafgange til Bruxelles. Men regeringen har ikke oversat nogen af EU’s traktater til slovensk.

Omkring den politiske situation er den lidt speciel. Titos parti regerede i næsten 40 år, men Slovenien er et af de lande, hvor den gamle magtelite stadig sidder på magten. Vores præsident var medlem af centralkomiteen i det gamle kommunistparti. Der findes ingen venstrefløj eller arbejderpartier i parlamentet, så derfor kan man ikke bygge modstanden mod EU på kræfter herfra. Vores organisation, Group Neutro, har opbakning i nogle af de største udenomsparlamentariske organisationer."

Hvordan ser du Unionens fremtid?

Blaz: "Slovenien var et rigt land i Østeuropa, med en godt udviklet industri. Tidligere kom folk fra andre egne af Jugoslavien til Slovenien for at få arbejde. I dag er vi stadig et rigt land set i forhold til resten af Jugoslavien, men vores industri er i forfald. Sidste år var der en inflation på omkring 8%, og vores udenlandsgæld er vokset til samme højder som det tidligere Jugoslavien.

Omkring unionens fremtid, så tror jeg ikke, at den holder så længe som Jugoslavien, der trods alt fungerede i en lang periode. En række af de friheder, som skal virke, hvis unionen skal have en chance, kommer aldrig til at fungere i praksis, først og fremmest den fri bevægelighed for arbejdskraft: Det vil aldrig blive attraktivt at søge arbejde i en anden del af unionen, fordi man har forskellige sprog og kultur. Kun økonomisk tvingende omstændigheder vil sætte folk på rejse efter arbejde. Derimod er kapitalens fri bevægelighed sikret med EU, og det kan være med til at skabe større modsætninger mellem landene.

Til sidst vil jeg gerne pointere, at den kommende afstemning er særdeles vigtig, ikke kun for Danmark. Den er vigtig også set i det internationale perspektiv, fordi Danmark igen står i en position, hvor man kan være med til at sætte en stopper for en glidebane, vi allerede er sat op på i de østeuropæiske lande. Sverige har endnu ikke taget stilling, og man afventer helt klart, hvordan den danske afstemning skal falde ud. Og Storbritannien står også udenfor. Et dansk Nej kan være med til at sikre, at Unionens udbredelsestrang bliver bremset i opløbet, i stedet for dens nuværende uundgåelige vej mod opløsning i et brag af interne modsætninger."

 

FAKTA BOKS OM ØSTUDVIDELSEN