Mulighederne for at få en faglig uddannelse i dagens Danmark er ringe. Tusindvis af unge arbejdere må opgive at få en faglig uddannelse på grund af manglende oprettelse af praktikpladser. Antallet af praktikpladser er for nuværende historisk lavt.

Store dele af arbejderungdommen forhindres altså i at få en kompetencegivende faglig uddannelse, der kunne stille dem bedre på arbejdsmarkedet. Sikre dem muligheder for at få reelt arbejde frem for en tilværelse som arbejdsløs/tvangsaktiveret. De skrottes kynisk af arbejdsgiverne og af samfundet, der ikke gør en tilstrækkelig indsats for tvinge arbejdsgiverne til at oprette praktikpladser.

På trods af, at industrien ifølge prognoserne de kommende år vil mangle kvalificeret arbejdskraft, så mangler tusindvis af unge lærlinge under 25 år og voksenlærlinge de nødvendige praktikpladser for at gennemføre deres uddannelse. Der bliver simpelthen ikke oprettet de praktikpladser, der er behov for - samtidig med, at manglen på fagligt uddannede er voksende.

Endnu ikke offentliggjorte tal fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af unge, der står uden praktikplads, er vokset til 10.130 unge pr. 31. januar 2000. Det er en stigning på 13,4 procent i forhold til samme tidspunkt sidste år, hvor 8.936 unge var praktikpladssøgende. Og det højeste antal siden 1993. Samtidig viser opgørelsen, at antallet af lærepladser historisk lavt.

Samtidig kommer, at manglen på voksenlærlingepraktikpladser er endnu mere udtalt, især for elever på over 25 år, der har svært ved at finde en plads. 32 procent af de elever, der mangler praktikplads, er over 25 år. Og der bliver samtidig flere af dem: I dag har næsten en fjerdedel af eleverne rundet de 25 år mod kun otte procent i 1993..

Ifølge Carsten Eberhardt, sekretariatschef i Foreningen af Skoleledere ved de tekniske skoler, er det ikke, fordi de voksne er dårligere kvalificerede end de helt unge. Der er efter hans mening ikke tvivl om, at de ældre elever er fuldt kvalificerede til en læreplads. De er ofte dygtigere end de helt unge, mener Carsten Eberhardt.

Ifølge Ole Jacoby, der er praktikchef på Århus Tekniske Skole, drejer afvisningen af ældre lærlinge sig om traditioner. På de små værksteder er man vant til at lade de unge lærlinge gå og rydde op og lave noget af det sure arbejde. Desuden vil mestrene selv "forme" deres lærlinge. Folk midt i 20’erne har fået deres nykker, som det er svært at slippe af med!

SiD’s uddannelseskonsulent Flemming Jensen udtaler, at erhvervsuddannelsessystemet ikke længere fungerer, når virksomhederne ikke engang i en lang periode med økonomisk opgang er i stand til at tage de unge i lære, men stiller ikke krav om, at det pålægges arbejdsgiverne at stille de nødvendige praktikpladser eller på anden vis sikre de tusindvis af kasserede en faglig uddannelse.

Dansk Arbejdsgiverforening (DA) "erkender", at arbejdsgiverne har et stort medansvar for at skaffe praktikpladser og vil sætte en informationskampagne i gang, bedyrer chefkonsulent i DA Jens A. Christiansen. Han sætter lid til den plan, der for nylig blev fremlagt af Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedets parter. Planen skal "presse" arbejdsgiverne til at øge antallet af praktikpladser til mindst 36.000 inden 2004.

Regeringen, arbejdsgiverne og LO er via trepartsforhandlinger blevet enige om at skabe 5.000 flere praktikpladser, men selv om målet skulle nås, så mangler der yderligere 5.000 praktikpladser. Dansk Industri, DI, har imidlertid stillet en række krav til de faglige uddannelser. De skal være endnu mere erhvervsrettede, og Folkeskolens erhvervsvejledning skal målrettes arbejdsmarkedets eller med andre ord arbejdsgivernes krav til de unge.

De unge skal være bedre rustet til at vælge de rigtige faglige uddannelser, de skal være fleksible og mobile, og det er arbejdsmarkedets behov for arbejdskraft, der i højere grad skal styre tilgangen til de enkelte uddannelser. De faglige uddannelser skal styres af kapitalens interesser og udformes, så de tjener mulighederne for at udnytte den nyuddannede arbejdskraft fuldt ud.

Kravene om en bredere faglig uddannelse, der tager de unges krav til indholdet af uddannelserne og til praktikpladserne alvorligt, er man ligeglade med. Det gælder om at få strømlinet uddannelserne, så de fuldt ud modsvarer arbejdsgivernes ønsker til den faglige arbejdskraft fremover.

Ellers er helt det op til arbejdsgivernes gode vilje til at oprette flere arbejdspladser. Om det rækker, det er mere end uvist.

Kravet om at tvinge arbejdsgiverne til at oprette det nødvendige antal praktikpladser, så alle faglige unge - og de mange voksne, der ønsker en faglig uddannelse - sikres muligheden for at få en faglig uddannelse, må fastholdes og styrkes.

Til en lærlingeløn, der er til at leve af. Søderberg