Det er en kendt sag, at Socialdemokratiet for flere og flere arbejdere ikke længere står for at være et arbejderparti, og partiets intellektuelle ideologer har da også slået til lyd for Socialdemokratiets indsats for at borgerliggøre dele af de arbejdende ved at bilde dem ind, at fordi de kører i bil til arbejdspladsen, og fordi en del bor i eget parcelhus, ja, så tilhører de ikke længere arbejderklassen, men en slags middelklasse. Selvfølgelig er det en hul løgn, for denne påståede "middelklasse" må knogle røven ud af bukserne, hvor både mand og kone fører en stresset arbejdstilværelse for at klare deres påståede standdard. Alligevel svinger Socialdemokratiets interessesfære sig væk fra arbejderklassen, og de indrømmer frejdigt, at de skam også er middelklassens parti.

For år tilbage skiltedes der mere med det store arbejderparti, og for at markedsføre den illusion slog man endog ind på kooporationstanken, hvor arbejderinteresser skulle befæstes. Der var mælkeriet Enigheden på Lygten på Nørrebro der skulle være fri af kapitalistinteresser tilgodese arbejderlønninger og tilskud til fagbevægelsen. Der var minsanden også bryggeriet Stjernen på Fasanvej - hvabehar, arbejderklassens egne øller! Enhver god socialdemokrat med respekt for sig selv drak kun Stjernens produkter, og jo flere bajere, der blev drukket, jo nærmere socialismen. God socialdemokratisk latin. Hverken Enigheden eller Stjernen kunne selvfølgelig klare sig i konkurrencen med de kapitalistiske giganter på markedet, og så var den illusion bristet.

Hvad der er tilbage af arbejderforetagender, er let at overse. Arbejdernes Dyrtidefond er en speget affære med spekulationer i aktieandele på ærlig kapitalistisk vis, og hvor kun direktør og bestyrelse kan glæde sig over fedmen - arbejdspladsernes folk kender intet til nogen husvalelsesret over for dyrtid på snart sagt alting. Men navnet Arbejdernes Dyrtidefond, det lyder sgu da godt. Arbejdernes Landsbank - var det noget andet end en vegetering og afventning på, at storbankerne tager over?

Sidste nyt fra en enlig svane, Arbejdernes Ligkistemagasin A/S, er rene bedrøveligheder. Her foregår organiseret svindel i over hundrede begravelser af dødfødte babyer og aborter i København. Det er jo fint nok, for døde babyer sladrer ikke. Samtlige begravelser udløser 5800 kroner i offenlig støtte. Arbejdernes Ligkistemagasin A/S vandt i 1996 licitationen over alle offentlige begravelser i København. Flot socialdemokratisk sejr. Direktør og bedemand sad i borgerrepræsentationen for Socialdemokratiet. Svindelen blev opdaget, ved at et ægtepar, hvis ønskebarn - en lille dreng - blev født død 10 uger for tidligt. De bad Rigshospitalet begrave deres dreng i den særlige fællesgrav for de for tidligt fødte på Bispebjerg Kirkegård og ville have besked, når begravelsen var udført. De hørte aldrig noget, men fik et chok et par måneder senere, da den originale dødsanmeldelsesblanket for parrets lille søn dukkede op. Blanketten var underskrevet i kvindens navn - helt uden parrets viden. Den falske dødsanmeldelse blev en sag for kriminalpolitiet og er på et halvt år vokset til forfalskninger af en serie underskrifter, som medførte sigtelser mod den kære direktør og bedemand fra det socialdemokratiske sæde i borgerepræsentationen. Arbejdernes Ligkistemagasins bestyrelse har set sig nødsaget til at suspendere partikammeraten til trods for deres hidtidige opbakning - og den forstår man godt, pengene i aktieselskabet lugter jo ikke. Det gjorde afsløringerne derimod.

Alle sagerne stammer fra Rigshospitalet, der ligger få hundrede meter fra Ligkistemagasinet. Direktøren påstår selvføgelig, at mystikken omkring de forsvundne børnelig må være sket i kapellet under Rigshospitalet. "Intet i vore undersøgelser tyder på, at der er sket noget forkert på Rigshospitalet eller på Bispebjerg Kirkegård," oplyser kriminalpolitiet. Der efterlyses stadig forældre, hvis børn eller fostre siden 1996 er blevet begravet af den sigtede direktør og bedemand. Det er en usædvanlig sag, siger en kriminalinspektør, som ikke vil gå ind på detaljer med, hvad politiet har fundet frem til (nej selvfølgelig ikke).

Kriminalpolitiets efter-forskning drejer sig foreløbig kun om de 114 tilfælde af babybegravelser. Yderligere er Københavns kommune i færd med at undersøge alle offentlige begravelser foretaget af firmaet i en toårig periode. Disse støttes af det offentlige med 6.950 kroner til bedemanden pr. begravelse.

Arbejdernes Ligkistemagasiner A/S begravede i perioden 400-500 personer på den konto, og kommunen undersøger nu, om prisen på begravelserne kunstigt er pumpet op til det maksimale beløb. I cirka 80-90 af sagerne er regningerne af en sådan beskaffenhed, at det kan udledes, at direktøren har skrevet ydelser for begravelsene på bilagene, uden at de kan dokumenteres.

Nu til noget helt andet og mere renlivet, ligesom for at forstå, at der er mere i verden end svindel og bedrag. Nemlig i Falkoner Centret, hvor der er udstilling om "Tro, håb og kærlighed". Duft af røgelse blander sig med blød new age-musik. Farverige skilte, der reklamerer for tantra yoga og Healingmassage. Men hvad er nu det? - Den danske folkekirke har klemt sig inde med en bod om kristendommen i direkte konkurrence om de alternativt interesserede! "Vi har det til fælles med de alternative behandlere, at vi står for noget med tro. Det handler om at tro på noget. Vi kan ikke bare acceptere, at folk ikke gider at gå i kirke. Derimod at det vigtigt at gå ud at opsøge folk." Stiftudvalget for nyreligiøse bevægelser er nedsat af Københavns biskop, som står for arrangementet. To borde dækket med rød fløjsdug, kaffe og slik indbyder til en snak om gud og bibelen.

Til trods for hele det show gælder det til alle tider, at kommunisterne ikke vil tro - men vide!