LO-toppen og Socialdemokratiet er allerede i fuld gang med at skabe nye milliard-fonde, som arbejdere skal indbetale deres lønkroner til. Denne gang med et overraskende formål - nemlig at afbøde de negative konsekvenser for dansk økonomi ved et ja til euro og ØMU den 28. september.

Toppen i LO og Socialdemokratiet er rørende enige med Dansk Arbejdsgiverforening - der skal stemmes ja til euro, ellers vil det gå dansk økonomi grueligt galt. De negative konsekvenser findes kun, hvis befolkningen for tredje gang stemmer forkert med et NEJ.

Det kan derfor umiddelbart være svært at finde logikken i, at de selv samme kredse i magteliten allerede er fuld gang med at finde veje til omgå ØMU-reglerne og nogle af deres konsekvenser for dansk økonomi.

Problemet er EU’s bestemmelse om, at det enkelte lands offentlige underskud ikke må overstige tre procent af bruttonationalproduktet. Det er ikke Nyrup-regeringens konsekvente gennemførelse med nedskærings-raid på det offentlige sociale-, sundheds- og uddannelseområde for at leve op til EU’s krav, der bekymre disse herrer. Nej, det er derimod de umådelige summer i de offentlige budgetter, der omfordeles til erhvervslivet og arbejdsgiverne hvert eneste år. Og der kan jo nemt opstå situationer, hvor arbejdergiverne igen får brug for ekstraordinært mange penge fra de offentlige kasser og arbejdernes lønkonto igen. Som i ,1993 hvor Nyrup-regeringen gennemførte den såkaldte kickstart af dansk økonomi, og budgetunderskuddet røg op på 3,9 procent.

Ideen, de arbejder med, går under navnet "de finske bufferfonde". I Finland er der opbygget milliardfonde, indbetalt af de finske arbejdere med symbolske bidrag fra arbejdsgiverne. Ligesom ATP-fonden herhjemme administreres "de finske bufferfonde" af arbejdergiverne og fagbevægelsens top. Fondenes formål er "at holde arbejdsgivernes omkostninger nede i en situation med høj ledighed, så der hurtigt kan komme gang i hjulene".

"Vi mener ikke, at man skal udelukke muligheden for en tilsvarende konstruktion herhjemme på forhånd," siger økonom i LO Niels-Christian Stougaard til Seidenfadens EU-propagandaskrift Politiken d. 18.3.

Det kan man heller ikke sige, LO-toppen har gjort. Tværtimod, hele ideen med denne form for et nyt fondsmilliardtyveri fra arbejderklassen er undersøgt og analyseret i LO-rapporten "Beskæftigelse og fælles mønt" fra september 1999. Her siges der :

Men som bekendt tæller en god forretning mere end troværdighed i de kredse. Socialdemokratiets EU-ordfører Claus Larsen-Jensen formår da også på en og samme tid både principielt at tage afstand fra disse fonde og sige: "Jeg har ikke noget imod fondene, så man på den måde har ekstra penge til rådighed, som man kan kaste ind i en given situation."

Logikken er altså klar nok. Magteliten i Socialdemokratiet og LO-toppen har ingen skrupler med at forsøge at indbilde befolkningen og arbejderne skrøner om euro, ØMU og Union, som de ikke engang selv tror på. For de har fat i kernen i, hvad monopolernes Unionsstat går ud på. Flå og bedrag arbejderne, lad dem betale gildet, når magteliten samles om Unionens ta’ selv-bord. Toppen i LO og Socialdemokratiet har stor erfaring i det statsdirigerede milliardtyveri, der kaldes "lønmodtagerfonde" af diverse afskygninger. Så hvorfor ikke lave en dobbelt helgardering - forsøge at tage røven på arbejderklassen med et ja den 28. september og derefter en gang til ved at udskrive en ekstra regning?