Stormagt i udlicitering

Langt fra EU-topmøders skinnende limousiner og udsøgte middage er det hverdag i Euro-land.

I en bank i München er Hanne-grete ved at ordne sin skrivebordsskuffe. Hun er bare en af de 16.000 ansatte, der blev skåret væk ved den sidste store tyske bankfusion.

I en forstad til Bryssel på en lille privat sundhedsklinik forsørger Alin at sidde et øjeblik med fødderne hvilende på en stol. Klinikken er for mødre og børn, der ikke har råd til det "almindelige" sundhedssystem. Der er alt for mange af dem, og Alin har alt for mange af sine frivillige arbejdstimer.

I frokoststuen på en af Bosch-fabrikkerne i Stuttgart sidder Zobia med en opslidende træthed, der aldrig når helt ud af kroppen. Den fleksible arbejdsnorm, med 3-holdskift, ingen afspadsering for overarbejde, der strækker sig langt ind over weekenderne. 7 uger endnu, så er Zobia’s kortidskontrakt udløbet.

På en hospitalsgang i Toulouse løber Nadine. Rationaliseringer og omstruktureringer har sat tempoet op og op. Trods sygehjælpernes maraton-løbetræning skal hospitalet nedlægges som led i regeringens nye sundhedsplan.

I Malmø har Birgitta lige åbnet et brev om hendes fremtidige pension. Regeringen siger, at kvinder kan godt leve for 6.500 kr. om måneden. Men Birgitta tør ikke tænke ti år frem.

På et plejehjem i København har personalet lige fået forelagt en ny arbejdsplan. Kodeord - ansvar til den enkelte. 12 timers daghold - 12 timers nathold. For ikke at risikere "overnormering" af personalet fjernes "overskydende" som led i en budgetregulering.

På et fritidshjem i København går rengøringspersonalet og gruer for den kommende udliciterings-runde. Rygterne vil vide den går til Jydsk Rengøring og deres tids-og lønnormer.

På Amager Hospital er 80 hospitalsmedarbejdere rengøring lige blevet udliciteret til ISS. Hvidovre, Frederiksberg og Bispebjerg Hospital har besluttet at udlicitere 920 rengøringsassistenter og 130 vaskeriassistenter.

I Ålborg er den kommunale rengøring på skoler, institutioner og kontorer udliciteret fra 1.april. 110 rengøringskvinder presses ud af arbejdsmarked. På Tønder Sygehus gik rengøringskvinderne for kort tid siden i strejke mod det opskruede arbejdstempo. På Sønderborg Hospital nedlagde de udliciterede portører, gartnere og rengøringspersonale arbejdet mod Jydsk Rengørings arbejdsbetingelser.

En voldgiftsdom har lige slået fast, at arbejdsgiverne med den ny EU tilpassede overenskomst i hånden kan snubbe skifteholdsarbejdernes forventede lønstigninger.

"Danmark er en stormagt i arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitikken" udtalte Nyrup tilbage på EU-topmødet bonede gulve i Lissabon d.23-24.marts. Et topmøde, der slog fast, at vejen frem for den nye økonomi i EU er fortsat liberalisering, udlicitering og privatisering, øget og endnu mere og i stadig hurtigere tempo. Der skal sættes fart på hovedområderne som el, tele, post, transport, gas og service. Gør som Danmark, så når EU sit lovede mål - 20 millioner nye arbejdspladser. Eller gør som Danmarks statsminister - løfter er kun til for at løbe fra.

EU har i dag 18 millioner officielle arbejdsløse. De fleste med et forkert køn, alder, uddannelse og ydeevne. For at sikre arbejdskraften frie bevægelighed, ikke bare inden for EU-regioner som Øresundsregionen og Hamborg-regionen, skal skatte-og socialpolitikken harmoniseres ned. Ganske "frivilligt" naturligvis. Men selv dette er ikke effektivt nok. Helt tilfældigt og på samme tid har såvel den tyske industri som den danske regering fået en lys ide - import af "green-card"-arbejdskraft fra landene udenfor EU. Veluddannet arbejdskraft fra Østeuropa, Indien og Asien, hvis opholdstilladelse kun gælder, så længe deres arbejdskontrakt gælder. De afskriver sig på forhånd enhver social rettighed i arbejdslandet - ikke noget med pension, efterløn eller sygedagpenge. Efter brug er det bare ud. Herhjemme snakker Nyrup-regeringen om import af 42.000 "green-cart" arbejdere. I første omgang for at sætte skub i IT-branchen. Ideen støttes bl.a. af SF og Dansk Folkeparti.

"Det historiske budskab fra Lissabon: IT-samfundet har sendt det centralistiske projekt Europas Forenede Stater på Museum" skryder en vis hr. Pittelkow.

En opgave som Hanne-grete, Nadine, Zobia og alle de andre arbejdere i EU må påtage sig, hvis den forudsigelse ikke skal ende som Schlülters: "Unionen er stendød. Vito