Ny grundlov på vej i Unionsstaten
Af Lisbeth Nielsen
Unionsstaten skal have sin grundlov.
Sit ‘charter’, som det hedder.
Arbejdet med grundloven over alle nationale grundlove er i gang.
Europas Forenede Stater er godt på vej.
Som en del af den fremtidige Unionsforfatning arbejder EU i øjeblikket med at nedskrive et Charter om Den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder.
EU-staten har flere hensigter med dette charter.
Et af hovedformålene er at kunne styre delstaterne fra magtcentret i Bruxelles. Tysklands udenrigsminister Joschka Fischer siger: "EU er en Union med fælles basale værdier. Når et medlemsland vil vælge en regering med en erklæret udlændinge-fjendtlig og Europa-fjendtlig politik, angår det alle medlemslande." Den belgiske ministerpræsident Guy Verhofstadt har givet udtryk for at sigtet med Charteret er rettet mod både højrepopulistiske partier og mod den anti-europæiske venstrefløj.
En konklusion er, at Charteret har til hensigt at isolere og bekæmpe EU-modstanderpartier og -bevægelser samt at gøre tilsvarende over for socialistiske og kommunistiske partier.
Op til det nylige valg i Spanien var det såkaldt spanske kommunistparti gået i koalition med Socialdemokratiet. Herom skrev Søndagsavisen 12. marts:"Det har fået flere europæiske iagttagere til at sige, at landene i EU i så fald (hvis koalitionen vandt valget) bør indføre sanktioner mod Spanien som i tilfældet Jörg Haiders Frihedspartiet i Østrig. For er højrenationalisten Haider værre end kommunister?"
Fra FN’s menneskerettighedskonvention blev tre af rettighederne, friheden til at have den politiske opfattelse man vil, frihed til at vælge ideologi og frihed til at vælge sprog, ikke medtaget i Amsterdamtraktatens opridsning af menneskerettigheder. At det har været ganske nøjeregnende og ingen tilfældighed, afsløres nu tydeligt i arbejdet med Chartret.
I den aktuelle diskussion i den kommunistiske bevægelse over for revisionistiske kræfter, om den påståede mulighed for fredelig indvoksen i socialismen efter Allende-modellen, er EU’s hensigter meget interessante. De er et klart vidnesbyrd om, at magten, den internationale finansverden, ikke blot vil tage til efterretning, hvis et land ’stemmer’ for socialismen. En Unionsmodstanderregering og i endnu højere grad en socialistisk regering vil blive bekæmpet af EU – med EU’s ny forfatning som påstået retsgrundlag.
Et andet afgørende formål med Chartret er at give Unionen den endelige forfatning, EU’s Grundlov, og hermed virkeliggøre Europas Forenede Stater, hvori borgerne ikke længere har et reelt nationalt statsborgerskab, men alene er Unionsstatsborgere.
EU-retten har til enhver tid forrang for den nationale ret. Når borgerrettighederne, økonomiske og sociale rettigheder "således som de er indeholdt i den europæiske socialpagt" samt "arbejdstagernes grundlæggende arbejdsmarkedsmæssige og sociale rettigheder" samles i Chartret, vil det altid være EU-Domstolen, der skal afgøre konkrete sager vedrørende Unionsborgerne. Således vil chartret også kunne bruges til fortsat at uddybe den politiske og økonomiske ensretning og integration, som det altid har været EU-Domstolens virke.
Ib Christensen fra Folkebevægelsen peger også på, at Chartret på det udenrigs- og forsvarspolitiske område kan bruges til at legitimere EU-interventioner. Han skriver :
"På det udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitiske område kan chartret legitimere EU-interventioner, som EU måske ikke kan få FN’s eller OSCE’s sanktion til (Kosovo!). Som USA kom det truede Sydvietnam til hjælp a.h.t. demokrati og menneskerettigheder, og som Sovjetunionen kom de truede socialistiske brødre til hjælp i Afghanistan. En EU-udgave af Monroe-doktrinen."
Chartret færdigt kort efter EURO-afstemningen.
Det var på Det Europæiske Råds møde i Køln den 3. og 4. juni 1999, regeringslederne vedtog, at der skal udarbejdes et Charter om den Europæiske Unions grundlæggende rettigheder. På rådsmødet i oktober nedsattes udvalget, der skal udarbejde forslag til Chartret. Dette udvalg ledes af femtoppolitikere med den tidligere tyske forbundspræsident Herzog som formand. De danske ’menige’ medlemmer af udvalget er Erling Olsen, Jacob Buksti og Ulla Tørnæs.
Chartret skal ligge færdigt i god tid inden december i år, hvor den ny Unionstraktat, som forhandles i øjeblikket, skal underskrives i Nice.
Nice-traktaten er Maastricht- og Amsterdamtraktatens afløser. Nice-traktaten vil især indsnævre de små landes indflydelse, angiveligt for at de østeuropæiske lande kan komme med i EU, uden at tempoet og niveauet i statsopbygningen svækkes.
Planen er, at inden Topmødet i Nice skal Rådet (regeringslederne), Kommissionen og Europa-Parlamentet "proklamere chartret om grundlæggende rettigheder." Dernæst skal Rådet tage stilling til, om chartret skal optages i traktaterne, altså om det skal gøres til en del af Unionens forfatning.
Hvis det ikke indskrives i traktaten, bliver det efter al sandsynlighed knyttet til den som et juridisk bindende dokument.
Traktat plus Charter betyder, at Unionsstatens grundlov i store træk vil være færdig.