Mønten skulle hedde Europagylden. Den kom til at hedde Euro. ‘Europabanken’ hedder Den europæiske Centralbank. Hitlers ‘Neuropa’ hedder i dag Euroland - eller Den europæiske Union.

Lighederne mellem Hitlers drøm om organiseringen af Europa efter en nazistisk sejr, med Tyskland som den ledende kraft, og de institutioner og instrumenter, som er blevet til i dag, er slående.

Og der er mange flere end den fælles mønt og centralbanken.

Den europæiske Union omfatter stort set det samme område, som Hitler og hans økonomer opererede med. Det skulle ifølge hans planer ledes af ‘Statsforbundet’ af regeringschefer. I dag hedder det EU-kommissionen og topmøder. ‘Den europæiske Erhvervskongres’ var den al-europæiske institution, som dagens Europaparlament modsvarer.

Også Hitler talte om et statsforbund, Det europæiske Fællesskab, der skulle samordnes økonomisk, valutarisk samt militær- og udenrigspolitisk under en fælles ledelse, og hvis love skulle gælde i hele statsforbundet. En europæisk told- og valutaunion og et europæisk frihandelsområde var hovedelementer. Og naturligvis også ‘tilpasning af europæiske arbejdsforhold og social forsorg’, som det hed i tidens sprog.

Det er en ubestridelig kendsgerning, at Den europæiske Union på de afgørende punkter ligner realiseringen af Hitlers Neuropa. Opbygget med fredelige midler, selvfølgelig, og ikke i kraft af en nazistisk sejr i krigen. Og med en række parlamentariske mekanismer, som Hitler ikke havde med.

Der er ingen grund til den forargelse, unionspolitikerne lægger for dagen, når denne historiske sammenligning drages frem. Det er en side af EU’s forhistorie, som man ikke ønsker frem i lyset. Og hvorfor det ligner? Fordi den samme storkapital, de samme monopoler, som Hitler var et redskab for, er der endnu - og har presset på for at få virkeliggjort deres gamle planer med nye midler og andre politikere!

KP