Kasse om skånejobs og arbejdsløse i aktivering

I sidste uge vågnede arbejdsgiverne op til den foruroligende nyhed:
Arbejdsløsheden har nu rundet de 150.000 – vel at mærke i nedadgående retning!

Kun 148.800 er nu officielt registrerede arbejdsløse. Det svarer til 5,4% af den samlede arbejdsstyrke. Arbejdsgiverne er bekymrede. Oprydningsarbejdet efter en enkelt dags storm betyder, at det er svært at skaffe tømrersvende. Det problem er LO og regeringen nu i gang med at hjælpe arbejdsgiverne ud af. Løsningen hedder uddannelse. Regningen sendes for en stor del til skatteborgerne.

Her lader vi lige de stakkels arbejdsgivere og deres bekymringer ligge over for at koncentrere os noget relevant:

I 1994 var der omtrent 300.000 officielt registrerede arbejdsløse. På 6 år er tallet halveret. Hvor er de mange eks-arbejdsløse blevet af? Har de alle fået arbejde?

Der er ingen tvivl om, at mange har forladt køen og fundet plads på arbejdsmarkedet. Regeringen har siden tiltrædelsen i 1992 systematisk indført ordninger, som med en billig penge gav nedslidte lejlighed til at takke af på efterløn eller overgangsydelse. Omvendt tjente staten tykt ved at reducere udgifterne til dagpenge. For godt et år siden var 143.100 på efterløn og 34.500 på overgangsydelse. Hertil kan lægges forskellige orlovsordninger. Omkring 200.000 personer skubbet fra det aktive arbejdsmarked på billige aftrædelsesordninger har naturligvis skabt et hul, som almindelig tempoopskruning ikke har kunnet fylde.

På samme tidspunkt var 66.600 personer ramt af tvangsaktivering, og dermed ude af de officielle statistikker! Jobtræning og puljejobs er de gængse metoder, når arbejdsløse skal arbejde for deres dagpenge. Da begge aktiveringsformer indebærer økonomisk statstilskud til arbejdsgiveren, mister man retten til dagpenge, når ens 3-årige aktiveringsperiode er slut!

Samtidig befandt 7841 personer sig i skåne eller fleksjob, som begge er arbejdspladser for personer med nedsat erhvervsevne. Disse ordninger fratager også de udsatte deres ret til dagpenge, orlov, sabbat & efterløn.

Når vi lægger antallet af tvangsaktiverede sammen med antallet af personer på skåne- og fleksjobs, og vi tager skønsmæssig højde for en stigning i det sidste års tid, når vi frem til godt 80.000 mennesker, som ikke figurerer i de officielle statistikker, samtidig med at de er frataget deres basale rettigheder. Det samme gælder det antal tusind mennesker, som siden 1994 direkte er blevet udstødt af dagpengesystemet til kontanthjælp.

140.000 færre registrerede arbejdsløse siden 1994 skyldes:

Godt 70.000 er blevet tvangsaktiveret

Godt 10.000 er blevet sat på skåne- og fleksjob

Omkring 20.000 er tvunget på kontanthjælp

De resterende 40.000 dækker et slip efter 200.000 personer, som har forladt arbejdsmarkedet til fordel for efterløn og overgangsydelse.

LO har fået Gallup til at foretage en meningsmåling i perioden 18.januar-6.februar blandt 753 LO-medlemmer, der skulle vise hvilke emner, der er mest påtrængende for fagbevægelsen at løse.

Ifølge undersøgelsen mener 93%, at skånejobs er en vigtig opgave for fagbevægelsen; 82% mener, at højere løn er en vigtig opgave, mens 6% mener, det er længere ferie. Prioriteringen af skånejobbene er steget fra en 5.plads for 2 år siden til nu at være en topprioritet.

Det er ikke let at vide, hvor LO har plukket de 753 tilfældige medlemmer, hvoraf kun 45 prioriterer feriekravet. Efter afstemningerne brystede samtlige topforhandlere sig ellers af, at de denne gang havde lyttet til medlemmernes krav, og det også afspejlede sig i opbakningen fra urafstemningen.

Der er altså noget der halter!

Men LO-formanden er glad for undersøgelsen. Det passer hans faglige retning så godt, at man kunne forledes til at tro, at det var en bestilt undersøgelse:

- Folk kan se, at nu er økonomien bragt i orden. Men det er ikke nok for dem. Der skal også være en social dimension i det, man foretager sig. Og når denne problemstilling er flyttet op som nummer eet, så tyder det på, at det er noget, man diskuterer ude på arbejdspladserne. Det er meget positivt, siger Hans Jensen.

Humlen er naturligvis, at det er LO, som ønsker flere folk skubbet over på disse ordninger. Den netop indgåede overenskomst giver mulighed for at man fraviger de centrale bestemmelser, hvis det er nødvendigt for at skabe plads for folk, der ikke har arbejdsevnen 100% i behold.

- Indsatsen skal opprioriteres. Vi er nødt til at gøre noget. I øjeblikket arbejder vi sammen med Arbejdsministeriet og arbejdsgiverne om at udvikle nogle konkrete værktøjer, så man på de enkelte arbejdspladser ved, hvilke negative og positive ting, man skal forholde sig til, når man ansætter en person med et eller andet handicap, siger Hans Jensen.

Man kan jo ikke beskylde LO-formanden for at stikke noget under stolen!

De centrale bestemmelser i overenskomsterne skal fraviges, så denne arbejdsstyrke med 30-50% nedsat erhvervsevne kan yde deres til aktionærerne, der er så grumme nervøse for arbejdsmangel i en situation med kun 148.800 første klasses arbejdsløse.

Tre procent af arbejdststyrken eller 80-85.000 skånejobs må være arbejdsgiverne mål, udtaler Grundsfos’ koncernchef Niels Due Jensen. Det er et udmærket princip, at virksomhederne kun skal betale halvdelen af lønnen eller mindre.

En snes europæiske topledere har til denne måneds EU-topmøde stillet forslag om, at det offentlige og erhvervslivet sammen sikrer jobs til udsatte grupper. En konkurrencedygtig økonomi kan jo ikke skabes i en social ødemark, lyder det i begrundelsen.