Hetz mod plejepersonale

Da jeg startede som sygehjælper for 20 år siden, dog som ufaglært de første 6 år, fik jeg en lønudbetaling på omkring 7.000 kr. om måneden. I dag kom jeg så til at kikke på min lønseddel og fandt ud af, at det ikke er meget mere i lønningsposen, jeg får nu. Regnet efter bliver det 106 kr. i timen, for oftest at knokle røven ud af bukserne.

For 20 år siden skulle plejepersonalet ikke gøre rent, det er kommet oven i siden. De stod ej heller for beboerens økonomi, for alt, hvad der har med det offentlige bureaukrati at gøre, og så fremdeles. Før havde vi tid til den daglige optræning af beboeren, denne tid eksisterer ikke mere.

Og det på trods af, at i dag er de ældre langt mere på fysisk og psykisk svækkede, når de endelig får en plads. Mange er faktisk allerede døende, når de overflyttes fra hospitalerne.

Hetzen mod plejepersonalet har nu kørt en del år. Hvad vi har måtte lægge ryg til, er ikke så lidt endda, lige fra mord, tyverier, omsorgssvigt, for mange og for lange kaffepauser, at vi bare siger, at beboeren har ble på og derfor bare kan tisse i den, eller at vi genbruger bleerne. Ingen skriver, at en stor del af beboerne er inkontinente både med hensyn til tis og afføring, og personalet derfor hjælper dem på toilettet flere gange dagligt. Rent faktisk har ingen af dem, som hagler plejepersonalet ned, noget af have det i.

Hvad er et plejehjem egentlig? I dag skriver vi, at det er beboerens eget hjem og skal respekters som sådan, hvad personalet også gør, det vil sige banke på døren, vente, til der bliver svaret, før man går ind. Her starter dagens arbejde så, måske endda dagens første konflikt. Beboeren vil ikke op i dag, og vi ved alle, at ingen har godt af at ligge for længe i sengen. Dette kan udløse tryksår, lungebetændelser og deslige. En lungebetændelse kan de fleste komme over på en uge, bare ikke ældre. Tryksår kan tage op til et år at helbrede. Men for at respektere beboerens ønske og behov den dag, får de så en sengedag, som vi kalder det. Senere på dagen kommer den pårørende måske så på besøg og spørger naturligt nok: "Hvorfor ligger du dog i sengen?" Mange senildemente har glemt, at de ikke ville op. Og så har man problemet, konflikten.

At beboerne heller ikke kommer i bad, er også en gang sludder. Nej, ikke hver dag, men en gang om ugen, hvor de også får rent på sengen, nogle dog oftere. Det er ikke, fordi personalet ikke gerne vil hjælpe beboeren med et dagligt bad, men simpelthen fordi der ikke er tid til det. Det er heller ikke alle ældre, som synes de vil i bad hver dag eller have rent tøj på hver dag, og som faktisk bliver rasende, når vi lægger deres tøj til vask.

Næste konflikt er tit, at beboeren ikke vil have noget at spise eller drikke. Hvor personalet så forklarer dem konsekvensen af dette, og beboeren så siger: "Jeg er ligeglad med, hvad du siger, jeg vil ikke have noget". Eller modsat: beboeren har glemt, de har fået noget at spise, selv om jeg ved, de lige har spist seks halve stykker til frokost. Sådan er der den ene konflikt efter den anden hver dag, og sådan vil det altid være, da det er mennesker og ikke robotter, vi beskæftiger os med.

Vi har haft besøg af journalister fra B.T, som kunne snakke med vores beboere om, hvordan det er at komme på plejehjem. Hvad bladet og andre medier ikke skriver om er, at vi er underbetalte og underbemandede - og alligevel forsøger. . . ! At vi heller ikke strejker - for hvem skulle så tage sig af beboerne.

Svigtet ligger ikke hos personalet.

De virkelige røvhuller får aldrig lort på fingrene!