Appel fra Mexicos Kommunistiske Parti (Marxister-Leninister)
til de internationale politiske, faglige, sociale og menneskerettighedsorganisationer
Til verdens folk!
Til Mexicos folk!
Den 6. februar trængte det Føderale Undersøgelsespoliti (PFP) ind på Mexico Citys Autonome Universitets præmisser, en handling, som krænker denne institutions autonomi. Under massiv magtanvendelse og med fuldstændig tilsidesættelse af de individuelle og politiske rettigheder, der er fastlagt i forfatningen for Mexicos Forenede Stater, fordrev PFP det generelle strejkeråd for UNAM (Mexicos Nationale Autonome Universitet), der holdt møde der for at drøfte, hvilken stilling man skulle tage til den afbrydelse af dialogen, som UNAM’s rektor havde opfordret til den 4. februar.
Efter mere end ni måneders strejke blev dialogen som bekendt indstillet på grund af regeringens ubøjelige holdning og dens forberedelse til en voldelig afslutning. Regeringens holdning under konflikten kom til udtryk i form af fængslinger, bortførelser, voldsanvendelse, mishandlinger, både generelt og i forbindelse med masseanholdelserne den 1. og 6. februar.
Hvilke forbrydelser har studenterne begået?
I modsætning til, hvad regeringen påstår, og i modsætning til dens beskyldninger, står det klart, at det alene drejer sig om undertrykkelse af de studerendes modstand mod planerne om privatisering af den højere undervisning.
Mere end 900 studenter blev anholdt under disse undertrykkelsesaktioner, deriblandt mange mindreårige, som blev indespærret af politiske grunde. Blandt de indespærrede er medlemmer af vores parti og af Mexicos Revolutionære Ungdom. Indtil videre har vi kun oplysninger om nogle af dem:
Alberto Pacheco Guizar (‘Djævelen’), en betydningsfuld studenterleder
Manuel Vergara Cobarrubias
José Manuel González Jr.
Omar Fernández Ordoñez.
Elisabeth Maley Diaz de Leon
Andre vigtige studenterledere fra forskellige venstreorganisationer blev ligeledes arresteret:
Mario Benítez (‘Katten’)
Alejandro Eccheverría (el Mosh)
Leticia Contreras
Higinio Moñoz
Victor Alejo Platas, osv.
Mexicos Kommunistiske Parti (Marxister-Leninister) fordømmer denne nye intensivering af undertrykkelsen og understreger, at regeringen er den eneste virkelige ansvarlige for forlængelsen af strejken. Magtanvendelsen løser ikke problemerne, for det akademiske liv kan ikke fornys, så længe tusinder af studenter sidder i fængsel. Det viser sig, at de neoliberale tiltag skal gennemføres for enhver pris, indbefattet voldsanvendelse.
Rektor Juan Ramõn De la Fuente har spillet en fascistisk rolle som redskab for generaldirektionen for det nationale sikkerhedsudvalg, der ligger under indenrigsministeriet.
PFP er en paramilitær gruppe, som står udenfor Mexicos forfatning, og som bør opløses.
Man kan ikke forholde sig neutral overfor sådanne angreb. Derfor opfordrer vi det mexicanske folk til at tilslutte sig denne kamp til forsvar af vores personlige og politiske rettigheder:
Øjeblikkelig løsledelse af alle politiske fanger fra UNAM!
Løsladelse af de 61 skoleelever fra den lokale grundskole ‘Luis Villareal’ i Mexe, region Hidalgo, som blev brutalt undertrykt, fordi de ligeledes modsatte sig privatiseringspolitikken i undervisningssektoren!
Nej til privatisering af uddannelserne!
PFP ud af UNAM!
Stop for optrapningen af undertrykkelsen!
Frihed til de politiske fanger!
Opløsning af det forfatningsstridige PFP.
Med kamphilsen
Mexicos Kommunistiske Parti (Marxister-Leninister)