Integration a la Simonsen

Inden den nu forhenværende indenrigsminister Thorkild Simonsen blev pensioneret i forbindelse med Nyrups regeringsrokade, havde han nået at fremlægge regeringens nye handlingsplan for integration af flygtninge og indvandrere i Danmark. Et oppustet værk, der skal forsøge at give indtryk af en regering, der har indvandrernes og flygtningenes ve og vel på sinde, selvom der konkret i forslaget lægges op til ‘stramninger’ af den førte udlændingepolitik.

Regeringen officielle målsætning for "handlingsplanen" lyder flot. De socialdemokratiske toppolitikere vælter sig i selvros . . .

Tre ting skinner igennem oplægget. Indvandrerne skal pålægges flere pligter, det skal blive sværere at blive danske statsborger, familiesammenføringerne skal begrænses, og indvandrere og flygtninge skal være selvhjulpne, dvs. klare sig selv uden hjælp fra det offentlige.

Der skal stilles krav til den enkelte. Hvad det betyder har den nye indenrigsminister Karen Jespersen stor erfaring i. Selvom hun har rejst sig fra socialministertaburetten vil hun blive husket som den socialminister, der indførte tvangsarbejde, fratog de ud-stødte deres rettigheder og gjorde dem til jaget vildt. Indvandregrupperne har intet godt i vente.

Den første af i alt syv målsætninger lyder: - At indvandrere og flygtninge deltager i uddannelseslivet på lige fod med andre.

Regeringen peger - ud fra et "overordnet syn på, at uddannelse er et middel til integration" - på, at der bør sættes ind på følgende områder. Tilegnelse af de kundskaber i dansk, som er nødvendige for at klare sig i arbejds- og samfundslivet, samt tilegnelse af kulturelle og sociale kompetencer, indsigt i og forståelse for samfundets værdier, normer og funktioner plus tilegnelse af faglige kompetencer, som muliggør, at indvandrere/flygtninge får fodfæste på arbejdsmarkedet og bliver selvforsørgende.

Omvendt skal indvandrere/flygtninge forpligtes til så hurtigt som muligt at lære det danske sprog og de danske kultur og samfundsforhold at kende. Forældre skal særligt have pligt til aktivt at medvirke til, at deres børn og unge så tidligt som muligt til tilegner sig de dansksproglige og andre kvalifikationer, der er afgørende for børnenes integration.

Hvilken "overraskende" konklusion! Det er, hvad arbejderne - indvandrere som mange-generations danske - har sagt hele tiden. Hvorfor har regeringen så konstant skåret ned på undervisningstilbudene i dansk og gjort voksenundervisningen dyrere og dyrere?

Handlingsplanen beskriver, at det er vigtigt, at børnene ikke udskilles som en særlig gruppe allerede fra skolestarten, hvis de ikke kan følge med i undervisningen. Der skal gøres en ekstra indsats for at stimulere børnenes udvikling, før de begynder i skolen. Indvandrerbørn skal fra 4-årsalderen tilbydes 15 timers ugentligt sprogstimulering, hvis de ikke går i en daginstitution i forvejen, men ordningen er frivillig. Her er, som på enkelte andre områder, med god vilje tale om små fremskridt i forhold til i dag. Men det havde været bedre og langt mere effektivt at arbejde for, at alle indvandrerbørn kom i børnehave og her kunne være sammen med danske børn og dermed lære dansk. I stedet har regeringen fjernet mulighederne for fripladser i børnehaver til indvandrebørn og ladet daginstituionspriserne fortage en himmelflugt det sidste årti. Regeringen påtænker at sætte penge af til det nye undervisningstilbud til indvandrebørn - de må tages fra anden undervisning.

På folkeskoleområdet er der ikke tale om en handlingsplan, der vil komme udviklingen af ghettoskoler til livs. Alt, hvad man foreslår, er en kampagne om "pligter og rettigheder i folkeskolen", som undervisningsministeriet iværksætter sammen med Kommunernes Landsforening og en række etniske minoritetsorganisationer.

I handlingsplanen står der, at det er afgørende for integrationsprocessen, at flygtninge og indvandrere opnår fodfæste på arbejdsmarkedet, men … det drejer sig ikke om at skaffe reelt arbejde til de arbejdsløse, dagpengemodtagere som ledige, indvandrere som danskere.

Som det udtrykkes i handlingsplanen, så tager samfundets indsats først og fremmest udgangspunkt i de "ordinære systemer for jobformidling, aktivering og beskæftigelsesfremme, der varetages i samarbejde mellem navnlig kommunerne, arbejdsformidlingen, uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne". Det vil sige i opbygningen af det tredje, grå arbejdsmarked. Indvandrerne og flygtningene skal stå til rådighed som arbejdskraftreserve, som billig arbejdskraft og løntrykkere!

Det drejer sig om at nedbryde de ‘barrierer’, der er for indvandrernes og flygtningenes deltagelse på det danske arbejdsmarked. Her er tale om sproglige og uddannelsesmæssige barrierer hos en del indvandrere og flygtninge samt de ‘holdningsmæssige barrierer på arbejdspladserne’, der står i vejen for en ansættelse af velkvalificerede personer fra de etniske minoriteter, hedder det i regeringens udspil. Men det er ikke ‘arbejdspladserne’, der ansætter - det gør arbejdsgiverne. Udspillet vil INTETgøre for at tvinge dem til at stoppe diskriminationen.

For kontanthjælpsmodtagerne gælder efter "lov om aktiv socialpolitik", at de har pligt til at udnytte deres arbejdsmuligheder ved at tage imod tilbud om rimeligt arbejde eller aktivering, herunder også tilbud som f.eks. danskundervisning. Der må ikke udbetales kontanthjælp til en person, der afslår et tilbud om aktivering.

Men selvom om man måske får lært noget dansk under "tvangsaktiveringsloven", hvordan bryder man så barrieren til at komme ud af bistandsfælden - "deltage i arbejdslivet på lige fod med andre borgere"- det lykkes næsten ingen.

Den tredje målsætning lyder: - At indvandreres og flygtninges bosættelse i Danmark sker som led i en alsidig udvikling af by- og boligområder, der præges af aktivitet og samvær, og som er attraktiv for alle befolkningsgrupper.

Regeringen siger, de ønsker at vende den nuværende negative udvikling. Men ghettoerne for de rige i Søllerød og Gentofte røres der ikke ved. Heller ikke ved de nye atraktive boliger på Havnefronten i København, hvor boligminister Jytte Andersen selv flytter ind, "bedrøvet" over ikke at få almindelige mennesker til naboer - men de har jo ikke råd.

Det er endnu en flot målsætning, hvor der mangler forslag til effektiv handling og i stedet stilles nye/skærpede krav til indvandrerne. Det skal fremover være en betingelse for familiesammenføring, at den herboende råder over sin egen bolig af passende størrelse. Ved en bolig af passende størrelse forstås, at der efter familiesammenføringen bor højst to familiemedlemmer pr. rum, eller er på mindst er 20 kvadratmeter pr, person.

Der indføres særlige anvisningskriterier, der skal sikre en mere afbalanceret boligsammensætning i det almene boligbyggeri, og der afsættes 220 mill. kr. til at øge visse almene boligområders attraktivitet og konkurrenceevne, som målrettede lejenedsættelser samt renoverings- og forbedringsarbejder. Kommunerne kan for fremtiden beslutte at få anvisningsret til hver 10. ledige bolig i kommende andelsboligforeninger med mindst ti boliger.

Samtidig skal landkommunernes udgifter til integrationsformål eller til opførelse af almennyttige boliger reduceres ved en tilskkudsordning. Desuden vil den nuværende landdistrikt-pulje blive forhøjet til udvikling af samarbejdet mellem foreninger, virksomheder og kommuner om integrationsarbejde, udvidelse af kultur- og fritidsformål, der er målrettet boligsociale områder mv.

Gode tiltag, der dog lider kraftigt under, at de kun gennemføres i mindre skala som "forsøgsprojekter", og ikke gennemføres som en omfattende indsats for at stoppe ghettoisering af store bydele med socialt boligbyggeri. Der er tale om en lappeløsninger på årtiers faktiske ghettoiseringspolitik.

Handlingsplanens 4. målsætning lyder: At indvandrere og flygtninge deltager i samfundets politiske, religiøse og kulturelle liv på lige fod med andre og skabes forståelse og respekt mellem indvandrere og flygtninge og landets øvrige borgere.

For, forklares det, regeringen ønsker et samfund, hvor alle deltager i fællesskabet. Det gælder ikke blot på uddannelsesområdet og i arbejdslivet, det gælder på "alle områder, hvor der skabes samhørighed og fremdrift i vort samfund". Regeringen håber, "at alle borgere - herunder indvandrere og flygtninge - vil deltage aktivt i demokratiet, i lokalsamfundets liv og kultur- og fritidslivet", og at der dermed vil opstå en "gensidig forståelse og respekt mellem mennesker på tværs af politisk anskuelse og etnisk og kulturel baggrund".

Som fremme for en sådan politik foreslås først og fremmest nye krav til familiesammenføring og større indsats mod ægteskaber, der ikke beror på partnernes egen fri vilje!

Adgangen til ægtefællesammenføring med herboende personer, der ikke har dansk indfødsret skal være betinget af, at ægtefællernes eller samlevernes tilknytning til Danmark mindst svarer til de pågældendes tilknytning til et andet land. Der vil således kun blive tilladt ægtefællesammenføring, når den samlede tilknytning til Danmark er så stærk, at ægtefællesammenføring bør ske her i landet.

Retskravet på ægtefællesammenføring for unge under 25 år ophæves. Det vil i stedet blive afløst af en mulighed for at tillade ægtefællesammenføring af unge over 18 år, men under 25 år, hvis ægteskabet eller samlivsforholdet utvivlsomt må anses for indgået efter den herboendes eget ønske.

Det er diskrimination - selt og ret - og har vakt voldsom og berettiget harme.

Også 5. målsætning, der lyder: "At indvandrere og flygtninge så vidt muligt sikres et liv i værdighed og sundhed på lige fod med andre borgere", lægger vægten på, at indsatsen mod tvangsægteskaber styrkes, via informations- og andre ‘relevante’ indsatser. Der ydes støtte til en kampagne mod vold og tvangsægteskaber, der skal løbe ad stablen med en aktiv indsats fra repræsentanter fra parablyorganisationen IND-sam.

.

I kapitel 2, der omhandler den overordnede udlændinge- og integrationspolitik, starter regeringen ellers med højtideligt at bedyre, at det er afgørende, at mennesker, der er forfulgt i deres hjemland hjælpes, at internationale konventioner overholdes, at ethvert tilløb til racisme og diskrimination bekæmpes, og at lovgivningen respekterer grundlæggende principper om retssikkerhed. Derudover siger den, at det er afgørende, at de udlændinge, der får opholdstilladelse i landet, bliver introduceret til det danske samfund på en hensigtsmæssig måde - ved at de gør en aktiv indsats for at blive selvforsørgende og ved bl.a. at blive fortrolige med ‘det danske samfunds grundlæggende værdier’.

Ellers handler kapitel 2 om forringelser af udlændinges adgang til at få opholdstilladelse i Danmark via indskrænkninger i familiesammenføringsreglerne og skærpelse af udlændinges forpligtelser overfor det danske samfund.

Simonsens integrationslov ligner mest af alt socialdemokratisk integration med Pia Kjærsgård.