Haider blandt hajer

I en hidtil uset fælles EU-aktion (kamufleret som et samarbejde mellem Unionens medlemsstater minus Østrig) søgte den at gribe ind i regeringsdannelsen i et medlemsland. Det viste sig imidlertid, at Østrig selv var deltager i aktionen, ja, tilmed at initiativet til den kom fra Viktor Klimas socialdemokratiske kanslerkontor eller fra præsidenten Thomas Klestil.

Men den fælles advarsel fra unionslandenes statschefer om ikke at optage Jörg Haiders højrenationalistiske FPÖ (Freiheitliche Partei Österreichs) i en ny regering blev afvist. Det såkaldte Frihedsparti besætter i stedet en lang række af de tunge ministerposter. Det kommer oven på en stribe valgsejre, resultatet af en cocktail af såkaldt nationalistisk ‘unionsmodstand’, populistisk ‘beskyttelse’ af gamle og syge samt en aggressiv fremmedhetz - og af en stor træthed blandt de østrigeske vælgere over det forpamprede partisystem, hvor socialdemokrater og konsevative siden krigen har delt magten mellem sig.

Den konservative østrigske leder Wolfgang Schlüssel, en nær allieret med den konservative bayriske ministerpræsident Edmund Stoiber, fandt sammen med denne en formel for at inddrage Haiders parti i regeringen: Østrigs nye stærke mand skulle forblive som landshøvding i Kärnten (hvor han regerer i parlamentarisk samdrægtighed med seks ministre: tre socialdemokrater, to fra hans eget parti og en konservativ); FPÖ skulle have en række vigtige ministerposter - og Schlüssel selv snuppe kanslerposten.

Da denne regering blev en realitet - udvidedes EU-regeringschefernes aktion til en diplomatisk og politisk boykot og læggen Østrig på is. Ikke en altomfattende boykot, men demonstrativ og mærkbar - og med et budskab: Unionen har sat sig i spidsen for kampen mod ultranationalisme og højreekstremisme i Europa. Og dermed:Unionen er progressiv, demokratisk, intolerant overfor ethvert perspektiv for gentagelse af den fascistiske sygdom. Også Israel er energisk gået ind i aktionen, som desuden støttes af Clintons USA.

Jörg Haider og hans parti er der visselig grund til at tage alvorligt. Siden valget i 1994, hvor det fik henved 25 pct. af stemmerne, har det været den europæiske højreekstremismes førende parti m.h.t. vælgertilslutning. Langt foran le pen’erne, glistrupperne og kjærsgårdene. Det er måske vigtigt at fastslå, at det ikke er et nazistisk parti, men højrepopulistisk, nationalistisk og fremmedfjendsk. Reaktionært og arbejderfjendsk til marven. FPÖ er en moderniseret udgave af det ultrakonservative nationalliberale Stortysk Folkeparti, som allerede i 20erne spillede på antisemitiske strenge. Det dannedes i 1956 af en gruppe nazister, der programmatisk dyrkede ‘liberalisme af den gamle skole’ og udråbte marxister til at være farlige modstandere af ‘det sociale folkefællesskab’ - en retorik med tydelige nazistiske mindelser.

Haider selv stammer fra en nazifamilie, der berigede sig ved at overtage billig jødisk ejendom i 30erne - bl.a. et større skovområde i Kärnten, som Haider er arving til. Fra sin ungdom har han været en frontfigur i østrigske højrebevægelser på et tysk-nationalt program. Han vil bl.a. have den østrigske grundlov ændret, fordi den direkte forbyder et nyt Anschluss. Gennem stort anlagte og ekstremt dyre kampagner som 93-kampagnen Volksbegehren Österreicher Zuerst (Folkekravet Østrigere først) har han spredt sit fremmedfjendske budskab.

I oktober 95 optrådte han ved et stævne af SS-veteraner på Ulrichsbjerget ved Klagenfurt i Kärnten. Det var ved den lejlighed, at en mordanklagede og eftersøgte danske krigsforbryder Søren Kamm genkendtes som agtet festdeltager. Haiders hovedtale ved den lejlighed var mildt sagt pronazistisk. Han berømmede SS-forbryderne som ‘anstændige mennesker med en fast karakter, som selv i den stærkeste modvind står ved deres overbevisning.’ KZ-lejrene var ifølge Haider ‘afsoningslejre’; og ‘Det tredje rige’ førte en ‘ordentlig’ arbejdspolitik!

Hvem Haiders stenrige bagmænd er, fortoner sig som altid i det dunkle. Men det er - selvfølgelig - sværvægtere i østrigsk (og tysk) erhvervsliv. Men forklaringen på hans succes er ikke så svær. Den er købt. Skabt af penge og en velsmurt mediemaskine - sammen med en udspekuleret social demagogi.

Sjældent er en politiker blevet bygget op gennem medierne i et sådant omfang. Personen Haider, føreren Haider, frelseren Haider. Ikke hans parti. Partiet er partiføreren.

Men der er også en anden forklaring: det østrigske politiske establishments samarbejde med ham. Før Haiders opdukken var FPÖ i koalition med socialdemokratiet. Og lokalt, i Kärnten, fungerer samarbejdet upåklageligt. Det er påfaldende og tankevækkende, at socialdemokraten Viktor Klima efter sit nederlag ved parlamentsvalget i oktober bad Haider om støtte til en socialdemokratisk mindretalsregering. Til gengæld ville Klima gøre Haider og hans parti ‘salonfähig’ i Europa. De konsevative overbød socialdemokraterne - og gjorde FPÖ til regeringsparti.

Unionsaktionen mod Haider og hans parti vil selvfølgelig ikke stoppe højreekstremismens fremmarch. Det er ikke dens formål. Lidt efter lidt vil den fortone sig - og Haiders parti finde sin naturlige plads blandt de andre unionsstøtter. Aktionen skal pudse unionsglorien - og fjerne folkenes fokus fra opbygningen af Europas Forenede Stater med alt, hvad dertil hører. Højreekstremisme, nationalchauvinisme og unionisme går udmærket i spand. -lv