Flekstid -
ødelæggende for helbred og familieliv
Samtidig med, at flere arbejdspladser har været i strejke mod indførslen af mere fleksibel arbejdstid, fastslår arbejdsmarkedsforsker Agi Csonska, Socialforskningsinstituttet, at fleksibel arbejdstid ikke er til gavn for arbejderklassen (de danske lønmodtagere).
Vedtages de indgåede overenskomstforlig, øges arbejdsgivernes muligheder for fleksibel arbejdstid og ferieplanlægning yderligere. Fremover kan den normale arbejdstid lægges i tidsrummet fra kl. 6 om morgenen til kl. 18 uden betaling af genetillæg af nogen slags. Dermed kan 12-timers arbejdsdag indføres uden ekstra omkostninger for arbejdsgiveren. Samtidig kan arbejdstiden fastsættes enten på uge-, måneds- eller årsbasis.
Samtidig kommer mulighederne for at placere de fem nye feriedage, så de passer virksomhedernes produktivitet i særlig grad. Feriedagene kan også omveksles i kontanter. Arbejdsgivernes muligheder for at tilrettelægge produktionen og udnytte arbejdskraften maksimalt styrkes.
Det er virksomhedernes behov, der kommer til at styre, hvornår arbejderne skal arbejde over og på hvilke betingelser. Det vil især gå ud over småbørnsfamilier, nedslidte og folk, der knokler i et hårdt arbejdsmiljø. Agi Csonska advarer om, at bl.a. slagteriarbejdere, syersker og montagearbejdere ikke vil klare det opskruede tempo og de længere arbejdstider over en længere periode.
Arbejdsmarkedsforsker Susanne Ipsen fra CASA (Center for Alternativ SamfundsAnalyse) fastslår, at børnefamilierne ikke har brug for mere fleksibel arbejdstid. De har brug for en selvtilrettelagt og stabil arbejdstid med mulighed for luft indimellem, når børnene er syge, skal til tandlægen mv. Det gavner ingen med brug af fleksibel arbejdstid i stor stil. Du har brug for at restituere dig, når du har knoklet en vis periode.
Arbejdstempoet er på mange arbejdspladser allerede skruet så højt op, at arbejderne er tvunget til at arbejde maksimalt hele tiden, så kravene om at yde mere arbejde om dagen/ugen øges. Arbejdsgivernes krav om mere arbejde på bestemte tider af året eller flere timers arbejde om dagen vil få alvorlige følger for den arbejdende befolkning.
Den øgede fleksible arbejdstid er blevet mødt med stor modstand på arbejdspladserne. Inden de nye OK-forlig, der øger fleksibiliteten, er sendt ud til urafstemning, har de første strejker i protest mod følgerne set dagens lys.
På LM Glasfiber har arbejderne kæmpet mod ledelsens indførsel af en arbejdsdag på 12 timer sidste efterår. 12-timers arbejdsdagen blev indført, uden at arbejderne blev spurgt om deres holdning, som overenskomsten ellers kræver, så det lykkedes i første omgang arbejderne at få de nye arbejdstider trukket tilbage. Virksomhedens indførsel af den nye arbejdstid blev kendt ugyldig af Arbejdsretten, men der var kun tale om en kortvarig sejr for arbejderne.
På arbejdspladsen i Silkeborg blev der opnået enighed om nye arbejdstider mellem tillidsfolkene og ledelsen, men den nye aftale accepteres ikke af firmaets hovedledelse, da produktionen af vinger til vindmøller falder med to om dagen. Kravet fra hovedledelsen i Lunderskov lyder klart: Arbejdstiden skal være på 12 timer om dagen, så produktionsmålet, 18 vinger om ugen, kan holdes.
Hovedledelsen lader hånt om den beskyttelse, som overenskomsterne "garanterer" arbejderne, at de "kan sige nej" til udvidelsen af den normale arbejdsdag. Op til jul truer de simpelthen arbejderne på brødet. De bliver fyret, hvis de ikke går med på at genindføre 12-timers-arbejdsdagen. Produktionen flyttes til en anden afdeling.
Truslerne har deres virkning. En afstemning om indførsel af 12-timers arbejdsdag blandt arbejderne falder ud til virksomhedens fordel. Overenskomsternes bestemmelse om, at den normale arbejdsdag kan ændres, hvis der kan nås enighed om det lokalt på arbejdspladserne, har vist sin værdi!
Arbejderne på LM Glasfiber er blevet tvunget til at arbejde med hårdt belastende støberi-arbejde 12 timer om dagen, hvilket er direkte ødelæggende for helbredet. De arbejdende, kvinder som mænd, har lidelser i skuldrene, i knæene og i ryggene. Sammenholdet på arbejdspladsen er desuden blevet kraftig svækket, da arbejderne arbejder i hold med forskudt arbejdstid i forhold til hinanden.
På Tønder sygehus har rengøringsfolkene i første omgang vundet slaget om nye arbejdstider. Det er lykkedes at få Jydsk Rengøring til at trække sine planer om nye arbejdstider, der bl.a. betød, at folk skulle arbejde i perioder af 12 arbejdsdage i træk, tilbage.
Rengøringsfolkene gik i strejke mod planerne, og deres betingelser for at stoppe strejken var, at de ikke gik ned i arbejdstid, at deres feriekrav blev taget alvorligt, samt at forslaget om 12 arbejdsdage i træk blev droppet. Planerne er blevet trukket tilbage, og der indkaldes til nye forhandlinger omkring arbejdstiderne mv.
Arbejdsgivernes udnyttelse af den fleksible arbejdstid skal bekæmpes. Her og nu ved at stemme nej til de nye OK-forlig.
Søderberg