3. jan.: Den folkelige mobilisering mod præsident Jamil Mahuad omfatter nu alle folkelige lag. Ecuadors øverste militære ledelse mødes for at analysere landets urolige situation og særligt forsøge at imødegå den march mod hovedstaden Quito, som Sammenslutningen af Indianske Nationaliteter i Ecuador (CONAIE) har proklameret vil finde sted.

4. jan.: 25.000 soldater og politifolk udkommanderes i hele landet for at forhindre indianernes march.

6. jan.: Fædrelandsfronten starter en række demonstrationer. Antonio Vargas, nyvalgt leder af CONAIE, opfordrer i en appel indianerne til opstand.

Mahuad-regeringen offentliggør, at politiet har fundet værksteder til fabrikation af Molotov-cocktails i Demokratisk Folkebevægelses (MPD) lokaler. 10 demonstranter arresteres. Præsident Mahuad erklærer landet i undtagelsestilstand.

8. jan.: Provinserne Canar, Loja og Azuay berøres af protesterne fra de indianske og folkelige bevægelser. Vejene blokeres, og folkeparlamenter indsættes i provinsernes hovedstæder.

9. jan.: Præsident Mahuad bekendtgør på nationalt tv dollariseringen af landets økonomi. Den betyder opgivelsen af sukreen, et nationalt symbol. Dollarens værdi fastsættes til 25.000 sukres, og bankindskud fastfryses. Dette betyder en umiddelbar prisstigning på forbrugsvarer og rammer derfor de fattige hårdt.

Bankiererne og resten af borgerskabet, som har dollars, bliver derimod rigere.

11. jan.: CONAIE kræver Mahuad-regeringens, højesterettens og det nationale parlaments afgang samt dollariseringens ophævelse. CONAIE’s ledere appellerer til de væbnede styrker om deres støtte. Et folkeparlament etablerer sig i Quito, og lignende parlamenter skyder op i andre provinser, særligt i Cuenca, under ledelse af biskop Tobar.

12. jan.: Voldsomme sammenstød mellem demonstranter og militæret i Cuenca og Quito.

13. jan.: Mahuad overvejer at udskyde den tale til nationen, som han den 15. jan. skal holde i det nationale parlament, og hvor Fædrelandsfronten i den forbindelse har annonceret demonstrationer.

15. jan.: MPD og andre deltagere i Fædrelandsfronten besætter Guyas provinsråd. Mahuad holder under stærk militær beskyttelse sin tale, hvori han advarer "dem, som spreder forvirring og uro".

Om natten arresteres tre ledende personer i den folkelige kamp mod Mahuad-styret: Ciro Guzmán (leder af MPD), Luis Villacís (formand for Fædrelandsfronten) og José Chávez (leder af Arbejdernes Enhedsfront). De løslades dog alle den følgende dag. Kort før arrestationen af de tre har politiet stormet såvel Quitos Centrale Universitet som Cuencas Universitet, pryglet studenterne og arresteret adskillige af disse. De efterfølgende dage er Quito fuld af politi og militær. Natten mellem den 17. og 18. fortsætter kolonner med tusindvis af indianere ved at forcere afspærringerne rundt om Quito at strømme ind i hovedstaden.

18. jan.: Et folkeparlament oprettes i kulturpaladset i Quito.

19. jan.: 30.000 indianere er forsamlet i Quito uden for det nationale parlament og blokerer sammen med Fædrelandsfrontens øvrige deltagere indgangen til dette.

21. jan.: Om morgenen stormer Fædrelandsfronten med indianerne i spidsen parlament og højesteret. Komiteen til Nationens Frelse dannes og består af oberst Luis Guitérrez som midlertidig præsident, Antonio Vargas som midlertidig vicepræsident og Carlos Solórzano, forhenværende præsident for Ecuadors Højesteret. Om formiddagen bliver det meddelt, at Mahuad er afsat. Senere på dagen forlader oberst Guitérrez komiteen og overlader sin post til general Carlos Mendoza, øverstbefalende for de væbnede styrker, som imidlertid også forlader pladsen, der nu besættes af den 62-årige dr. Gustavo Noboa, Mahuads tidligere vicepræsident og forhenværende rektor for Quitos Katolske Universitet.

22. jan.: I det nationale parlament vedtages, at Noboa overtager den afsatte Mahuads regeringsperiode frem til 2003.

26. jan.: Gustavo Noboa indsættes formelt ved en højtidelighed i det nationale parlament som Ecuadors nye præsident, den femte på 3 år.