Mere fleksibel ferie
- også ad lovgivningens vej
De fem ekstra feriedage, som de indgåede overenskomstforlig på arbejdsmarkedet skulle "give" den danske arbejderklasse, vil i det store og hele ikke komme til at koste arbejdsgiverne noget eller føre til flere i arbejde. Det er et krav, der nærmest har været omkostningsfrit for arbejdsgiverne at indfri, hvorfor de gnider sig tilfredse i hænderne i forventning om, at en minusoverenskomst synes at blive gennemført uden storkonflikt.
Tilrettelæggelsen af den øgede ferietid gøres mere fleksibel, hvilket vil blive udnyttet til at lægge de fem feriedage på de for arbejdsgiverne mest hensigtsmæssige tidspunkter. Der er reelt ikke, som det påstås, tale om den 6. ferieuge, om, at de fem feriedage automatisk lægges i forlængelse af hinanden. Fastlæggelsen af feriedagene skal desuden afgøres på enkelte virksomheder. Med andre ord: Vi skal arbejde, når arbejdsgiverne kræver det - og holde fri, når det passer ind i deres kram.
Ud over at indgå individuelle aftaler om de fem feriedages placering vil det blive muligt at veksle de fem feriedage til penge. Ferien skal gøres så fleksibel som muligt, med det resultat, at arbejdskraften udnyttes bedre. Konsekvensen bliver, at ingen arbejdsløse får arbejde som følge af feriedagene, og at virksomhedernes overskud ikke lider overlast.
Det vil først og fremmest blive de arbejdspladser, hvor arbejderne står svagest over for ledelsen, der vil komme til at betale prisen for individualiseringen af ferietilrettelæggelsen. Inden for ferieområdet vil der blive tale om en "japanisering" af forholdene, individuelle aftaler arbejdere og arbejdsgivere imellem, frem for kollektive aftaler, hvorefter alle arbejdere har sikret sig de samme rettigheder, som arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen fastslår.
Fleksibilitet er nøgleordet. Arbejdstiden skal være fleksibel, lønnen skal være fleksibel - og nu også ferien. Væk med alle de snærende bånd, der sikrer arbejderklassens visse rettigheder og muliggør en fælles kamp for ordentlige løn- og arbejdsforhold.
Det er imidlertid ikke kun via individualiseringen af overenskomstforhandlingerne, at mulighederne for at bevare/forsvare kollektivt indgåede aftaler omkring ferie, arbejdstid, løn mv. skal undergraves. Det sker også via lovgivningens vej. Som supplement til implementeringen af EU-direktiver på det danske arbejdsmarked.
Arbejdsminister Ove Hygum har fremlagt et forslag til ny ferielov, hvis formål yderligere er at gøre ferietidstilrettelæggelsen fleksibel. Et forslag, der skal gøre det muligt at spare ferie op, så man kan holde forlænget ferie på flere måneder. Det er et af mange forslag, der skal modernisere ferieloven, dvs. gøre den endnu mere fleksibel.
Ferieloven skal styrke muligheden for arbejdsmarkedets parter for at aftale fleksible ferieregler som en del af de indgåede overenskomster. Det skal være lovpligtigt at holde fire ugers ferie om året, og de øvrige feriedage, der er aftalt ved overenskomstforhandlingerne, ja dem behøver man ikke holde. Den overskydende ferietid kan så overføres til det kommende ferieår, eller som loven formuleres: på ubestemt tid.
Opsparingen af feriedage vil ikke blive afgrænset i tid, så det vil blive muligt for fagforeningerne og arbejdsgiverne at aftale opsparingsordninger, der kan løbe i årevis. Gennem flere år skal man kunne udskyde de feriedage, der ligger ud over den lovgaranterede ferie på fire uger, der skal afholdes, for så at kunne holde de udskudte feriedage på én gang som forlænget ferie på op til flere måneder.
Den nye fleksible ferielov skal medvirke til sikre virksomhederne bedre muligheder for at planlægge arbejdernes ferie, så ferieperioderne passer til ind i deres kram, og loven ligger i direkte forlængelse af den øgede fleksibilitet, der indføres i de nye overenskomster omkring tilrettelæggelsen af de fem nye feriedage.
Indførslen af øget fleksibilitet, på ferieområdet som på arbejdstidsområdet, bør bekæmpes.
Fleksibel arbejdstid, løn, ferie mv. vil kun komme arbejdsgiverne til gode i form af øget udbytning af arbejderklassen og øget splittelse i kampen mod klassefjenden. Prisen for den påståede indførsel af den 6. ferieuge er for alt dyr.
De indgåede overenskomstaftaler sikrer hverken flere i arbejde eller forhindrer reallønsnedgang.
Derfor: Stem overenskomstforligene af bordet!
Stem nej til OK 2000!
Søderberg