Sociale bedragere
Statskassen snydes hvert år for millioner af kroner af sociale bedragere.
En stikprøve kontrol i Ribe Amt i dec.99 har alene her afsløret skattesvig hos aktieejere på 30 mill.kr. sidste år. Skattesvig opstået fordi aktieejerne har "glemt" at oplyse fortjeneste på aktiesalg.
Bankerne er kun pligtiget til at indberette køb og af salg af en aktiepost indenfor samme år. Så skattevæsnet har kun aktieejerens "tro og love erklæring" på at oplysningerne er rigtige for salg, der ligger ud over.
Indberetningsloven kan ikke bare laves om i huj og hast. Det ville være lovsjusk. Det vil regering og Folketing ikke lægge navn til. Sammenkøring af forskellige computerregistrer vil være en krænkelse af den enkelte borgers frihed og privatliv. Skattevæsnet råder heller ikke over personale, de kan postere bag hækken ved aktieejernes hus, for at følge dem på deres vej til banken og smug fotografere det afgørende bevis, når salget foretages.
Den sag kan der ikke gøres noget ved. Statskassen må forsat miste millioner af kroner hvert år.
Helt anderledes forholder det sig, hvis det drejer sig om enlige mødre, der mistænkes for at have en mand i huset. Vel og mærke hvis de hører til de laveste indkomstgrupper, der kan modtage boligsikring og ekstra børnetilskud. Så sætter statsapparatet sit overvågnings-, kontrol og magtapparat ind på en måde, der kan få det tidligere østtyske Stasi til at blegne.
I øjeblikket praler den ene kommune efter den anden med, at de alene på et anonymt tip opretter en efterretningssag på vedkommende person, der således er kommet under mistanke. Der mangler heller ikke offentlige ansatte til at holde øje med hvem, der går ud og ind af døren, hvilke biler der holder udenfor, på hvilke tidspunkter og hvor længe. For slet ikke at tale om husbesøg på "skæve" tider af døgnet, hvor der tjekkes om der findes sko, tøj, tandbørste, barbermaskine eller andre mandlige efterladenskaber på en bopæl, hvor noget sådant ikke burde forefindes.
I Helsingør Kommune oplyser kontorchef Frank Nielsen, der leder kommunens specialgruppe, at de altid har en betjent med ved husbesøg for at sikre, der ikke sker kommunens medarbejdere noget voldeligt. "Når vi har seks - otte mistænkte adresser, kontakter vi politiet og laver hjemmebesøg i en civil bil. Vi spørger ikke, om vi må komme ind, men går ind hvis vi bliver inviteret. Vi spørger ikke om, vi må kigge i køleskabe eller soveværelse, men gør det, hvis de inviterer til det."
Indenrigsministeriets CPR-kontor opfordrer direkte kommunerne til at belure borgere under mistanke. Samtidig giver kontoret kommunerne grønt lys til at foretage kontrolbesøg på deres privatadresser. Folkeregisterloven regulerer ikke området, ergo er det tilladt, ræsonnerer CPR-kontorets chef, Torben Jerlach.
Pædagoger og skolelærere har fået indskærpet deres pligt til at rapporter til den kommunale del af statsapparater, alt hvad de ved om den enkelte familie.
Socialrådgivere bliver hængt ud i pressen som "bedragere", der bryder loven for at hjælpe de svageste. En sådan påstand kan kun gives at folk, der aldrig selv har haft brug for, at søge et socialkontor om hjælp. Hvis de have, ville de nemlig vide, at man her bliver mødt af et Kafka bureaukratsystem af dimensioner, at hvis man efter utallige krydshenvisninger når frem til det rigtige kontor, er det kun for at opdage, at tidsfrisen for dette kvartal desværre er overskredet, at bevillingerne er brugt, reglerne ændret og det nye cirkulære endnu ikke udskrevet.
Myten om den enlige mor, flygtninge eller pensionisterne, der bare skovler sociale ydelser ind af døren og lever højt og flot på at være hårdkogte sociale bedragere er ikke bare sejlivet. Den holdes konstant i live og fornyes hele tiden for at holde befolkningens opmærksomhed væk fra de virkelige sociale bedragere.
I efteråret gik indenrigsminister Thorkild Simonsen så langt som til at ville indføre angiveri og stikkeri mod de dårligst stillede ved lov. Det skulle være strafbart ikke at angive sin nabo. Lovforslaget blev ikke vedtaget, men at det overhovedet kan stilles viser, hvor langt statsmagten er villig til at gå i sin forfølgelse. Hvor hyklerisk al snak om individets hellige ukrænkelighed er.
Socialt bedrager er et klassespørgsmål. Også bedragerne bærer deres klassestempel.
Redaktionen den 18. januar 2000