Monopolet ISS rustet

Som en af de største multinationale servicekoncerner ISS har rustet sig til at få sin del af kagen af privatiserings- boomet i EU.

"Vi kan kun sige, at privatiseringsmarkedet bliver stort, og at det, vi ser i øjeblikket, blot er starten på noget, som vil sprede sig voldsomt i Europa i de kommende år", udtaler ISS-koncernchef Waldemar Schmidt.

I 1998 var der over 10.000 ansatte i de danske afdelinger og sektioner. De 7.164 var beskæftiget inden for rengøringssektorene. Antallet af nyansatte er vokset hvert år siden.

Alene ISS Danmark havde i 1998 en omsætning på 2,1 mia. kr. og et overskud på 150 mill. kr.

ISS Skandinavia havde samme år en omsætning på 6,3 mia. kr. og et overskud på 411 mill. kr. Hertil kommer så alle de øvrige landes afdelinger.

Et af de store områder der satses på er privatiseringen af hospitalsdriften. Det danske ISS har foreløbig fået del i syv store privatiseringskontrakter på det engelske marked til en værdi af 3 mia. kr. Og det er kun en begyndelse. Det vurderes, at alene det engelske marked for udlicitering sidste år udgjorde mindst 1290 mia.kr. ISS Mediclean, koncernens engelske hospitalserviceselskab, har været frontløber og sikrede sig sidste år en 30-årig kontrakt for rengøring og hospitalservice for et helt nyt hospital i Nordøstengland. Der er tale om en omsætning på 20 mill. kr. om året.

ISS Hospital Service i Tyskland lægger ikke skjul på, at de første privatiseringskontrakter er på vej på det store tyske marked.

I Danmark har ISS fået regeringens velsignelse til at gå ind på hospitalsområdet. På Odense Universitetshospital har ISS fået oprettet en ny målrettet serviceassistent- uddannelse. Og senest er ISS ved at få monopol på rengørings- og køkkenarbejdet på hospitalerne i Hovedstadens Sygehusselskab.

 

Vedligeholdelse af børn, ældre og bygninger

Servicemonopolet ISS arbejder desuden på at sætte sig tungt på vedligeholdelse og drift af offentlige bygninger, parker m.m, samt driften af ældrepleje både i og udenfor plejehjem, og på skoler og daginstitutioner. I dag findes der børnehaver i Farum, Skovbo og Tørring-Uldum.

I Sverige er ældreforsorg og pleje i mere end halvdelen af de svenske kommunerne privatiseret. ISS Care Service er den næststørste aktør på det svenske marked. Også i Norge og Finland er ISS Care Service inde på plejehjem og omsorg.

Vito