Med truslen hængende over hovedet

Som ny medarbejder i HS er der mange nye ting at finde rundt i. Mine flinke kollegaer fortæller gerne om, hvordan tingene hænger sammen, og hvordan det har været hidtil. Det er skønt at få at vide, at man nærmest er uundværlig. Det er man til gengæld så meget, at den opsparede afspadsering er så godt som umuligt at afholde, da der skal være et minimum af personale hver dag. Hvis man ikke i første omgang kan få afspadsering den dag, det er ønsket, så kan man skrive sig på venteliste; så har man nemlig krav på at få besked senest dagen før den ønskede afspadseringsdag.

Det giver mange sygedage blandt de ansatte, når det ofte er den eneste løsning for den ønskede "fridag". Man føler sig også uundværlig, når de andre tæller sammen, hvor mange mennesker der i løbet af den sidste måned er holdt op i afdelingen af forskellige grunde, og sammenholder med, hvor mange nye vi er. Det står 8-2.

At det tager en vis tid at lære alle rutinerne at kende, siger sig selv. Det betyder bl.a., at nye på oplæring ikke er fuldt ud at regne med de første par uger og ikke kan gå ind i alle opgaver på lige fod med de gamle. Det betyder også, at hvis der ikke inden for meget kort tid bliver ansat flere nye folk, der kan nå at blive oplært inden sommerperioden, så bliver der problemer, når der skal afholdes ferie.

Hensynet til patienterne er meget højt blandt alle personalegrupper, så derfor løbes der hurtigere, når sygdom eller dårlig planlægning gør, at der ikke er så mange på arbejde en dag. Sådanne dage er hårde, og de slider ekstra hårdt. Der er simpelthen ikke nogen energi tilbage, når man har fri.

Endnu en stressfaktor hænger over folks hoveder. Der bliver i øjeblikket forhandlet med den øverste ledelse om udbygning/nybygning af vores afdeling. Det er undskyldningen for, at der skal tages tid på alt arbejdet. Hvor lang tid tager det at hente ting frem, hvor mange minutter bruges der på at hælde op osv. Der skal være præcise beregninger på alting, klart nok med det mål, at der kan gives bud på eget arbejde, når det i fremtiden skal udliciteres. To andre afdelinger har lige været igennem turen; den ene afdeling vandt deres eget arbejde, den anden tabte til ISS.

Når forhandlingerne falder på plads, er det forventet, at afdelingen skal skæres med 2/3 af det nuværende antal ansatte. Der bliver joket om det i pauserne, men det er ikke rigtigt sjovt. Der er også den mulighed, at forhandlingerne ikke falder på plads, men at alt arbejdet flyttes til et andet hospital, men med forventning om, at det gør arbejdspladserne ikke. Så en besparelse i HS’s regnskab vil det være under alle omstændigheder.