AK, ja

Så er jeg på arbejde igen. Efter en uges ferie. Tilsyneladende havde bølgerne fra de omfattende besparelser lagt sig. De forskellige grupper som rengøring, køkkenpersonale, kontorpersonale og sygeplejersker havde til dels accepteret.

Men der gik vel knap en halv times tid, efter at dagens arbejde var gået i gang, før uroen i hele huset kunne tages og føle på. Noget var i gære.

Kl. 9.30 blev rengøringsgruppen indkaldt til møde hos ledelsen. En blev fyret pga. besparelser. Rengøringslederen blev ned-nomineret til almindelig rengøringsdame, med en månedlig lønnedgang på kr. 2.000 netto til følge. Ledelsen bad hende oven i købet om at se bort fra den lille regel om et halvt års varsling, da man havde brug for besparelsen her og nu.

Trods chokket lød svaret :"Står der måske wienerbrød på ryggen af mig, næ, I kan tro nej!"

Nogenlunde samme svar lød fra pedellen i huset, der fik samme tilbud.

Kl. 10.30 blev det køkkenpersonalets tur. Alle skulle gå ned to timer om ugen. Samtidig skulle de overtage rengøringslederens opgaver og afløse ved sygdom i vaskeriet.

Kl.11.30 var det så de fire fra kontorpersonalets tur. Alle skulle to timer ned i arbejde om ugen. På trods af, at de blandt andet sidder med så indviklede lønsystemer og lønkoder, som ikke en djævel kan hitte redde i, accepterede de uden at kny.

Kl.13.00 kom turen til sygeplejerskerne. Igen samme sang. Også de skulle gå ned i tid - én til to timer om ugen.

Alt i blev der sparet to og en halv fuldtids- (37 timers) stilling væk den dag. Samtidig med, at alle blev pålagt mere arbejde. Alt var tilrettelagt og planlagt uden om både fagforening og tillidsfolk. Hvad der må være ganske uhørt.

Hele huset var nærmest i chok Ingen havde været forberedt på ledelsens bagholdsangreb. Kun én gruppe var slet ikke blevet ramt - sygehjælperne. Måske fordi der stadig manglede ansættelse af tre sygehjælpere på stedet. Og så selvfølgelig ledergruppen selv. De har jo gjort sig helt uundværlige til at sidde på deres måse og fordele endnu arbejde til færre mennesker.

Jeg tror, at det er den eneste dag i min lange tid som sygehjælper, at jeg har oplevet personalet holde flere ryge- og kaffepauser på over en halv time. Usikkerheden og utrygheden bredte sig mere og mere.

Ingen kan længere være sikker på, om man har et arbejde i morgen.

Københavns kommune har besluttet helt at lukke 11 plejehjem i løbet af de næste 10 år. Der er sat navn på de første tre. Men hvem bliver de næste otte arbejdspladser, der lukker helt?

Betryggende arbejdsforhold? Nej, næppe, vel.

Københavns kommunes berygtede regnefejl har kostet nogen mennesker dyrt indtil nu.

Vi burde se at få skaffet os af med "ældrebyrden" - den virkelige byrde, der sidder på Rådhuset, på Christiansborg og i Brüssel.