Danmark år 2000
O
m få dage er den sanseløse årtusindskifte rus overstået, det sidste fyrværkeri knaldet af og dommedagsprofeterne taget hjem for at finde næste lejlighed til at forkynde verdens undergang.Hverdagen melder sig, for danskerne, for milliarder af arbejdende verden over. Årtusindskiftet: en ny kalenderdato. Det nye århundrede: alt ved det gamle. De globale kapitalmagnater og de danske mangemillionærer er blevet lidt rigere; folketingsmedlemmerne har bevilget sig selv en gigantisk årlig lønforhøjelse, og der er også blevet klækkelige lønstigninger til deres topembedsmænd, mens arbejderne af de samme mennesker - med LO-toppens beredvillige bistand - er blevet tudet ørerne fulde om, at der maksimalt er råd til 3 procents lønstigninger ved årets overenskomster - og pensionister, arbejdsløse og bistandsmodtagere samtidig ved den tyvagtig satsreguleringslov og finansministerielle fiflerier plyndres. Store prisstigninger og voksende inflation sætter fokus på, at en stor del af befolkningen - alle på overførselsindkomst - synligt bliver fattigere.
F
Folketinget tog på juleferie efter at have ekspres behandlet talløse lovforslag i tilknytning til finansloven og vedtaget den som helhed. Enhedslistens MFere deltog først i medierne i reklamebrølet omkring denne sorte sammenbryg, som kaldtes rød-grøn, men stemte i sidste ende imod den. Reaktionerne udenfor folketinget var skarpe: arbejderne venter sig intet godt fra det kapitalistiske statsbudget, de kender det for godt, og efterhånden som bibemærkningerne til lovene kom frem, stod det klart, at denne ikke er nogen undtagelse. Enhedslisten kunne afgive sine symbolske nej-stemmer ganske gratis. Flertallet var allerede på plads. Det koster intet at slå sig en smule i tøjret - for der var ikke brug for Enhedslisten som sikkerhedsnet for Nyrup og Co. Vaklerierne og de modstridende signaler til trods: Også Enhedslisten er sikkert på plads som støtteparti for det herskende Socialdemokrati. Men for det store flertal melder de negative konsekvenser af finansloven sig som en del af hverdagen i det nye år.H
Hverdagen betyder hverdagen i Euroland. ØMU og euro er til arbejderne i unionen blevet solgt som midler til økonomisk forbedring. At det intet har på sig er for længst blevet demonstreret: ØMUen og euroen betyder skærpet konkurrence; og det betyder igen øget pres for begrænsning af lønningerne, at der skal løbes hurtigere og arbejdes mere for pengene, at konkurrencen mellem arbejderne indbyrdes vokser. ØMU og euro betyder et garanteret fald i reallønnen. 3 pct.-lønrammer (eller mindre) der ikke engang modsvarer inflation og prisøgninger. Den betyder nye nedskæringer på de offentlige udgifter til arbejdsløse, nye pensionstyverier, nye forringelser af serviceydelserne. Dansk økonomi er allerede fuldstændig fastbundet til euro’en. Dens konsekvenser er negative for arbejderne og det store flertal, og de bliver større endnu.
Afstemningskampen har allerede længe været i gang, med en ja-side, der fuldstændig behersker medierne og ‘den offentlige debat’. Alligevel vil modstanden også denne gang være massiv, når Nyrup og Co. får fastlagt en afstemningsdato, sikkert sidst på året. Bevidste arbejdere og andre progressive har gennemskuet bragesnakken om euro’ens velsignelser.
Ø
ØMU, euro og mere Union hænger intimt sammen. Nyrup er håbløst bagefter den hastige unionsudvikling, når han drager på salgsturné for at afskaffe kronen. På Helsinki-topmødet besluttedes en europahær på 60.000 mand til indsættelse overalt i verdens til forsvar af ‘unionens interesser’. Det besluttedes også, at denne hær ikke er en unionshær. Det ligner til forveksling - men officielt er det ikke …
12 nye lande, indbefattet Tyrkiet, kandiderer til medlemskab af Unionen. Også derfor forceres unionsudviklingen til en egentlig statsdannelse, til ‘Europas Forende Stater’. Den enkelte stat skal kunne stemmes ned til fordel for flertalsafgørelser. Det er med garanti ikke Tyskland, der bliver ramt af det. Traktatgrundlaget udformes i Paris i løbet af året. Det ny grundlag for Europastaten, for den ny imperialistiske verdensmagt. Dens grundlov foreligger allerede i udkast. Det vil igen blive påstået, at den danske grundlov er det ultimative retsgrundlag for den danske stat, og at Danmarks suverænitet og selvstændighed er sikret i Unionen, selvom det bliver mere og mere påfaldende absurd. En offentlig løgn, som dengang da kollaboratørpolitikerne (fra de samme partier, der i dag er tilhængere af Unionens, kapitalens vigtigste politiske redskaber) hævdede, at den nazityske besættelse ikke krænkede Danmarks selvstændighed!
Velkommen til hverdagen i den nordlige provins! Velkommen til hverdagen under kapitalens diktatur!
-lv