Vi blev præsenteret for fede beregninger over, hvor meget man kan få forærende, hvis privatforbruget finansieres via et firma, man selv kontrollerer. En klar demonstration af, hvordan de rige rent faktisk smovser, finansieret af skattetilskud. Men ingen forarges, og der er absolut ingen tiltag til ændring af nogen skatteregler. Det havde jeg nu heller ikke ventet. Alle vidste jo godt, at det er sådan, den danske virkelighed også ser ud.

Det, der ryster mig og kan gøre mig alvorligt vred, er den totale mangel på ansvarlighed for fællesskabets ve og vel. Det er jo netop dette fuldstændigt unødvendige overforbrug, der i den grad overbelaster miljøet. Det er jo netop den slags unødvendig luksusproduktion, der burde erstattes med den absolut nødvendige produktion af mad, tøj, medicin, boliger og uddannelse til de fattigste.

Der er heldigvis enkelte opmuntrende eksempler på, at der også kan produceres til gavn for de mange. I Sydafrika produceres en radio, der fungerer med solbatterier. Jeg forestiller mig, at den kan hjælpe til med at udbrede oplysning og viden i områder uden elektricitet, men hvorfra skal de oplysende udsendelser komme?

En dansk skoleklasse har udviklet et komfur, der fungerer med solbatterier. Næste problem er at få det produceret der, hvor behovet er. Der er ikke noget, der tyder på, at det vil lykkes foreløbig.

Buschaufførerne i København strejkede igen. Det skyldes, at SiD ved arbejdsretten har vundet retten til (en dårligere) overenskomst i endnu et busselskab fra chaufførernes ’egen’ fagforening Trafikfunktionærernes Forbund. Dette er en direkte følge af privatiseringen af busdriften, og kampviljen hos de tilbageværende chauffører i TF er en udløber af RIBUS-konflikten.

Dette for at bringe min helhjertede støtte til buschaufførerne i TF.

Hætteforbudet truer. Hvad skal det gøre godt for? I praksis har politiet tilsyneladende ingen problemer med at pille demonstranter ud efter forgodtbefindende, men et hætteforbud gør det fuldt ud lovligt at arrestere hvem som helst, når som helst, udelukkende for at være i besiddelse af en genstand, der kan bruges til maskering, og det er der jo meget, der kan.

Samtidig er der snigende hen ad vejen givet større og større beføjelser til forskellige offentlige myndigheder til overvågning og ransagning af private uden dommerkendelse. Sidst er dette blevet uddybet i forbindelse med diskussionen om de forhøjede tilskud til enlige forsørgere, hvor nogle kommuner har offentliggjort deres overvågningspraksis.

For mig ligner dette indledningen til indførelsen af fascistiske tilstande. Det er forhåbentlig mig, der ser sort. Men jeg kan ikke lide perspektivet, når jeg ser, hvordan der holdes hånd over nazisterne, og når jeg hører, at Dansk Industri slår sig i tøjret for at undgå at åbne for indsigt i, hvad der virkelig foregik under 2. verdenskrig.

Regeringen spiller ud med et overbud af en IT-plan for Danmark i det nye årtusind. Lige mad for de store internationale koncerner. Nu er det den måde, vores arbejdsindsats skal kanaliseres over i deres lommer på.

Alt i alt er der ikke noget, der ser grundlæggende anderledes ud end det plejer, her ved årsskiftet til det meget opreklamerede årtusindskifte. Så vi må sammen forstærke vores indsats for, at de samfundskræfter, der ønsker forandring til fordel for verdens befolkning, finder sammen. Snart.