I mange kommuner er man inden for hjemmeplejen begyndt at nedskære og omplacere hele personalestaben, lige fra hjemmehjælperen til områdelederen. Man vil lave så få enheder som muligt. Derved tror man, at arbejdsgangen bliver bedre og billigere. Men gør den det ?

Mange kommuner omplacerer, så der laves afdelinger, der kun har rengøring. Her bruger man så social- og sundhedsarbejdere samt arbejdsløse i jobtræning. Det er i orden, hvis nogen hellere vil gøre rent end at bruge sin uddannelse. Det er nok, fordi de så har fri hver weekend. Desværre er det også sådan, at det er svært at få fast arbejde efter endt uddannelse som social- og sundhedshjælper.

Men jeg synes ikke, det er i orden, at en langtidsledig skal bruges som billig arbejdskraft for kommunerne, til rengøring i hjemmeplejen. Det vil jeg kalde misbrug af de arbejdsløse. De skal lave den samme rengøring, men får en dårligere løn. Kommer de til skade under deres arbejde, har de ingen forsikring, der dækker deres skader. De har en risiko, for de må gerne kravle op og lave alt det, de andre ikke må. Hvad sker der, hvis de falder ned ?

I den kommune, jeg er bekendt med, har man delt rengøringen i hjemmeplejen op i en forsøgsperiode. De, der både får rengøring og personlig pleje, får kun en ganske almindelig rengøring, som vi andre vil foretage et par gange om ugen. De, der kun får rengøring, kan selv vælge, når deres hjælp kommer, om de i denne uge vil have støvsuget, pudset vinduer eller vasket deres køkken. Hvorfor skal de, der ikke kan forsvare sig selv, men er så svage, at de skal have personlig pleje, hvorfor skal de straffes? De har ingen valgmuligheder, de får kun en almindelig rengøring, intet mere. Hvad vil kommunen gøre efter forsøgsperioden? Når kommunen har fået oprettet et rengøringsteam, vil tiden til dem, der kun har rengøring, blive reduceret fra 1 time og 50 minutter til 1 time og 30 minutter. De vil ikke kunne forstå det, når der bliver skåret ned. Og hvordan skal de også kunne det, når vi i hjemmeplejen ikke kan.

Inden for ældreområdet har alle pensionister, der tidligere har haft medicinkort, fået et pænt brev fra kommunen. De skal fortælle, hvad deres indtægter og udgifter er. Men kommunen har sat et fast beløb på udgifter for forsikringer, telefon og andre løse udgifter, uanset hvad de reelt er. Med disse oplysninger har 1/3 af landets pensionister mistet deres medicinkort. Bliver pensionisten nu så syg, at vedkommende ikke magter at tage kontakt til kommunen, når deres udgifter til medicin er steget betragtelig, eller har de ingen familie eller venner, der kan hjælpe og oplyse kommunen om det nødvendige i hjælp til de ekstra udgifter, måske til et medicinkort, ja, hvad så ?

Jeg synes ikke, vi kan være bekendt at behandle vores ældre medborgere på denne nedværdigende måde. De har arbejdet fra tidlig morgen til sen aften for en dårlig løn. Mange er blevet slidt ned af deres arbejde og lider under det i dag.

Det kan godt være, at I synes, jeg tænker for meget på de ældre i samfundet, for det gør jeg måske nok. Men det er dem, vi kan takke for det, vi har i dag. Burde vi så ikke hjælpe dem, når de ikke selv kan og har behov for det? Hvorfor skal de ældre og svage gemmes væk i en krog og de arbejdsløse udnyttes? Ja, jeg spørger bare.

Forkortet af redaktionen