Ghettoens love

Turen er kommet til ‘de kriminelle unge indvandrere’. De føres massivt frem i forsøg på at retfærdiggøre, hvad der må betegnes som en særlig barbarisk retspraksis overfor en særlig udvalgt del af den danske befolkning.

Muligheden for at blive dansk statsborger skal forringes, så folk, som er sigtet eller dømt for forskellige lovovertrædelser, der ikke har dansk statsborgerskab, lettere kan udvises af Danmark. Loven om dansk indfødsret skal skærpes, så sådanne unge ‘udlændinge’ mellem 18 og 23 ikke længere har mulighed for at få tildelt dansk statsborgerskab ved erklæring, uanset om de er kommet til Danmark som ganske unge.

Tildeling af dansk statsborgerskab skal op til individuel bedømmelse i forhold til ens straffeattest og i forhold til om man har gæld til det offentlige.

I det danske klassesamfund gælder der én lov og retspraksis, når det gælder det rige borgerskab - en hel anden, når det gælder arbejderklassen. Og det er uanset nationalitet, hårfarve eller efternavn. Det er fuldt lovligt, hvis du er rig nok, at udnytte dansk arbejdskraft, trække profitten ud landet, unddrage skattebetaling, begå økonomisk kriminalitet - bare det er milliardklassen. Men er du rengøringsassistent eller arbejdsløs hænger dine sociale og juridiske rettigheder i en meget tynd. Enhver ved, at når det gælder kriminalitet går de store fri, mens de små fisk fanges og straffes hårdt.

Det er i sig selv en barbarisk retspraksis. Særlig barbarisk bliver det, hvis du, fordi du har et forkert efternavn, skal leve under truslen om at blive smidt ud af det land du er vokset op i, blive adskilt fra din familie og alle du kender.

Kampagnen mod ‘de kriminelle indvanderere’ har i månedsvis kørt i medierne og fremført monotont af reaktionære politikere af enhver afskygning.

De eksempler på kriminalitet, der ustandselig er blevet hevet frem, er hentet fra de danske ghettoer. Typisk ghettokriminalitet:bandevold, hærværk, indbrud.

Ingen spørger, hvem der skabte disse ghettoer og ghettoernes ‘kriminelle’!

Reglerne omkring udvisning blev sidst strammet i 1998. To år før, i 1996, blev den såkaldte Pusherlov indført. Dengang efter en mediekampagne imod de såkaldte "gambianske gadepushere". Loven betød øjeblikkelig udvisning efter strafafsoningen, hvis man ikke var dansk statsborger.

Hvor dansk man er, er der åbenbart forskel på alligevel. Her i sommer dømte retten i Haderslev en 25 årig tysk statsborger en fængselsdom på to og tre måneder for narkohandel. Han slap for udvisning, under henvisning til at han følte sig mest dansk, og tilhørte det danske mindretal i Sydslevig.

Anderledes forholdt det sig i Østre Landsret i Odense, hvor en 23-årig tyrkisk statsborger, der havde boet hele sit liv i Danmark, i november blev idømt tre års fængsel og udvisning for bestandig, for ‘røveriske overfald’.

Senest er de fatale kendsgerninger omkring ghettoiseringen af sociale boligområder i København og i omegnskommuner, som Ishøj, Albertslund og Brøndby blevet udnyttet i den reaktionære kampagne for nye stramninger af udlændingeloven. Nu med krav om stramning eller helt afskaffelse af bestemmelserne om familiesammenføring.

Hvordan kan nogen blive forbavset over, at der fødes flest børn af forældre med indvandrerbaggrund i indvandrer-ghettoerne?

Hvordan kan man, som de socialdemokratiske borgmestre nu gør, stille krav om, at man kun kan blive gift med en udlænding, hvis man kan bevise at man har skaffet sig en passende lejlighed? Der er bolignød i landet. Der er tusindvis af mennesker og familier, der ikke kan finde en lejlighed, de kan betale. Skal det kun være en ret for de rige - dem der kan sidde på Strandvejen på skatteydernes regning, eller købe sig en ejerlejlighed?

Sådan lyder nogle af seneste avisoverskrifter. At boligmanglen er ved at nået et nivo som i begyndelsen af århundredet, hvor dele af arbejderklassen igen stuves sammen i overfyldte lejligheder skyldes ikke reglerne for familiesammenføring - men boligplitikken og den kendsgerning, at boligområdet er et hovedfelt for kapitalistisk spekultation og udnyttelse.

Den reaktionære tvangsægteskabstrafik er blevet et påskud for diskrimination for ghettoernes godfathers.

De socialdemokratiske borgmestre larmer i øjeblikket også op om, at danskerne bliver diskrimineret i forhold til flygtninge og indvandrerne. De vil slås for danskernes rettigheder, siger de. Det er vist kun bestemte danskeres rettigheder! Er det ikke dem, der går forest i privatisering og nedlæggelse af arbejdspladser, skærer ned på retten til understøttelse og de sociale ydelser. Retten til en bolig? Er de ikke dem, der forgylder boligspekulanterne, har stoppet udbygningen af almennyttige boliger og ungdomsboliger, solgt de kommunale ejendomme, nedlagt plejehjem, ustandselig sat boligsikringen ned?

Vil de sikre pensionisterne og de ældre en værdig tilværelse, hvis der ikke kommer flere tyrkere til landet. Nej, vel.

Det er demagogisk del-og-hersk politik. Pia Kjærsgård og socialdemokraterne er af samme slags - ikke danskernes værnere, men kapitalprivilegiernes vogtere.

Regeringen har meddelt, at den vil ophæve den diskriminerende lov om integrationsydelse, som blev indført tidligere på året. Den lovændring, der betød, at flygtninge skulle modtage langt færre penge til at leve for end danske bistandsmodtagere. Over 2000 kr. mindre om måneden.

Loven ændres ikke, fordi socialdemokratiet og regeringspartneren Det radikale Venstre er kommet på bedre tanker omkring behandlingen af flygtningene, men fordi loven om integrationsydelse er åben modstrid med FNs flygtningekonvention.

Nedsættelsen af integrationsydelsen betød, at flygtningefamilier blev stillet langt ringere end danske familier på bistand. Hvordan flygtningene skulle klare dagen og vejen for et beløb, der ligger langt under bistandshjælpen (der i forvejen nærmer sig eksistensminimum) så man stort på. Det drejede sig om at sætte de nye danskere på plads fra starten. Og reelt beskære deres muligheder for at blive integreret i det danske samfund.

Partiet Venstre har løftet sløret for indførslen af den asociale integrationsydelse.

Det beskriver forringelsen af flygtningenes forhold og mulighed for at blive integreret på denne fantasifulde måde:

"For et år siden forsikrede regeringen om, at integrationsloven ville være med til at tilskynde udlændinge til at integrere sig og selv finde arbejde. Den målsætning har regeringen nu totalt opgivet. Der er ikke mere nogen tilskyndelse til at tage arbejde. Det er en falliterklæring fra regeringen. Arbejde er og bliver den allerbedste vej til integration".

En integrationsydelse, der svarer til bistandshjælpen, er angiveligt så høj, at det ikke ansporer flygtningene til at finde sig et arbejde! Når bistandsydselserne er blevet nedsat for fattige danskere til det nuværende lavmål har begrundelsen altid været, at man dermed sikrede, at de blev ansporet til at søge arbejde!

Diskriminationspartiernes klasselogik fejrer triumfer.

Hvad man ønsker er selvfølgelig at tvinge flygtninge til at tage ethvert job til sultelønninger, mens bistandsmodtagerne tvinges til slavelignende aktiveringsarbejde.

Der er syndebukke og syndebukke for syndebukkene. Del-og-hersk politik.

Det er alene den kendsgerning, at ydelsen strider mod FN-konventionen om flygtninge, der har fået regeringen til at komme til besindelse.

Unge indvandrere mellem 18 og 23 år har efter de nugælde regler kunnet indsende en erklæring om ansøgning om dansk statsborgerskab, også hvis de er sigtet eller dømt for lovovertrædelser, og enkelte har dermed kunne undgå at blive udvist af landet. Det skal de ikke længere kunne. De skal ud. Alle reaktionære politikere fremturer, som om danskheden fejrer triumfer, hvergang en sølle kriminel, der er et produkt af ghettopolitikken, bliver udvist til en svær skæbne. Det er intolerancen, fremmedhadet og usselheden, der gør det. Det er alle arbejdernes fjender, der gør det.

Begrundelsen for lovforslaget:Det findes "ikke rigtigt, at unge udlændinge, der har begået kriminalitet, herunder eventuel grov kriminalitet, kan få dansk indfødsret ved erklæring. Disse unge må ligesom andre om dansk indfødsret ved naturalisation. I retningslinierne vedrørende naturalisation stilles en række krav til ansøgerne bl. a. med hensyn til kriminalitet.

Landsforvisning er en barbarisk straf. Den blev flittigt brugt under enevælden. Nu genindføres den for en del (omend en meget beskeden del) af de nye danskere.

For at få dansk statsborgerskab er det ikke nok, at man er opvokset i Danmark. Man skal være pletfri.

Der er ingen væsentlig forskel på normale unge danskeres kriminalitet og indvandrerungdommens kriminalitet under de sociale ghettoforhold. Men straffen er ulige forskellig.

Det er ikke diskrimination, det er ikke racisme, bedyrer diskriminationspolitikerne. Det er bare ‘udlændingepolitik’!

Regeringen Nyrup og højre-oppositionen i folketinget grundlæggende set enige om den politik, der skal føres.Også på dette område.

På trods af flotte ord om at ville fremme integrationen af flygtninge og indvandrere, så bliver der ført en politik, som lægger op til mistænkeliggørelse som sociale nassere og potentielle kriminelle, og til en yderligere isolation af flygtninge og indvandrere - oveni en årelang ghettoiseringspolitik, som selv ansvarlige arkitekter har måttet indrømme er slået fejl.

Hvad der i dag kaldes "integrationspolitik" er det modsatte: en politik for splittelse og mistro mellem indvandrere og danskere. Der vender sig mod hele den danske arbejderklasses kamp for et andet og bedre Danmark.

Der bør gribes ind overfor den fortsatte ghettoisering, ikke gennem tvangsforanstaltninger overfor flygtninge og indvandrere, men via tilbud om en rimelig bolig til overkommelig husleje andetsteds. Arbejdsløsheden må bekæmpes effektivt, så alle unge, herunder også de unge indvandrere, sikres et reelt arbejde eller en kompetencegivende uddannelse.

Hetzen mod flygtninge og indvandrere må stoppes. Danske arbejdere bør gå forrest imod den!