Halve og hele kommunister

Så kom forløsningen.

Jeg og mine arbejdskammerater i renovationsafdelingen har i måneder afventet konsekvenserne af den såkaldte omstrukturering, som ledelsen havde varslet. Resultatet: 1-2 ud af 5 skraldemænd samt arbejdslederen overflyttes til andet arbejde.

Årsagen er, at et såkaldt fremmed firma (sådan kaldes firmaer, der ikke hører under medicinalkoncernen) overtager store dele af vores hidtidige arbejdsområde, nemlig alt almindeligt affald, dagrenovation, pap, papir o.lign. Tilbage bliver næsten kun behandling og bortskaffelse af kemikalieaffald.

Ledelsens ret til at lede og disponere er benyttet i fuld udstrækning. Vi blev ellers fortalt, at hvis vi kunne påvise fornuftige økonomiske argumenter for at bevare forholdene status quo, så ville det selvfølgelig få betydning. Men ‘medindflydelse og demokrati’ trådte aldrig i kraft. Vi havde faktisk påvist, at det var mere rentabelt og med højere service at fortsætte som hidtil. Man kunne så håbe, at ledelsen med 10 ugers time out og betænkningstid så var i stand til at give os det endelige resultat. Det forelagdes af en underofficer. Hvor naiv kan man da være?

Hverken tidspunkt eller antal ligger fast! Arbejdslederen er flyttet. - Men hvad, firmaet har gjort et stort nummer ud af, at vi er en selvledende gruppe, så det kan vi sagtens klare. Det gælder tilsyneladende ikke øvrige beslutninger. Den eller de gutter, der skal medoverflyttes, er nemlig udpeget. Medbestemmelsen går til at fordele skidtet og arbejdet; det skal bare udføres. Rammerne og betingelserne herfor ta´r ledelsen sig af.

Den første arbejdskammerat skulle ryge i svinget i midten af marts, og den næste i forbindelsen med eftersommeren.

Dette var dråben.

Vi kunne umuligt tilrettelægge vores sommerferier, når vi ikke vidste, hvordan vi dækker hinanden ind, da vi ikke får vikardækning.

- Her nedlægger vi altså en protestant, kom det promte, og med opbakning fra alle reno-gutterne.

Underofficeren måtte bøje sig for presset: Alle bliver i afdelingen, til ferierne er afviklet!

Der eksisterer grænser, og ledelser forsøger altid at gå ud over dem. Det er sgu meget rart, når det trods alt lykkes at trænge dem lidt tilbage.

Nå, men de fik jo også, hvad de kom efter: en reduktion i afdelingen på foreløbig tre mand.

Vi har fået en begmand.

Og dertil kan føjes en fortsat usikkerhed i såvel renovationen som i den afdeling, de to overflyttes til. Omstruktureringer har det med at dukke op med yderst små intervaller.

Da vi heller ikke fattede baggrunden (rentabiliteten) for beslutningen, henvendte vi os til klubformanden, fordi vi frygtede, der var tale om en principbeslutning, hvor selskabet langsomt, men sikkert vil udlicitere al service til fremmede.

Vores klubformand mener - efter en samtale med overofficeren – at kunne berolige os med, at det ifølge ledelsen skyldes økonomi, da det fremmede firma er billigst. Med et lille smil på læben kunne han ikke dy sig for følgende kommentar: ståsted:

- Som socialdemokrat betragter jeg mig halvvejs som kommunist, og så kan vi vel godt være enige om, at der ikke kan gøres noget ved kapitalens lovmæssigheder.

Dertil kom en anden kommentar:

- Når nu hele kommunister kan være 100% saglige, så kan halve vel forventes at være 50% saglige!

Reno