‘Ny pensionsreform’ undervejs

I forbindelse med de igangværende forhandlinger omkring Finanslov 2000 er førtidspensionisternes forhold sat i søgelyset. Et forlig omkring køreplanen for en førtidspensions reform er indgået mellem regeringen, SF og højreoppositionen.

Antallet af ansøgere, der tildeles førtidspensioner, faldet kraftigt fra 1. januar i år, hvor en ny finansieringsmodel trådte i kraft.

Angrebene på førtidspensionen er ikke standset med de nye finansieringsregler, der trådte i kraft fra og med dette år. Her blev kommunerne pålagt at skulle betale 65 pct. af førtidspensionerne mod før 50 pct., hvilket som ventet har ført til et drastisk fald i antallet af tildelingerne af førtidspension. Det er blevet næsten umuligt at få tilkendt førtidspension.

Virkningen af de nye regler har vist sig ved, at antallet af sager om bevilling af førtidspension er eksploderet. Indtil 1997 var der i alt kun anlagt 39 sager, i 1998 steg antallet til 38 på et år og her i 1999 er antallet af sager allerede fordoblet i forhold til sidste år - til 75.

Baggrunden er, at kommunerne kynisk har skåret antallet af tildelinger af førtidspension ned, og det vurderes, at det kun er toppen af isbjerget, som vi har set. Antallet af klager over afslag fremover vil accelerere yderligere.

Begrundelsen for at ændre finansieringen af førtidspensionen skulle efter sigende være at fremme revalideringen af folk, der er blevet slidt ned på arbejdsmarkedet, men virkelighedens verden har været en helt anden. Ændringen har blot medført, at kommunerne i voksende omfang nægter folk tildeling af førtidspension. Uanset de praktiserende læger og speciallæger dokumenterer, at folk er syge og uarbejdsdygtige.

Det sidste hænger sammen med måden, hvorefter førtidspensioner tildeles. Kommunerne har ansat lægekonsulenter, der for et godt ord afviser lægerapporterne, uanset hvor velbegrundede de er, og uden så meget som blot at tale med de berørte mennesker. Det er simpelthen skrankepaver, hvis formål er at sylte ansøgningerne om førtidspension.

At folk nedslides på både de private og offentlige arbejdspladser i stigende omfang ville normalt medføre et stigende antal førtidspensionister. Men ‘normalt’ er afgået ved en ublid død. Arbejdsskader, rygsmerter, slidgigt osv. godkendes sjældent, selvom man stort set har mistet bevægeligheden og fysisk og psykisk næsten er helt ude af stand til at klare selv de mest almindeligste ting.

Det er især de ufaglærte arbejdere, der slides ned, da de har de dårligste løn- og arbejdsforhold. Det gælder f.eks. syersker, hjemmehjælpere, rengøringsassistenter, slagteriarbejdere, eller murerarbejdsmænd. Altså de mennesker, der knokler hårdest på arbejdsmarkedet. Som tak for deres arbejdsindsats gennem et langt, hårdt arbejdsliv, kan de i dag se, hvordan muligheden for at få tildelt førtidspension mere eller mindre forsvinder i det blå. Selv hvis de bare ikke kan mere!

‘Den ny pensionsreform’

Det er dog ikke det voldsomme fald i tildelingen af førtidspensioner, der får regeringen Nyrup til at gribe ind med en ny pensionsreform. Det er heller ikke nedslidningen på arbejdsmarkedet, der skal gøres noget effektivt mod. Det fremgår af den køreplan for en pensionsreform, som regeringen, SF, Venstre, de konservative, CD og Kristeligt Folkeparti er blevet enige om under forhandlingerne om Finanslov 2000.

Derimod skal de fysisk og psykisk nedslidte arbejdere, der slipper gennem nåleøjet, opmuntres til at blive endnu nogle år på arbejdsmarkedet i flex- og skånejob. Alle, der ikke erklæres arbejdsduelige - alle, der ikke helt har mistet deres arbejdsevne - skal have “ret” til og “garanti” på, at de kan få et arbejde på mindst 10 timer om ugen.

Målet er, ifølge regeringen, at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked, dvs. et arbejdsmarked, hvor endnu flere er ansat på specielle, statsdikterede løn- og arbejdsvilkår. Resultatet af bestræbelserne er allerede begyndt at vise sig, praler regeringen. Antallet af nye førtidspensionister er fra 1995-97 faldet fra godt 25.000 til godt 22.000, og vil med den nye finansieringsform styrtdykke i 1999.

Målet om et yderligere fald i antallet af nye førtidspensionister er ved at blive nået, og nu er turen så kommet til de, der tilkendes førtidspension. De skal tilbydes fleks-job og alternativer til en tilværelse på fuld førtidspension.

Der skal indføres to takster:en fuld førtidspension, der skal gives til de arbejdere, der er totalt slidt ned. Der vurderes til helt af have mistet deres arbejdsevne. Der er talt om et beløb, der svarer til maksimumunderstøttelsen - 140.000 kr. om året er foreslået, men det er ikke fastlagt endnu. Den sats, der vedtages, kan vise sig at blive mindre, når reformen træder i kraft d. 1. januar 2003.

De førtidspensionister, som ikke har mistet deres arbejdsevne helt, vil blive spist af med den anden, lavere takst, som de så kan supplere op ved at tage imod et flexjob.

De kan også vælge at sige nej til at arbejde, men må så klare sig for den lavere takst.

Hvis du føler dig (eller realistisk er) så fysisk og psykisk slidt ned, at du faktisk ikke længere er i stand til at klare et arbejde, så er det da helt i orden. Du skal bare affinde dig med at få den skrabede førtidspension.

Der vil heller ikke fremover blevet skelet til folks reelle arbejdsfunktion, til en vurdering af, om de i virkeligheden er i stand til at klare et flexjob, men til en vurdering af deres såkaldte arbejdsevne, der er teoretisk fastsat.

De fattigste betaler

Baggrunden for, at den nye pensionsreform ikke vedtages samtidig med Finanslov 2000, men først træder i kraft år 2003, er, at der i dag kun er oprettet omkring 5000 flex- og skånejob. Skal ‘reformen’ virke efter hensigten, skal der fremskaffes 35.000 nye flex- og skånejob inden år 2005. Flexjobbene skal oprettes enten indenfor det private eller offentlige arbejdsområde.

Det er ikke kun det offentlige system, der skal formidle de nye flexjob. Private konsulentfirmaer og vikarbureauer skal fremover være med til at formidle flexjob til førtidspensionister. Det offentlige system og de private erhvervsliv skal konkurrere på området.

Selve pensionsreformen må ikke koste staten ekstra penge. Udgifterne til reformen skal derfor tages af den såkaldte satspulje, i første omgang 100 millioner kr. Satspuljen er opstået ved, at folketinget har besluttet at snuppe en del af den kompensation folk på overførelsesindkomster modtager for den almindelig løn- og prisudvikling i samfundet.

Den manglende dyrtidsregulering betyder, at de år for år sakker længere agterud, og de penge, som de snydes for, indrages af staten til den såkaldte satspulje. Partierne bag puljen uddeler så hvert år disse midler til sociale formål, de vil fremme. Det er tilfældigvis de samme partier, som står bag forliget om den kommende førtidspensions’reform’. Det er altså den fattigste del af befolkningen, der kommer til at betale regningen.

Mo/Od