Strøtanker

Som optakt til medieforhandlingerne kom Elsebeth Gerner Nielsen med en mediepolitisk redegørelse, hvor hun lufter ideer om at lave DR- & TV2-udsendelser direkte til nettet. Nettet, mener hun, er et meget demokratisk medie, fordi det giver mulighed for tovejs kommunikation. Det er jo rart, at vi får lov til at komme med vores mening, men hvad mon det bliver brugt til?

Efter min mening ser det sådan her ud:

1) Det vil være de få, der har tid, mulighed og overskud til at deltage i debatten. Langt de fleste får enten ikke tid (dem i arbejde) eller har ikke råd (dem uden arbejde). Dvs. endnu engang et demokrati for fåtallet.

2) Mængden af information gør den nødvendige information usynlig. Det tager simpelthen for lang tid at undersøge kilderne og finde ud af, hvad der er baggrunden for de emner, der sættes på dagsordenen.

3) Valget af emner styres formentlig stadig af mediemonopolerne.

4) Interesseorganisationer, der kan bruge tid på enkeltstående emner (FDM eksempelvis), vil få alt for stor vægt.

5) En sådan såkaldt demokratisk diskussion vil blive misbrugt som begrundelse for alskens lovtiltag.

Der er nogen, der tror, at internettet vil gøre samfundet mere demokratisk. Det er ikke det, jeg ser.

Rart at se, at demonstrationen på Krystalnatten i København bliver langt større end sidste år. Jeg anslår at der er 3-4 gange så mange deltagere. I kølvandet høres desværre også, hvordan fascistiske tanker breder sig. Jeg hører urolighederne på Nørrebro omtalt som Nørrebros krystalnat. Det lyder desværre i mine ører som en lille del af den omfattende historieforvanskning, vi er vidne til for tiden.

Funktionærernes Arbejdsgiverforening og FTF barsler med et forslag til ændring af ferieloven. I en 5 års periode, foreslår de, skal vi have lov til at udskyde en ferieuge om året, for så efter 5 år at kunne få 10 ugers ferie som belønning. Arbejdsgiverne vil juble og klappe på min arbejdsplads, hvis en sådan lovændring bliver gennemført, men hvad kan fagbevægelsen stille op med det? Det er jo ikke en del af overenskomsterne, men ’bare’ en lov. At det for os i arbejde vil betyde endnu større og hurtigere nedslidning, er jeg ikke et sekund i tvivl om. At det vil betyde en glidebane for nye lovændringer, tror jeg, tiden vil vise.

I det hele taget synes jeg EU-tilpasningen skrider uhyggeligt hurtigt frem med næsten daglige tiltag. Så hurtigt, at jeg tror, at langt de færreste opfatter omfanget af de samfundsændringer, der er gang i. Når det bliver sagt, at de 40-50-årige ikke har sikret sig nok med deres pensionsopsparing, så betyder det, at regeringen forventer, at det vil blive et problem at afskaffe folkepensionen hurtigt nok. Når Solana taler om udvidelse af WEU og samtidig benægter, at det er en Europahær under opbygning, så lyver han. Når regeringen står så stejlt på håndteringen af visumreglerne og samtidig forsøger at få mere af den overskydende ’2. generations’-arbejdskraft ud på arbejdsmarkedet, så er det, fordi vi skal skabe plads til billig arbejdskraft fra de ’nye’ EU-lande. Når tilpasning af moms- og skatteregler til stadighed diskuteres, så er det, fordi vi allerede er i fuld gang med at indføre en fælles økonomi i EU.

Velkommen til det fagre nye årtusind!

Heldigvis ser det da ud til, at danskerne har tænkt sig at spise brød til og undlade at kaste sig ud i det helt store forbrugsorgie i den anledning. Så nogen sund fornuft råder vi stadig over.

GBe