Arbejderklassen må kræve stop for krigen i Tjetjenien

Det borgerlige-fascistiske russiske regime har endnu engang blodigt angrebet repu-blikken Tjetjenien. Fra et småborgerligt synspunkt er denne krig en international konflikt for at udrydde væbnede terrorister indenfor den russiske federation. Eller som den russiske propaganda nu kalder dem ‘bevæbnede bander af internationale islamiske terrorister’. På den måde forsørger det russiske borgerskab at retfærdiggøre deres kriminelle aggression.

En af de rigeste olieforekomster i Rusland ligger på den tjetjenske republiks territorium. Gasledningerne sydpå løber gennem den tjetjenske republik. Det er ikke svært at konkludere, at Den tjetjenske Republik er rykket ind i ikke kun det russiske borgerskabs gas- og oliemonopolers, men også den internationale kapitals interessesfære.

Krigen i Tjetjenien er et resultat af en kamp mellem to forskellige grupper i det russiske borgerskab over monopolet på at udbytte råstoffer, kontrollen over olie- og gasledninger. Det er præcis denne grund, der forklarer den usædvanlige spænding der er skabt omkring aluminiumsindustrien i Sibirien, højkvalitetskullene i Kuzbass osv. Kampen om nye råstofkilder vil i fremtiden føre til nye væbnede konflikter i Rusland og andre tidligere sovjetrepublikker

For ikke så længe siden bevæbnede det russiske borgerskab, der i dag kalder sig “opossision”, Tjetjeniens første præsident General Dudajev til tænderne. For en anden del af borgerskabet, der kom til magten bagefter, lykkedes det at snuppe den tjetjenske profit fra deres konkurrenter. I dag er kampen mellem disse grupper om kontrollen over olien blevet til krig. Det er præcis disse interesser, som russiske regulære tropper på den ene side og bevæbnede tjetjenske grupper på den anden side, udgyder deres blod for.

De virkelige tabere i denne blodige krig er befolkningen i Tjetjenien og i Rusland. Denne krig vil aldrig bringe dem frihed eller fred.

Den eneste vej ud af undertrykkelse for det russiske og tjetjenske folk er med magt - men ikke den, som det russiske og tjestjeske borgerskab udøver. De repræsenterer blot hver sin mafiagruppe. Kun arbejderklassen i Rusland og de tidligere sovjetiske republikker kan være denne magt. Vejen til fred og frihed går gennem arbejderklassens revolution og udryddelsen af kapitalens regimer på alle niveaur i Rusland og i Tjetjenien.

Den 14 oktober 1999 angreb regulære russiske tropper cellulosefabrikken i Viborg i Leningradregionen i ly af nattens mørke. Denne kujonagtige handling mod fabrikkens ubevæbnede arbejdere, blev udført for at tvinge en privatisering af fabrikken igennem. Arbejderne havde modsat sig privatiseringen, besat fabrikken og erklæret den for folkets ejendom. Endnu et eksempel på et vildt terrorangreb fra den borgerlige stats magtapparat. Uden terror mod det undertrykte folk kan udbyttersystemet ikke eksistere.

Arbejderklassen i hele verden og i Rusland må kræve, at de russiske tropper øjeblikkelig trækkes ud af Tjetjenien som aggressorer og besættelsestropper. Proletarisk internationalisme betyder at arbejderklassen overalt går imod nationalt had og undertrykkelse. Kapitalismen i den imperialistiske fase er kilden til krig. Proletarskaya Gazeta, Nr.5, 1999