På falsk anklage

Plejehjemsassistenten Dorthe Gramkow blev frifundet. Den 24 marts 1997 blev hun anklaget for 22 drab på ældre beboere på det plejehjem, Plejebo, hvor hun arbejdede, og for tyverier på op til 629.000 kr. fra beboernes konti. Hvordan kom det så dertil ? Jo, via et anonymt telefonopkald bliver afdelingen på plejehjemmet omdøbt til "dødens gang".

Dengang, havde medierne gevaldig travlt med at oplyse befolkningen om rigtigheden i alle beskyldningerne mod plejehjemsassistenten. Hun blev dømt for påhånd, alene på politiets udsagn. I dag har alle fået travlt med at vaske hænder over at have stemplet et menneske som morder og tyv og ødelægge hendes og familiens liv. Trods frifindelse er det sikkert, at hun ikke kommer tilbage i plejesektoren igen. Et eller andet sted vil sigtelserne sidde i folks baghoveder: "Var det ikke hende, som blev anklaget for drab og tyveri …"

Det er klart, at sagen optog os her på plejehjemmet. Pludselig var det ikke længere stat og kommune, der svigtede de ældre, men os ansatte, der var under anklage for at slå de ældre ihjel og stjæle deres penge. Og det mere end løb os koldt ned af ryggen, da vi opdagede, hvilken retssikkerhed en almindelig plejehjemsassistent har over for hele systemmet. Først efter langt senere kom der fakta frem i presen om de 22 dødsfald ned, plus regnskaber.

Ved anholdelsen spiller politiadvokaten Michael Jørgensen højt spil og begærer D. Gramkow fængslet under en paragraf om særligt bestyrket mistanke. Derefter suspenderes hun fra sit arbejde. Den 21. oktober bliver Plejebos læge tiltalt for medvirken til drab og pligtforsømmelser.

Først da plejehjemsassistenten får en advokat, Thomas Rørdam, der tør sige politiet imod, begynder der at ske noget. Han kan konstatere, at politiet intet har at have deres anklager i, og giver politiet en skarp kritik af deres måde at behandle sagen på. Politiet må føle sig grundigt sat på plads, for de rykker ud med en beskyldning om, at Rørdam blander sig i efterforskningen (her gik man og troede, at det var, hvad en forsvarsadvokat skulle gøre). Og sådan kører det videre - frem og tilbage - mens plejehjemsassistenten fortsat holdes fængslet. Det eneste, der sker drabsafdelingens chef Kurt Jensen - for hans udtalelser om, at "plejehjemsassistenten er skyldig", og at de "ikke vil høre på flere af hendes løgne" - er en næse.

Men havde man fra starten af undersøgt de faktiske forhold på plejehjemmet, ville man have vidst, at denne sag handlede om, at et eller andet var gået helt galt for ledelsen af Plejebo. Der skulle findes en syndebuk og helst lidt hurtigt, inden alt for mange højere oppe i systemet fik næsen i klemme. Man valgte at klynge en almindelig arbejder op. De ansvarlige går fri.

Det er med glæde på Dorthe Gramkows vegne, at jeg siger godt, hun blev frifundet. Endnu mere håber jeg, hendes erstatningskrav på knap 1.500.000 kr. går rent igennem. Selvom jeg syntes, hun burde have langt mere, for de grove sigtelser og 2 års frihedsberøvelse. I dag er lægen tiltalt for uagtsomt manddrab på 5 beboere, hvad jeg heller ikke tror på, at der er hold i.

Grove omsorgssvigt over for de ældre er desværre blevet hverdagskost. Men denne sag har ikke gjort det nemmere at være plejehjemsassistent. Vi står stadig over for ældre, der ligger for døden med så mange smerter, at en kodimagnyl ikke giver nogen lindring. Hvor det må være rimeligt, at lægen kan ordinere ketogan eller morfin, uden at vi risikerer at komme under anklage for mord. Det handler både om et værdigt liv og om at sige farvel til livet på en værdig måde.