LO-kongres uden modspil
800 delegerede deltog i LO´s kongres i slutningen af oktober måned
Deltagerne - alle var hentet fra toppen af de 23 LO-familier, som i dag udgør LO - gav hovedorganisationen vide beføjelser på afgørende felter fremover:
Det gælder den kommende overenskomstfornyelse og privatiseringerne.
Arbejdspladserne og de arbejdsløse havde ingen repræsentation, taleret eller endsige stemmeret på kongressen - og beslutningerne var derefter
- Ny minusoverenskomst; men vent med at sige det!
LO´s formand, Hans Jensen, valgte naturligt nok at tage næste års overenskomstfornyelse op til behandling. Indholdet i hans signaler var til gengæld mildest talt vand på arbejdsgivernes mølle:
- Vi har i den forløbne overenskomstperiode været vidne til lønstigningstakter på den anden side af 5 %. Jeg synes, vi skal være ærlige overfor medlemmerne og sige, at det er for meget at forvente i de kommende år.
Ikke så snart har fagforeningerne opsamlet kravene fra generalforsamlinger og videresendt dem til forbundene, før LO-toppen straks lægger deres klamme hånd på, og forsøger at lægge loft på resultaterne.
Det var da heller ikke spor overraskende:LO-ledelsen har udfoldet stor energi det seneste halvandet år - efter storkonflikten foråret 1998 - for at sikre, at det aldrig kommer til at ske igen.
LO har således indgået en såkaldt klimaaftale med Dansk Arbejdsgiverforening, hvis indhold er i samdrægtighed at undgå enhver mulighed for lovlig storkonflikt.
Således vil en konflikts ikrafttræden blive udsat med 5 dage, hvilket giver LO & DA mulighed for sammen med forligsmand eller regering at gribe manipulerende ind, og derved undgå en udløsning af arbejderklassens styrke.
Klimaaftalen betyder også udgivelse af et fælles blad, som beskriver overenskomstresultatet, og samtidig anbefaler medlemmerne at stemme JA. Hvis man tror, at der er uenighed mellem LO & DA på dette vigtige spørgsmål - som en overenskomstfornyelse er - så dokumenterer klimaaftalen det modsatte.
Hans Jensens udmelding om maximal 5 % stigning er samtidig en af-sløring af fagtoppens grove negligering af demokratiet. Det er jo en total tilsidesættelse og latterliggørelse af hele processen, som burde bygge på, at medlemmernes krav rejses og besluttes på fagforeningernes generalforsamlinger, hvorefter forbundene samler dem op.
For nogle af salens øvrige hærdede fagpampere gik Hans Jensen da også for langt. Poul Erik Skov Christensen, forbundsformand for SiD, måtte bl.a. af hensyn til hans lavtlønnede medlemmer markere sig. Men SiD-formanden er også en samfundsmæssig ansvarlig person, der tager passende hensyn til beskyttelse af profitterne:
- Hans Jensen, du er gået for langt. Vi ved godt, at vi ikke skal have 10-15%. Det går ikke at tage luften ud af forhandlingerne. Men vi er selvfølgelig enig i, at der skal prioriteres, sagde Poul Erik Skov Christensen.
Når der tales om prioritering, menes der, udgifter til ekstra ferie, pension o. lign., hvoraf medlemmerne selv skal finansiere store dele - hvilket pludselig forvandler en såkaldt 5%-ramme til en minusoverenskomst.
Kongressen kunne samles i enighed om, at budskaberne til den kommende overenskomstfornyelser var rigtige nok; men timingen var forkert.
‘Velfærdsprogram’ - og en halvkold skulder
Det store scoop og centrale emne på kongressen var LO-toppens udspil til et nyt ‘velfærds-program’, hvor diskussionernes omdrejningsakse rullede omkring holdningen til øget udlicitering.
Kongressen gav LO-toppen mandat til at "gå nye veje i den fortsatte udvikling af velfærdssamfundet".
De nye veje betyder mere udlicitering - også indenfor områder som pleje, omsorg, børnepasning, skole og sundhedsvæsen - dog ikke med "markante" privatiseringer, da disse områder fortsat skal være det offentliges ansvar.
I oplægget bliver brugerbetaling bragt på bane som "et anvendeligt redskab til at styre efterspørgselen efter serviceydelser."
Det kan nok være, at regeringen og deres forligspartnere i Folketinget har fået grønt lys til at sælge hjemmepleje osv. Ja, hvem kan overhovedet se grænser for udliciteringsområder på denne konto?
Og så blev det vedtagne program endda ikke så vidtgående, som LO-toppen havde forestillet sig. SiD og HK kritiserede mange dele, og fik ændret en del formuleringer:
Udlicitering er et anvendeligt redskab blev ændret til kan være og lignende af samme karakter. Den skarpere modstand kom fra Forbundet af offentligt ansatte (FOA) og pædagogmedhjælpernes forbund (PMF), som var de eneste, der slutteligt stemte imod.
Godkendelse af oplægget - trods rettelser - betyder ifølge Hans Jensen selv, at
- LO har nu fået et fundament for at agere velfærdspolitisk. Vi har fået en stor opbakning til, at fagbevægelsen skal spille en rolle i samfundsudviklingen. Beslutningen er blot begyndelsen på en længere udvikling.
Det korte af det lange er, at LO-toppen har fået kongressens mandat til at indgå aftaler med det politiske system og arbejdsmarkedets øvrige parter om vilkår og betingelser for eksempelvis udlicitering.
Fagforeninger for individualister
LO-formanden Hans Jensen gav også kongressen indsigt i sine spådomsevner. Hvis det står til LO-toppen, reduceres antallet af LO-familier - som forbundene omtales - fra 23 til mellem 10 og 15.
Hans Jensen hægter reduceringen op på mange grænsestridigheder:
- Det stigende antal stridigheder om grænsedragning mellem de forskellige forbund er et udtryk for en forkert struktur. Vi matcher ikke de ændringer i strukturer, der sker i brancher og virksomheder, eller den fleksibilitet, der er på den enkelte arbejdsplads.
Hans Jensen rammer hovedet på sømmet med den analyse. På alle arbejdspladser opleves det groteske i de forskellige fagopdelinger og hierarkiske forhold. Det kommer konkret til udtryk, at hver faglig klub ofte forhandler for sig selv i eksempelvise lokale lønforhandlinger, hvilket naturligvis splitter og svækker arbejderklassen.
Men Jensen er ude i et andet ærinde. Han taler ikke for at styrke solidariteten, men for individualisme og atomisering:
- Der må findes en ny struktur, der afspejler de forskellige kulturer og faglige holdninger.
Hunden ligger begravet i det faktum, at stadig flere forbunds aktivitet og virksomhed har fjernet sig helt fra kampen for medlemmernes løn- og arbejdsvilkår; og i stedet gøres til serviceorganer, hvorigennem du kan leje sommerhus, dyrke idræt, kulturelle interesser ol.
- Nøglen for mig er, at vi gennemgår alle opgaver for at finde frem til løsninger, der er bedst og billigst, fastslog Jensen.
Kartelsamarbejdet, som for nogle år siden så ud til at overtage og udmanøvrere LO, foregår ikke parallelt og slet ikke i det forventede tempo:
- Samarbejdet vakler. På nogle områder er der skabt et samarbejde mellem de enkelte brancher - både på overenskomstplan og erhvervspolitisk. Andre steder varetages samarbejdet kun af sekretariater, idet forbundene er uenige indbyrdes.
Så Hans Jensen kunne tilfreds konstatere, at LO i mange år endnu ville være en stærk Hovedorganisation.
LO, EU og ØMU
LO-toppens indstilling til såvel næste års overenskomstfornyelse som udlicitering/velfærd kan ikke ses isoleret fra EU´s udvikling og LO´s syn på samme. Tværtimod, så er EU udslagsgivende.
LO sidder eksempelvis sammen med Europæisk Faglige Internationale (EFS) til bords med den tilsvarende arbejdsgiverorganisation på EU-plan og ikke mindst med EU-Kommissionens egne repræsentanter.
Denne treenighed har igennem år drøftet muligheden for, og indholdet af, en ny Hovedaftale for arbejdsmarkedets parter i EU! Intet mindre. LO er aktiv part i udformningen af en fælles gældende aftale, som har til hensigt at ulovliggøre strejker og arbejdskampe i EU.
LO-kongressen besluttede da også at kaste sig aktivt ind i debatten om ØMU´en frem til den forventede folkeafstemning - selvfølgelig som varm anbefaler af de europæiske monopolers stærke unionsstat! -gri