Kongresudtalelse

fra LO Faglige Seniorers kongres

 

LO Faglige Seniorer forsamlet til kongres i Nyborg den 5. og 6. oktober 1999 har diskuteret den stigende interesse i andre befolkningsgrupper for de ældres situation.

Som skatteborgere og pensionister protesterer vi imod, at nuværende og kommende pensionister bliver fremstillet som en samfundsbyrde.

Denne forvrængning giver grobund for regeringsindgreb, der kan være med til at forringe vilkårene især for de økonomisk svage i vort land. Vi tænker specielt på dem, for hvem hjemmehjælp er en absolut nødvendighed for blot at have et tåleligt liv.

Folkepensionen er gennem de seneste 6 år blevet udhulet på en måde, så der nu er en større gruppe pensionister, der lever under fattigdomsgrænsen. Dette skyldes blandt andet ændringer i satsreguleringsprocenternes udregning.

Vi kræver, at pensionister sikres en pension, der følger pris- og lønudviklingen. Dermed har vi afvist forslag fra et borgerligt parti, som finder en regulering på l procent rimelig.

Men vi lader os heller ikke købe af Dansk Folkeparti, som benytter sine fremmedfjendske holdninger til at love nuværende og kommende pensionister forbedringer i milliardklassen.

Kongressen udtrykker en stærk misbilligelse af den måde, man har behandlet loven om Den Sociale Pensionsfond, hvis afkast skulle give et tillæg til folkepensionen. Gradvise politiske manøvrer har overført penge fra fonden til Finansloven, mens grundkapitalen er placeret i Nationalbanken. Vi forlanger, at fonden anvendes efter det oprindelige formål.

Vi vil fortsat bygge bro mellem generationerne, men vi protesterer imod aldersdiskriminering, hvor ældre placeres nederst på ventelister ved operationer og ved ledsageordning med "67 år- begrænsningen". Denne tilsidesættelse af os ældre må stoppes. Vi vil sammen med fremtidens pensionister kæmpe for at bevare og forbedre forholdene for de ældre.

Vi mener, at Ældreråd og Klageråd skal styrkes gennem større kompetence. Vi mener samtidig, at der skal oprettes Amts-Ældreråd, som kan følge forholdene og udviklingen i amts-ældrepolitikken for eksempel inden for sygehusvæsenet.

Kongressen kræver, at der på plejehjem ydes de nødvendige økonomiske ressourcer til at give beboerne en ordentlig behandling, og som samtidig sikrer, at beboerne har penge tilbage til at dække egne behov og til at kunne opretholde deres familiemæssige relationer.

Vi vil ikke betragtes som nogen, man fastlægger vilkårene for. Vi vil tages med på råd, når fremtidens ældrepolitik fastlægges. Med kongresmottoet "ÆLDRE FOR FREMTIDEN" rækker vi hånden frem til samarbejde.