"FOR SLØV KLASSEJUSTITS"

 

 

BORGERSKABET HAR ONDE DRØMME for tiden. Det er forældredemonstranternes formastelige indtrængen på Rådhuset, som plager dem "på Bjerget". Hvordan kunne det dog gå til? Sagen må undersøges til bunds og de ansvarlige stilles til regnskab.

Hvad er det dog for rådhusbetjente, som ikke kendte deres ‘besøgelsestid’ og hellige engagement? "Kun én betjent" kom i småslagsmål med en demonstrant. De åndsbeslægtede og mere rabiate - nemlig Københavns Politi - er rasende og kritiserer i yderst skarpe vendinger håndteringen af hele situationen. Der var overhovedet ikke ‘styr på tingene’. Hvorfor helvede blev porten ud mod Rådhuspladsen åbnet, stik imod alle aftaler, med det nervøse politi i den tusindtallige mængde af demonstranter udenfor - der må sgu da havde været noget galt med kommunikationen?!

Selvfølgelig må denne skandale for borgerrepræsentationens taskenspillere få de alvorligste følger. Foreløbig skal to rådhusbetjente forflyttes til en anden funktion, hvor deres beskyttelsesinstinkt ikke behøver at være så udtalt.. Der bliver så holdt møde med Københavns Politi. På dette vigtige møde skal det klarlægges, hvad det var, ‘der gik galt’. Derefter vil man så gå i gang med at etablere en ny ‘struktur’ for de fyrretyve rådhusbetjente, så de kommer mere op på mærkerne. Resultatet bliver helt sikkert noget med ‘mobilen’ baglommen, for man kan vel ikke tænke sig, at rådhusbetjentene skal på kursus hos jægerkorpset? Nu har vreden foreløbig lagt sig hos demonstranterne, der kæmpede mod det kapitalistiske ‘demokratis’ uretfærdigheder, men hvad med næste gang?

MED KAMPGEJST OG KLASSEBEVIDSTHED står det såmænd ikke så ringe til: På den store møbelfabrik i Allerød gik arbejderne i strejke, fordi deres tillidsmand havde fået sparket. Den faglige klassejustits skulle ellers have mere styr på, set i lyset af LO’s "opdragelse" af tillidsrepræsentanter under mottoet ‘Uddannelsen i fagbevægelsen kan føre til hvad som helst’. Resultatet er da også blevet, at visse socialdemokratiske tillidsmænd har lænet sig kælent op ad ‘arbejdsgiverens’ interesser for derved at fremme eget karrieremageri. Tillidsmanden på møbelfabrikken har åbenbart ikke ladet sig indfange af LO’s opdragelse, men klassebevidst kæmpet for sine arbejdskammeraters forhold på arbejdspladsen. Ledelsen på fabrikken lokkede lumsk tillidsmanden til at skrive under på en klubbeslutning vedrørende forbehold mod overarbejde - og da han således vupti havde gjort sig skyldig i overenskomststridig og ‘ulovlig’ adfærd, mente man at kunne smide ham på porten. Arbejdskammeraterne nedlagde straks arbejdet i protest.

Der var to lovende aspekter for fremtidige arbejdskampe, hvad angår den to uger lange strejke i Allerød. På cigaretfabrikken House Of Prince i Søborg nedlagde 540 arbejdere arbejdet i solidaritet med møbelfabrikkens strejkende arbejdere. Det var ét og samme profitforetagende, den samme koncern, man arbejdede for. Direktøren i Skandinavisk Tobakskompagni udtalte straks til pressen, at "det forstod han ikke noget af". Godt nok var aktieejerforholdene ‘noget snørklede’, idet Skandinavian Industries A/S ejer aktierne i møbelfabrikken, men dette foretagende er til gengæld 100 % ejet af Skandinavisk Holding, som så ejer 55 % af aktierne i Skandinavisk Tobakskompagni, som så igen ‘driver’ House Of Prince i Søborg. Hvor vidunderligt, at klassebevidste arbejdere gennemskuer ´kuponklippernes´ plattenslagerier for mest mulig profit og solidariserer sig i strejkekamp!

Det andet perspektiv var, at arbejdspladser rundt om forstod, at der her forestod fornyede angreb for at gøre tillidsmandssystemet endnu mere elendigt, end det er i forvejen, og at de derfor samlede betydelige pengebeløb ind for at støtte de strejkendes underhold.

Nu er det yderligere kommet frem, at ledelsen på møbelfabrikken har beskidte planer om at indføre et nyt lønsystem til forringelse for de ansatte - samt andre ændringer, som drejer sig om både arbejdstøj og sikkerhed. Nuvel, arbejdet genoptaget og strejken sluttet, og hvad så? Jo, arbejdsgivernes Dansk Industri og fagpamperne skal nu køre sagen gennem ‘det fagretlige system’. Fra tidernes morgen har ‘forhandlingerne’ her aldrig været andet end pølsesnak. Hjerteligheden mellem arbejdsgiverne og fagpamperne har været iøjnefaldende og resultatet på forhånd givet. Nemlig arbejdernes krav i papirkurven, og arbejdsgiverne får medhold.

TIL VITTERLIGHED, AT DET FORHOLDER sig sådan, kan nævnes en strejke i 1953 på en metalvarefabrik, hvor det gjaldt om at få genansat en aktiv tillidsmand. Den fagretlige mølle malede igennem helt til den faglige voldtægt - undskyld, voldgift. Her udspilledes et scenario, som måtte få det til at løbe koldt ned af ryggen selv på enhver såkaldt ‘venstresocialdemokrat’. Galleriet bestod af en række fagforeningsformænd og så en række nålestribede arbejdsgiverrepræsentanter, som ‘forhandlede omkring det grønne bord’. I en pause kom de faglige ledere uanfægtet forbi tillidsmanden - som selvfølgelig blev holdt uden for skuespillet - og til ham mælede man ikke et ord. Kun og alene kun formanden for Kvindeligt Arbejderforbund Inger Gamborg, medlem af det daværende revolutionære DKP, kontaktede tillidsmanden og erklærede, at dette her var det værste svineri.. Kendelsen faldt ved en højesteretsdommer, der ud fra sine ærbare overklassedyder anerkendte arbejdsgivernes ret til at fyre tillidsmanden, og de strejkende blev idømt bod for ulovligheder.

Fornylig afholdtes en tillidsmandskonference i Vejle på initiativ af ‘venstresocialdemokrater’. Her foreholdt næstformanden for Dansk Metal, at der i kommende overenskomstsituation slet ikke kunne blive tale om lønforhøjelser eller arbejdstidsforkortelse - af hensyn til ‘vores’ konkurrenceevne. Spørgsmålet om en konsekvent tillidsmandsbeskyttelse ved næste overenskomstforhandlinger blev selvsagt ikke bragt på bane ...