For ni år siden gik syv politiske partier i Folketinget sammen om en dyrtidsregulering for de godt to millioner mennesker, som er på overførselsindkomst. Overfladisk set løste politikerne et problem, der var opstået, efter at dyrtidsreguleringer på arbejdsmarkedet var afløst af overenskomstaftaler.

"Lov om satsregulering" blev vedtaget i Folketinget i 1990. Men det viste sig hurtigt, at dem på overførsel, de arbejdsløse, bistandsmodtagere, pensionister, efterlønnere, folk på barselsorlov og mange grupper i befolkningen kom ud for et groft tyveri.

I alt er der, siden loven trådte i kraft, stjålet 35 milliarder kr. eller over tre milliarder kr. om året fra de økonomisk allersvageste.

Tyveriet må betegnes som klart grundlovsstridigt, fordi alle forhandlinger om at fordele rovet foregår uden for folketingssalen. Ganske vist skal fordelingen af milliarderne godkendes af Finansudvalget, men her er forhandlingerne lukkede for presse og offentlighed.

De årlige fordelinger af de stjålne penge foregår mellem følgende syv politiske partier: Socialdemokratiet, Radikale, Venstre, Konservative, Centrum Demokraterne, SF og Kristeligt Folkeparti.

Ifølge satsloven udregnes dyrtidsreguleringen på basis af de 1ønforhøjelser, der er givet på overenskomsterne to år tidligere. Dermed er der allerede sket en forsinkelse i forhold til alle andre indkomstgrupper. Dernæst modregnes alle beløb, som er aftalt ved overenskomsterne om indbetalinger til ATP og pensioner. Endelig fjerner politikerne 0,3 procent af reguleringen over i en særlig "satspulje", som i Christiansborg-sproget bærer det muntre navn "sukkerskålen".

Beløbet i sukkerskålen er netop blevet offentliggjort, og det viser sig, at der er 800 mio. kr. til rådighed. Nu har de syv partier besluttet at bruge halvdelen af beløbet som plaster på såret til førtidspensionisterne; der er blevet ilde behandlet de sidste par år af lovgivningen.

De andre 400 mio. kr. sætter de syv sukkerskålspartier sig ned på et lukket møde for at fordele, som man nu kan blive enige om, og til formål, som undertiden ligger fjernt fra det påståede formål, at hjælpe de økonomisk svageste i samfundet. Fordelingen plejer at foregå ved juletid. Det er særligt indbudte politikere fra de syv politiske partier, der uddeler pengene.

En pensionist på Midtsjælland i Bjæverskov, Scharla Nielsen, har opdaget, at politikerne havde så travlt med at få ændringer i satsreguleringsloven igennem, at de stjal folks penge et halvt år før loven var trådt i kraft. Det er klart lovstridigt, men da han ikke har fået myndighederne til at indse det ulovlige, er spørgsmålet indbragt for Landsretten.

Scharla Nielsen mener, at det for ham betyder et tab på 2.000 kr. Disse penge ønsker han - ad rettens vej - at få tilbage i egne lommer. Scharla Nielsen har såmænd sat sit hus på højkant for at få penge til retssagen. Lykkes det at vinde sagen, må regeringen regne med at skulle betale milliardbeløb til de mange, der også er blevet snydt.

Kravet må nu være, at satsreguleringen ophæves!

I stedet skal Folketinget vedtage en lov, som giver alle på overførsel en retfærdig dyrtidsregulering. For fremtiden må indkomsterne reguleres efter de til enhver tid gældende indeks-pristal.

Der skal reguleres uden modregning i, hvad lønmodtagerne indbetaler skattefrit til pensioner m.m.

Det skal ikke længere være muligt at opfinde "sukkerskåle ", som politikere på hemmelige og lukkede møder kan fordele efter forgodtbefindende!

Stop tyveriet fra dem med de laveste indkomster!