Bamses Venner
Det sker hvert år. Med efterårets komme afløses løvets grønne nuancer med gule og røde. Med bladene falder også fagbevægelsens generalforsamlinger og kongresser. Her spiller de røde og gule kræfter også ind. For eller imod arbejderklassen, vores interesser og fremtid.
LO har netop afholdt kongres, hvor de stadfæstede og fortsatte ad de sidste mange årtiers vej: Fred være med magthaverne, samfundet har ikke råd til lønforhøjelser eller flere feriefridage. ØMU´en, EU-Union og centralisering af LO-magten hilses velkomment. Hvilken kulør kan sættes på en LO-ledelse og formanden Hans Jensen?
Jeg mener at kunne huske, at farven gul kendetegner sviget……
Netop dette lag i toppen af dansk fagbevægelse – og dets forræderier - har betydet, at der har bredt sig en lede ved fagbevægelsen. Det bringer ofte aktive, progressive tillidsrepræsentanter og klubber i problemer, når der skal mobiliseres til faglige møder. Det er ikke et sjældent syn, at klubber "lokker" medlemmer af huse ved hjælp af bespisning og/eller underholdning.
Lidt god mad og Bamses Venner spillede da også en positiv rolle, da fremmødet på klubbens ordinære generalforsamling midt i oktober skulle gøres op. 15-20 % af klubbens medlemmer deltog og vigtigst af alt: Det smittede af på diskussionerne, som i modsætning til de tidligere generalforsamlinger, tydeligt afspejlede nogle reelle problemer.
Det skulle vise sig, at udbetaling af overarbejde for mange er en væsentlig medspiller, når familiens budget skal kittes sammen. I dag kan man individuelt vælge udbetaling eller afspadsering af de første 16 timers overarbejde i hver kalendermåned. Yderligere overarbejdstimer skal afspadseres.
Det begrundes fra klubbens side med solidaritet med de arbejdsløse, samt en imødegåelse af nedslidningen på arbejdspladsen, hvor skifteholdsarbejde er meget udbredt.
Kravet om udbetaling af overarbejde skal ses i lyset af, at grundlønnen ligger på 21.000 kr. pr. måned, hvortil altså kan lægges omkring 3.000 kr. i tilladt overarbejdsudbetaling: altså 24.000 kr. inden skifteholdstillæg ol.
Naturligvis alt sammen før skat, tvungen pensionsordning, arbejdsmarkedsbidrag osv; men alligevel en Verden til forskel fra den arbejdsløse!
Stemningen var ikke til at tage fejl af:
- Det er ikke nok med 16 timers udbetalt overarbejde.
Andre var forargede:
- Man må sætte tæring efter næring.
De to lejre var faktisk delt ligeså tydeligt i hver sin generation: De yngste støttede mere overarbejdsudbetaling, de ældre støttede den nuværende ordning.
Samfundet vender op og ned på indkomstfordeling og forbrug. Som ung koster etablering og uddannelse og børn - gælden afvikles (for de heldige) – og nogle ældre sidder tilbage med en lille formue, som de i mange tilfælde dårligt har helbred til at glædes af.
Problemet er regulært; men løsningen er ikke individuel overarbejdsknokleri, som i øvrigt også lægger pres på de lidt ældre:
- Hvorfor ka´ du aldrig arbejde over? – Mangler du ikke lidt firmaånd?
Hvad vi her snakker om, er ikke blot mere i lønningsposen; men i det hele taget en skæv samfunds- og forbrugsudvikling med stadig mere brugerbetaling og afhængighed af surrogater.
Det er vist ikke den eneste arbejdsplads i Danmark, hvor udbetaling af overarbejde kitter budgettet sammen. Diskussionen skal nok tages før end senere. - Reno