80 - året for det kommunistiske parti

en 9. november er det 80 år siden Danmark fik sit revolutionære kommunistiske parti. Allerførst under navnet Danmarks Venstresocialistiske Parti, sidenhen som Danmarks Kommunistiske Parti.

Dette parti havde afgørende betydning for den danske arbejderbevægelse, så længe det var tro mod de idealer, det blev stiftet på, og hvormed det indskrev sig i den internationale arbejderbevægelses historie. DKP blev stiftet som et leninistisk parti, hvis teori og praksis byggede på marxismen-leninismen. Det stillede sig i spidsen for den danske arbejderklasses kamp for socialismen i imperialismens og de socialistsiek revolutioners epoke, efter at socialdemokratiet var blevet forvandlet til et borgerligt arbejderparti, en vigtig støttepille for kapitalismen.

I Danmark blev ministersocialismens indført med Staunings indtræden i regeringen i 1916 og støtte til krigstidspolitikken. I de krigsførende imperialistiske lande stemte socialdemokraterne for krigsbevillingerne sammen med deres eget borgerskab. Hvilket for alvor klarlagde, at disse partier var blevet forvandlet til borgerskabets sociale hovedstøtte, der skulle holde arbejderklassen i ro.

Det var Lenins og kommunisternes politik, at revolutionære aldrig kunne støtte sit eget imperialistiske borgerskab, men derimod forvandle den krig, som kapitalisterne havde udløst i håb om en ny fordeling af rovet imellem sig, til en krig imod kapitalismen selv.. Dette skete med Oktoberrevolutionen i Rusland i 1917, der bekræftede, at den konsekvente marxistiske linje fører til sejr og inspiration for verdens kæmpende arbejdere, mens den socialdemokratiske tilpasningslinje fører til nederlag og elendighed.

Dengang fulgte DKP Lenins lære om, at kampen mod imperialismen og opportunismen ikke kan skilles ad. Opportunisme er ikke noget der bare dumper ned fra himlem, den næres af materiel bestikkelse af af dele af arbejderklassen og de faglige folk, som imperialismen trækker til sig ved hjælp at kaste lidt af superprofitterne i grams til fagbureaukrater og arbejderaristokratiet, hvis privilegier er knyttet til kapitalisterne.

Med stiftelsen af DKP som et fortropsparti blev DKP den ledende kraft i den danske arbejderbevægelses kampe både på det faglige område og i den politiske og kulturelle kamp. Før Anden Verdenskrig ikke mindst den faglige kamp, herunder- arbejdsløshedskampen. Under den antifacistiske kamp og modstandskampen mod nazismen var det DKP, der stod i spidsen og mange af dets medlemmer betalte med deres liv for sejren over nazismens herredømme. DKP videreførte kampen for national selvstændighed og social fremgang, for fred og socialisme under den kolde krigs, NATO og EU-medlemskabets betingelser.

Men desværre skulle også DKP selv blive ormædt af opportunismen / af socialdemokratiske ideer for bevarelse af kapitalismen. Ideer om en strategi hvor man sammen med det "minstersocialistiske" socialdemokrati kan vende udviklingen og overflødiggøre den socialistiske revolution, med tesen: "Det antimonopolisitiske demokrati" . At opportunismen var begyndt at slå rod i DKP kom til udtryk allerede lige efter besættelsen, da man på socialdemokratisk initiativ bl.a. indgik i "mislykkede" sammenslutningsforhandlinger med det dybt nazi kompromitterede socialdemokrati. En opportunistisk fejl af dimensioner og med til renvaskning af socialdemokratiet, så de reelt kunne profitere på DKPs autoritet, der var den største i hele partiets historie og især opnået i spidsen for det danske folks kamp mod nazisme og kolloboratørvirksomhed.

DKPs degenereations proces fulgte degenerationen af det tidligere socialistiske Sovjetunionen, efter Hrustjovs 20. partikongres, hvor en ny revisionistiske generallinje blev udarbejdet. Med revisionisternes magtovertalelse forvandledes arbejderklassens stat til en statskapitalistisk og imperialistisk supermagt med udbytning af de sovjetiske arbejdere- frem til i dag hvor Sovjetunionen er opløst og de sidste formelle rester af socialisme er kastet over bord.

Den moderne revisionisme førte til en lang spaltningsproces af det før så hæderkronene parti og DKP endte med at blive reduceret til et netværk og til underlæggelsen under Enhedslisten.

Endnu en gang står arbejderklassen og kommunisterne overfor opgaven, at sikre stiftelsen af det revolutionære kommunistiske parti i Danmark. En opgave som det partiforberedende Oktober har taget på sig.

Det nye kommunistiske parti må bygge på de bedste revolutionære erfaringer og traditioner fra DKP - tage kampen for revolutionen og socialismen op til løsning - og lære af de fejltagelser, der fældede DKP.