Når jeg ikke tror på, at vi arbejdende får noget foræret, medmindre det samtidig er en investering i højere profit -

Det vil sige, at der produceres mere på en arbejdstime -

Så skyldes det, at vores samfund styres af økonomiske interesser

Du siger, at det ikke kan være anderledes, at der skal være overskud, for at vi kan klare os i konkurrencen.

Hvorfor kan vi ikke bare lade være med at konkurrere og så bare klare os selv? spørger jeg.

Fordi handel og produktion nu hænger sammen over hele verden, siger du. Vi bliver bare boykottet og udelukket fra resten af verden, hvis vi prøver, og så skal vi nok få at mærke, hvad nød er for noget, og så skal vi nok blive oversvømmet af fremmede. Svarer du.

Er det ikke nød og elendighed, når vi i dag lever af at udsuge ulandene? Er det ikke nød og elendighed, når der er en tredjedel af samfundets borgere, der behandles som tredjerangs? Er det ikke nød og elendighed, når vi har den største selvmordsprocent (i Europa)? Er det ikke nød og elendighed, når de fleste går rundt og er bange og alene og forsikrer sig mod alskens tænkelige og utænkelige farer uden at have tid til at leve og uden at have et fællesskab at være en del af? Er det ikke nød og elendighed, når vores frihed består i retten til at købe, mens vi ikke har nogen frihed til at være med? Er det ikke nød og elendighed, når vi hver dag kan opleve, at de, der burde være de bedste og tage hånd om os og vores samfund, forråder os?