Straffrihed og for løsladelse af Gregorio Lopez
Den 26. september 1996, for nu allerede mere end tre år siden, blev kammeraten Gregorio Alfonso Alvarado Lopez slæbt væk mellem klokken 8 og 9 om aftenen. Før denne kidnapning blev han og hans familie permanent overvåget. Store områder i Mexico holdes forsat i et jerngreb med undertagelsestilstand af hæren. Den 26.september i år blev der afholdt et stort nationalt protest tribunal, der kræver løsladelse af de politiske fanger, tilbagetrækning af hæren og ophævelse af undtagelsestilstanden.
Hvilke forbrydelser har Gregorio begået? Der findes intet juridisk grundlag, ingen forbrydelse, man kan beskylde ham for. Grundene til hans forsvinden er hans politiske militans, hans revolutionære aktivitet, i starten som ‘studenteraktivist, senere som militant lærer og forsvarer for indianernes rettigheder.
Hans "forbrydelse" er hans trofasthed i sin revolutionære praksis, i sin politiske opfattelse, i sine principper, hans forpligtelser som medlem af Mexicos Kommunistiske Parti/marxister-leninister, hans indsats i sin hjemby for de udbyttede og undertrykte, for frihed og socialisme.
Den politiske situation i hele landet, men især i de områder, der var i undtagelsestilstand, var på tidspunktet for hans forsvinden yderst spændt, med forfølgelse, tortur og undertrykkelse af folkebevægelsen og dens aktivister. Som én af disse blev han permanent overvåget. Han kunne selvfølgelig være fortrukket fra forbundsstaten Guerrero og have givet op, men som partikammerat forblev han standhaftig og levede med risikoen. Siden 1996 har forholdene ikke ændret sig. Den officielle regeringslinje er stadig hård, Zedillo-regimet fortsætter, under indførelse af de forholdsregler, der dikteres af de internationale institutioner, og som tjener dollarens imperium ved at overvælte den neo-liberale politiks byrder på det hårdt arbejdende folk.
Den 26. september holdtes et nationalt forum i den mexikanske delstat Guerrero mod straffrihed og for løsladelse af læreren Gregorio Alfonso Alvaro Lopez, hvori mere end 500 personer og repræsentanter for forskellige sociale, faglige og folkebevægelser, bonde- og studenterorganisationer deltog. Heriblandt befandt der sig bl.a. repræsentanter for lærerkommissionen for menneskerettigheder, folkefronten mod undtagelsestilstanden, fagforbundet CNTE (Hidaigo), Mexes landboforening, Oaxacas folkefront, EZLN (den zapatistiske befrielsesfront). Under forummet blev den undtagelsestilstand, der hersker i flere regioner, og hvor hæren rykker ind for at forfølge guerillaen og undertrykker folket, sat i gabestokken.
Læreren og forskeren Pablo Sandoval Cruz holdt en bevægende tale, hvori han understregede: "I et land, der kaldes demokratisk, findes stadig tortur, der er forsvindinger, vold mod de forsvundnes hustruer, politiske mord, overfald, arrestation af politiske og sociale grunde og mennesker, der til den dag i dag lider uhørt i hemmelige fængsler i forskellige dele af landet." I sit indlæg krævede han:
"l. Fornyet undersøgelse af mordet på talrige bønder i Aguas Blancas af de respektive instanser.
2. Tilbagetrækning af forbundshæren fra de indfødte landsbyer, hvor den har været skyld i krænkelse af menneskerettighederne.
3.. Frigivelse af alle politiske fanger og dermed også af læreren Gregorio A. Alvarado Lopez og af Gilberto Romero Vazquez.
4. Fuld oprejsning for enker og forældreløse efter massemordene i Aguas Blancas, Puddle og andre steder, som et signal.
5. Frigivelse af Erika Zamora, Efren Cortez Chavez, Benjamin Guzman og alle andre politiske fanger, der anklages for konspiration og opfordring til oprør, men i virkeligheden er fanger på grund af deres samvittighed og overbevisning.
6. Afsluttelse af undtagelsestilstanden og genindførelse af retstilstande, som beskrevet i forfatningens artikel 129, hvorefter der kræves tolerance, dialog og respekt for samfundslivets normer og vold i magtudøvelsen forbydes."
Under forummet krævedes bl.a. afstraffelse af de ansvarlige for massemordene i Aguas Blancas, Acteal, Puddle og Loxicha. Det blev også fordømt, at militæret afspærrer zapatisternes regioner, at landet bliver stadig mere militariseret, at der findes mere end 300 politiske fanger, at de strejkende på.UNAM (Mexicos nationale autonome universitet) er truet med magt, at elforsyningen privatiseres, at landet er stadig mere afhængigt af udenlandsk kapital, og at udlandsgælden når astronomiske højder. Den forøgede udbytning af arbejderklassen, millioner af mexikaneres elendighed og undertrykkelse, står i kras modsætning til nogle fås uhyre berigelse. Det skaber en eksplosiv situation. Disse kendsgerninger gendriver fuldstændigt præsident Zedillos skønmaleri i hans "5. beretning".
Efter forummet var der protestdemonstration med en afsluttende bekendtgørelse på den største plads i Chilpancingos. Kammerat 0mar Garibay, talsmand for Mexicos Kommunistiske Parti/marxister-leninister og repræsentant for de tilstedeværende organisationer, holdt tale. Tilstedeværende medlemmer af folkefronten erklærede, at de ville være i konstant alarmberedskab, indtil de blev hørt af de ansvarlige, og til i hvert fald en del af deres krav blev opfyldt. Manifestationen sluttede med en festival med forskellige landlige kulturgrupper. Der deltog betydeligt flere mennesker i festivalen end i demonstrationen.
Der blev oplæst internationalistiske hilsener fra vore kammerater fra Chile, Tyskland, Spanien osv. Vore marxistisk-leninistiske kammerater i forskellige lande organiserede aktionsdage for at redde Gregorios liv. Fra Chile, Tyskland, Ecuador, Frankrig, Spanien, Tyrkiet osv. modtog vi demokratiske og revolutionære personligheders militante solidaritetshilsner, som støtter vor kamp for at redde Gregorio fra sikkerhedspolitiets kløer. Kampen for frigivelse af de forsvundne personer i levende live og for frigivelsen af de politiske fanger er en integrerende del af vort politiske arbejde.
Oversat af CH