Født uden liv

 

Den seneste forskning inden for forædling af planter og dyr går i en gruopvækkende retning og kan nemt komme til at betyde sterilitet i mere end én betydning.

Roer der kan tåle giftstoffet Roundup.

Korn hvis frø ikke kan spirer.

Istederfor mad til jordens børn.

 

Nej jeg vidste heller intet om gener og diverse dna-strukturer, før jeg skrev denne artikel. Det har været en gåde for mig, hvordan nogle "videnskabsmænd" i ramme alvor har udkastet den ene påstand efter den anden om, at alt fra forbrydelse til dumhed var gemt i arvemassen og klæbede til ens familie som hårfarven. Enhver uden selv den mindste insigt kan jo i den debat høre det svage ekko af mange århundredes idepolitiske diskussion om arv og miljø, og til forsvar for arvetesen står reaktionen med Hitler som det foreløbige katastrofale lavpunkt.

Pludselig har den tanke dog slået mig, at det i virkeligheden også handler om nazidrømmen om at konstruere det dumme menneske som det ypperste produkt af den moderne videnskab. Bortset fra, at hverdagens virkelighed ikke direkte handler om mennesker, men om det, vi lever af, nemlig vores fødevarer.

Naturlig udvælgelse

Forædling af landbrugsprodukter har været en del af menneskehedens historie fra første færd, da mennesket begyndte at holde dyr og dyrke jorden. Det er nu ikke mennesket, der har opfundet forædling. Naturen er i virkeligheden indrettet på den måde, at levende organismer i den næste generation ændrer sig en lille bitte smule efter forholdenes forandringer. Organismerne udvikler sig ikke til nye arter i lige linie, men ophober små forandringer, der pludselig slår over kvalitative ændringer. Men hvor naturen i vidt omfang har forfinet arterne, så der på de frodigste steder findes arter, der er tilpasset nogle ganske få kvadratmeter, så er mennesket gået den anden vej og er i gang med at fremelske nogle ganske få sorter. Man forsøger at skabe en kunstig virkelighed på verdens mest frugtbare jord, som den der findes i Arktis, hvor naturen betinger det simpleste økosystem, der eksisterer.

Der er en indlysende grund til, at menneskene er gået efter den simple, men produktive stordrift. Det er en del af den økonomiske grundlov, som blindt har fået lov til at kontrollere udviklingen. Forbedring af produktionsmetoder og forbedringer af produktiviteten har under kapitalismen forvandlet de vestlige landbrug fra små enheder til nærmest industriforetagender. Den enkelte landmand er en del af et meget stort system, hvor han kun leverer råvarer; antallet af forskellige dyreracer, han kan vælge mellem at producere, er givet af nogle andre, antallet af, hvilke kornsorter han kan dyrke, er ligeledes givet af andre. Det samme med roer, grønsager, ærter, frugter, træsorter mm. Alt, hvad man kan tænke sig. Der er nemlig som regel kun én gigant til at aftage og forarbejde fra råstof til et produkt, som kan sælges.

I Danmark er stort set alle landmænd med køer og svin nu leverandører til det fusionerede MD, som de samtidig er magtesløse andelshavere i. MD kontrollerer hele forarbejdningsprocessen, hvor den største merværdi skabes. På grovvareområdet, som omhandler korn, såsæd, sprøjtemidler, foder mm. er DLG på vej til at blive enehersker og har i 1998 været gennem en større fusionering med Fyns Andels Foderstof. På sukkerområdet er koncernen Danisco altdominerende og vil gerne være en international gigant. Osv. osv.

En genetisk erhvervsrisiko

Diskussionen om gener har faktisk igennem lang tid været højt oppe og vende. Især har et bestemt amerikansk verdensfirma, Monsanto, med mottoet "food health hope" sikret sig bevågenhed, da de har konstrueret et gen, der gør afgrøder resistente over for netop deres sprøjtemiddel Roundup. Som deres reklame siger: "Roundup bruges også til den nye generation af gensplejsede afgrøder, som har flere ønskelige egenskaber. Ved at tilføre et enkelt gen kan man gøre afgrøderne tolerante over for f.eks. Roundup. Herved opnår man betydelige fordele for udbytte og miljø."

I Danmark er foderroer blevet konstrueret med det fortræffelige gen, og som alle med bare det mindste omløb kan se, har genet intet med miljøbeskyttelse at gøre. Sagen er, at ved at producere roer, der kan tåle et bestemt sprøjtemiddel, tvinger man landmanden til at bruge netop dette sprøjtemiddel og kun det.

Den 11.10 afslørede engelsk tv indholdet af en hemmelig EU-rapport om, hvilke sprøjtemidler der kan godkendes i EU. Ifølge rapporten kan det ikke udelukkes, at Roundup slår nyttige edderkopper og harmløse insekter ihjel, hvad der jo dels har konsekvens for en større del af dyrelivet, og dels betyder, at den naturlige bekæmpelse af skadedyr reduceres med mere brug af gift som konsekvens.

Erhvervsministeren barslede i sommers med en rapport om de genteknologiske valg. Hun brugte anledningen til at præcisere, at formålet var at berolige befolkningen således, at erhvervslivet kunne få "arbejdsro" til at sysle med at tjene flere penge. Hun sagde bl.a.: "Det, vi bruger teknologien til i dag, er kun det første lille trin på stigen af genteknologiske muligheder. Genteknologien åbner for nye perspektiver: helbredelse eller lindring af alvorlige sygdomme, sikrere diagnoser, planter, der kan overleve på trods af kulde eller tørke, samt planter med bedre næringsværdi.

Det er muligheder, som erhvervslivet gerne vil udnytte. Men virksomhederne er usikre på, om de får lov at bruge den teknologi, der fx kan være resultatet af ti års forskning og udvikling. For hvad mener forbrugerne? Og hvad vil politikerne?"

En anden indgangsvinkel til beroligelse af de opskræmte forbrugere har Finn T. Okkels. I bladet Ingeniøren nr. 26/1999 konkluderer han:

"Da overskridelse af artsbarrierer allerede foregår i naturen, kan man ikke forvente, at anvendelse af genteknologi vil give ophav til dramatiske nye fordelagtige egenskaber for organismerne i naturen - så ville disse egenskaber allerede være erhvervet på naturlig vis, f.eks. via de beskrevne genetiske broer imellem arterne. Den store effekt må derfor fortrinsvis forventes at optræde i kunstigt skabte systemer, der ikke har eksisteret så længe, at de bestemte gener, der er gavnlige i det pågældende miljø, ved tilfældighedernes spil er tilført individerne i disse miljøer. Sådanne systemer er f.eks. dyrkede marker, husdyr, gæringstanke osv., hvor miljøet er indrettet til at favorisere de organismer og produkter, vi ønsker. De dramatiske forbedrede egenskaber, der betinger forbedret overlevelse i disse systemer, er f.eks. sundere kornsorter eller gærsvampe, der producerer insulin. På den baggrund er det klart, at gensplejsede produkter hverken er mere eller mindre unaturlige end traditionelt forædlede produkter."

Griskhedens næste skridt

Til dato er genforskning mest brugt til forædling af den type, som jeg måske nok havde regnet med, altså, man tager skyklapper på og tænker på profit, mens man søger at springe måske nogle årtiers almindelig forædling over og satser på, at der ikke bliver opdaget nogen utilsigtede bivirkninger. Al seriøs forskning tyder på, at der er en meget høj sandsynlighed for spredning af gener, og som det også utilsigtet skinner igennem hos Finn T. Okkels, så har man ingen rigtige garantier for at egenskaberne, man har tilført kunstigt, ikke kan bygger sig selv fast ind i andre arter.

De genmanipulerede afgrøder har ikke nogen særlige næringsværdier - tværtimod har flere dyreforsøg vist øget dødelighed og sygdom.

Centraliseringen i fødevareindustrien betyder en stadig indsnævring af råvareprodukter, og det slår igennem på faunaen og betyder fast eller øget brug af kunst gødning og gift. Gift, der sammen med resten af industriforureningen bl.a. er med til at gøre dyr tvekønnede og sterile.

Men monopolerne stopper aldrig på halvvejen. Den engelske hjælpeorganisation Christian Aid udgav i foråret en detaljeret og enestående gennemgang af verdens fødevaresituation, og hvem der kontrollerer udviklingen, "Selling Suicide". En af konklusionerne er, at verdens samlede fødevareproduktion i dag kan brødføde samtlige mennesker, men 800 millioner hver dag sulter, fordi de ikke har råd til at købe mad. Brasilien er en af verdens største fødevareeksportører, men alligevel dør der op mod 100.000 børn om året af sult.

Det næste skridt i "udviklingen" er også lanceret af grovvareselskabet Monsanto. Man har ved hjælp af sin magtposition tunget landmænd til at underskrive en kontrakt, der giver firmaet 100% råderet over høsten; det er ikke tilladt at tage såsæd fra til næste års høst, den skal købes hos Monsanto. Kontrakten, der også bliver brugt i udviklingslande som Indien, har kostet almindelige landmænd store tab. Et andet USA-firma, Delta and Pine Land Co. (på vej til at blive opslugt at Monsanto), har udviklet en gensplejset afgrøde, der kan sikre, at kontrakten bliver overholdt. Afgrøden er nemlig steril - "Terminator" er den sigende blevet kaldt. Den vokser en gang, mens dens frø ikke evner at spire …

 

Noter:

http://www.christian-aid.org.uk/reports/suicide/index.html