Vil ikke være slave-arbejdere

 

 

 

 

 

Modstanden mod udnyttelsen af arbejdsløse som billig arbejdskraft og løntrykkere blev sat i centrum i Odense lørdag d. 9. oktober.

 

 

 

En af de vigtigste erfaringer er, at bistandsmodtagere og dagpengeberettigede er gået sammen i kampen mod aktivering, som her i Odense. Det kan blive det nye, der kan være med til at rykke.

- Folk i arbejde, arbejdsløse på dagpenge og bistandsklienter har fælles interesser. Der må være tale om en fælles kamp. Det tredje arbejdsmarked er en bombe under arbejderklassens forhold . En af de ting, som de arbejdende kan gøre, er at rejse kravet om en mærkbar nedsættelse af den ugentlige arbejdstid - ned til 30 timer om ugen, men kun i et par ryk.

- Vi skal som bistandsmodtagerne gøre de forhold, man byder os, synlige. Vi skal råbe op. Kæmpe mod urimelighederne. Det vil også være med til at give os selvfølelse. Sådan lød det fra Jan Nielsen fra Aktionsgruppen Bistandsklienter og pensionister i Odense (ABiO) og Slavekampagnen.

Omkring 60 mennesker fra Jylland, Fyn, Sjælland og Bornholm havde sat hinanden stævne omkring det tredje arbejdsmarked. Hanne Reintoft, Tue Tortzen (SiD), Kit Aastrup (socialrådgiver) og Jan Nielsen (bistandsmodtager) var indledere ved debatmødet arrangeret i fællesskab af ABiO og ALU (arbejdsløshedsudvalget) i Grafisk Forbund i Odense.

- Det er godt at mødes og fortælle om de aktiviteter mod aktiveringen og opbygningen af det tredje arbejdsmarked, der har fundet sted i Danmark. Protesterne må blive en del af vores hukommelse, så de ikke går i glemmebogen, men erfaringerne bruges i den fortsatte kamp, fortsatte Jan Nielsen, der fortalte om Slavekampagnens aktiviteter.

Som f.eks. i Hillerød, hvor Slavekampagnen aktionerede foran firmaet Coda-Plast, der brugte aktiverede som billig arbejdskraft. Samtidig kørte SiD Hillerød en sag mod firmaet. Der blev sat kraftig fokus på sagen, og det førte til konkrete resultater.

Det tredje arbejdsmarked skal ikke udvides eller lovliggøres. Det skal afskaffes. Arbejdsløse, hvad enten vi er på dagpenge eller bistand, skal have rigtigt arbejde til en reel løn og arbejdsforhold. Den besked vandt genklang blandt de forsamlede. Aktive Bistandsmodtagere i Odense slog samtidig fast, at der i det daglige må kæmpes mod enhver forringelse af bistandsmodtagernes forhold.

Handling nu

"Vi er nødt til at være kloge og eftertænksomme - ikke mindst over for de mange myter, som spredes af meningsdannerne - medier, politikere, såkaldte eksperter ", advarede Hanne Reintoft.

- Det er i høj grad lykkedes at fremmane et billede af, at det er den sociale lovgivning, der har gjort folk passive. Men det passer ikke. Det er arbejdsløsheden. Nu hedder det sig, at der om få år er for mange ældre. De ældres forhold skal forringes, og folkepensionen skal afskaffes. I 1980 modtog 50 pct. af de ældre kun folkepension, i dag er det kun 20 pct.

- Aktivering er ikke et spørgsmål om venlighed. Det drejer sig om, hvorvidt vi vil tillade indførslen af det tredje arbejdsmarked, der undergraver løn- og arbejdsforholdene på arbejdsmarkedet, eller om vi vil fastholde et arbejdsmarked, der er dækket af kollektive overenskomster.

- De aktiverede er uden rettigheder og kan intet stille op. Det må lykkes at få stablet en organisation på benene, der kan slås for deres rettigheder. Hvorvidt der skal en selvstændig organisering til, eller om det skal ske i forbindelse med fagbevægelsen, må diskuteres, påpegede Hanne Reintoft: - Det er nu, der skal ske noget.

Hun foreslog at lave fælles aktioner, og at SiD skulle sørge for oprette patruljer, der kunne opsøge aktiveringsstederne for at checke, om de aktiverede udfører arbejde, som svarer til reelt arbejde, der burde udføres af fastansatte på normale overenskomstmæssige vilkår.

En rød tråd gennem alle oplæggene var, at folk i arbejde, dagpengemodtagere og bistandsklienterne havde fælles interesse i at bekæmpe aktiveringen og slås for reelle job til de arbejdsløse. De fagligt aktive og aktive arbejdsløshedsudvalg bør arbejde sammen med bistandsklienternes organisationer.

EU - tilbage til 30’erne

I Ålborg Kommune er anlægsarbejde blevet lagt ud til aktiverede. SiD Ålborg protesterede mod, at de aktiverede blev sat til at udføre arbejde på urimelige vilkår. Der var tale om arbejde, der klart burde udføres af folk, der blev ansat som anlægsarbejdere til overenskomstmæssige løn- og arbejdsforhold.

Sagen blev afvist af Ligestillingsrådet med den udsøgte begrundelse, at bistandsmodtagerne ikke fik løn for deres arbejde. De fik sociale ydelser. Der var ikke tale om rigtigt arbejde, da det pågældende anlægsarbejde ikke fungerede på kommunens anlægsbudget!

- Der er mange lighedspunkter fra 30´ernes tvangsaktivering af arbejdsløse og dagens aktivering af arbejdsløse. Blot sendes de arbejdsløse ikke i arbejdslejre eller på tvangsarbejdsanstalter. Princippet er imidlertid det samme, fremhævede Kit Aastrup.

Udnyttelsen af arbejdsløse som løntrykkere og billig arbejdskraft uden normale faglige rettigheder er ikke kun et dansk fænomen. Det er tale om en fælles arbejdsmarkedspolitik i EU. Udviklingen i EU har hele tiden gået mod større og større integration, og med ØMU’en, den økonomisk-monetære union, er der lagt op til en fælles økonomi.

- For folk, der står udenfor arbejdsmarkedet, vil der ikke være nogen social sikring, og det stigende fattigdomsproblem, de udstødte udgør, har man foreslået løst på to måder. Enten at give de fattige et beløb at leve for eller at lade dem arbejde for de sociale ydelser, de får. Det blev den sidste model, man valgte.

- Man ser mod USA. Her kan man kun modtage socialhjælp 5 år i alt - gennem et helt liv, men kan så blive tvangsaktiverede. Et system, der går under betegnelsen Workfare. Herhjemme taler man om at gå fra passiv arbejdsløshedsunderstøttelse til aktiv beskæftigelsesydelse, men der er ikke tale om beskæftigelse på almindelige overenskomstmæssige vilkår, oplyste Kit Aastrup:

Der indføres tilsvarende ordninger i alle EU-lande. Med det fælles mål: opbygningen af et tredie arbejdsmarked med lavere lønninger og uden faglige rettigheder.

Fagbevægelsen og de aktiverede

SiD Hillerød er en af de få afdelinger, der har rørt ved udnyttelsen af de aktiverede. Formanden for SiD-afdelingen, Tue Tortzen, fortalte om de erfaringer, man havde gjort lokalt mod et af byens aktiveringsprojekter - et projekt, han som byrådsmedlem for Enhedslisten havde været med til at iværksætte. Projektet bestod i, at de aktiverede skulle reparere cykler og tøj til den 3. verden.

Efter et stykke tid indgik Hillerød Kommune en kontrakt med et privat firma, der skulle formidle beskæftigelse til de aktiverede. Der blev sat borde op, hvor de aktiverede bistandsmodtagere kunne pakke produkter for virksomheden Coda-plast. En profitabel forretning for Coda-plast, der kunne få sine produkter - deoderanter - pakket til spotpris.

- Det var mod alle aftaler, og unge mennesker, der blev sat til arbejde for Coda-plast ringede til mig. De mente ikke, at det kunne passe, at de som aktiverede skulle pakke for Coda-plast. At der var tale om rigtigt arbejde, så arbejdet burde udføres af fastansatte med normale overenskomstmæssige løn- og arbejdsforhold.

Fagforeningen blev forment adgang til projektet, men alle partier i byrådet med undtagelse af SF og Enhedslisten fastholdt projektet. På trods af, at der var tale om et klart brud på loven om aktivering, da det drejede sig om arbejde, der var nødvendigt for at produktet kunne sælges. Alligevel måtte fagforeningen henvende sig til Indenrigsministeriet, før Arbejdsmarkedsrådet greb ind.

- Vi fik arbejdet stoppet i Hillerød Kommune, men det er startet på ny i Frederiksværk. Vi har sendt materiale ud om sagen til andre SiD-afdelinger med en opfordring til dem om at handle og indklage de kommuner, der bryder reglerne.

- Det er op til de enkelte SiD-afdelinger at gøre noget for de aktiverede - og til de aktiverede selv at råbe op. Vi må holde modet oppe. Vi hører alle til arbejderklassen. Vi er alle arbejdere.

Fra salen var der stærk kritik af fagforeningernes passivitet og af LO-toppens rolle. Oplægsholderne var enige med tilhørerne i, at det var Socialdemokratiet, der havde stået i spidsen for de seneste arbejdsmarkedsreformer, bag opbygningen af det tredie arbejdsmarked, som har fået LO-toppens velsignelse.

Initiativet til debatmødet blev hilst velkomment blandt deltagerne. Der var bred enighed om, at organiseringen af bistandsmodtagere bør ske nedefra. Samt at der hurtigst muligt burde indkaldes til et møde for de fremmødte fra Odense for at sætte konkrete aktiviteter i gang. Et møde, som Aktive Bistandsklienter i Odense lovede at indkalde til.

Som det blev udtrykt: - Vi må holde sammen, alle os, der vil kæmpe. Vi må ud med harmen, og vi informere hinanden om, hvad der sker. Folk på Fyn kan hjælpe folk andre steder landet og omvendt. Modstanden må udvikles nedefra. Vi kan ikke vente på, at fagforeninger og andre gør noget. Vi må selv gå i gang.

Et skridt på vejen blev taget med debatmødet om det tredje arbejdsmarked. Mo/Od