Projekt solskin

 

Én uges solskinsferie kan ikke være arbejdernes svar.

275 faglige repræsentanter, tillidsrepræsentanter og fagligt aktive fra 59 fagforeninger mødtes sidste fredag til landsdækkende overenskomstkonference i Vejle.

 

Det var fra starten tydeligt på stemningen hos de mange deltagere, at man her var kommet for at diskutere den kommende overenskomstkamp og overenskomskrav. Viljen til at der skulle sættes magt bag arbejdernes krav var der. Men konferencens resultat lagde op til en fuser - overenskomstbevægelsen spændt bag LO-forhandlernes vogn.

Overenskomstkonferencen blev holdt med de sidste overenskomstforræderi i frisk erindring. Arbejdspladserne blev og føler sig snydt af regeringsindgrebet. Snydt af arbejdsgivernes pladshunde i LO-toppen. Bare indenfor de seneste uger har lærerne protesteret og strejket mod gennemførelsen af af de overenskomster, som de i første omgang stemte ned. Slagteriarbejderne har strejket mod udtalelser fra deres eget forbund, der erklærede, at arbejdstempoet var sat ned.

Eventuelle forventninger til Initia-tivgruppen bag OK-konferencen blev imidlertid snart gjort til skamme.

På bedste socialdemokratiske vis hev de en kanin op af hatten og forcerede et præfabrikeret "solskinsprojekt" for den 6. ferieuge, og den alene, igennem. I forlængelse heraf kan arbejdspladserne så selv rejse aktiviteter for krav om nedsat arbejdstid, mod den fleksible arbejdstid og om højere løn.

Solskinsprojekt eller ej - Benny Rasmussen fra SiD-Hillerød ramte stemningen meget fint med følgende kommentarer:

- Det er den mest tamme udtalelse, jeg længe har set. Hvis vores afdelingsbestyrelse fremlagde sådan en, ville vi sikkert blive væltet. Der er intet konkret bud til arbejdspladserne, og den mangler en masse vigtige fælleskrav. SiD´s repræsentantskab har vedtaget en bedre!

 

Projekt solskin

Solskinsprojektet er en hån mod den indignation og harme, som reelt ligger i arbejderklassen.

Kampagnens slagplan rummer store forventninger til Nyrup-regeringen, som "desværre greb ind og påførte os en løsning, som i alles øjne var noget halvhjertet, ikke synderligt solidarisk og desuden svær at administrere" (resolutionens ord). Den sætter derudover sin lid til topforhandlerne (som stadig ifølge samme resolution er på arbejdernes side): "Vi vil på forskellig vis sikre den nødvendige opbakning til vore forhandlere." Altså fuld opbakning til de selvsamme forhandler, som sidste gang forrådte arbejdspladsernes krav med en minusoverenskomst, de fik smidt tilbage i hodet ved urafstemningerne.

Initiativtagerne havde fået næstformanden i Dansk Metal, Thorkild Jensen, til at inspirere debatten om vores krav - en hån mod de de forsamlede. Næstformanden for et af de mest reaktionære arbejdsgivervenlige fagforbund i Danmark som sætter EU- flexibilitet og "samfundsansvarlighed" i centrum. Det var selvklart ikke nedsat arbejdstid og normalarbejdstid, der blev prædiket fra den kant. Men derimod vigtigheden at være "realistiske" og ikke skabe et ‘for højt forventningsniveau’, at "tage hensyn til konkurrenceevnen". Det øverst prioriterede krav var mere i arbejsmarkedspension og lidt mere flexibel frihed - og ikke engang den 6. ferieuge.

Metalmanden afventede klogeligt ikke debatten om overenskomstkrav og -kampen, men ilede bort efter at have udgydt sin gylle. Den blev dog for meget for en Metal-tillidsmand, der i harme vendinger spiddede "abekatten", den bortgåede næstformand.

Klaus Lorenzen, formand for Lager- & Handelsarbejdernes Fagforening i Kbh, repræsentant for Initiativgruppen, forudså problemer under debatten. Han brugte derfor en væsentlig del af sin tid på at at overbevise de forsamlede om, at feriekravet er et hæderkronet gammelt krav med stor legitimitet, som nu endelig er kommet i centrum. Der er imidlertid stadig nogle, der kan huske, at kravet om 35 timers arbejdsuge med fuld lønkompensation i en årrække har stået centralt blandt klassens dagskrav - og ikke mindst har været fremført af SiD - og hvordan det først forsvandt hos toppen, og senere helt blev væk. Ved sidste oversenskomst blev det pludselig med Lorenzens og andre af Intiativgruppens og den ‘faglige venstrefløjs’ koryfæer erstattet med feriekravet.

Kravet om generel nedsættelse af den daglige og ugentlige arbejdstid med fuld kompensation er det vigtigste fælles svar på den stadig øgede tempoopskruning og nedslidning af arbejdskraften. Det er fortsat aktuelt og fuldt af perspektiv for klassens kamp, og stiller sig helt på linje med de øvrige europæiske arbejdere.

Det halve feriekrav har imidlertid vist sig at fungere som en murbrækker for øget flekstid - de europæiske arbejdskøberes nuværende hovedfidus for at forlænge den samlede arbejdstid og udpresse mere ubetalt arbejde. Det er en halv gulerod, der skal knække tænder på kampkraften.

 

En solstrålekampagne

Initiativgruppen er i dag hovedsageligt repræsenteret af Byggefagenes Samvirke Odense og Kbh., forskellige Træ- Industri- og Byg-afdelinger, Metalafdelinger, og SiD-afdelinger. Den fremlagde en hel masterplan for at gennemføre feriekravet. Der var faktisk oprettet et selvstændigt solstråle-bureau, hvis materialer blandt andet tager afsæt i januars drømme om sol, varme og ferie.

Kampagnen skal leveres som en solstrålekampagne, byggende på glæde, forventninger og humor på store farvestrålende plakater, annoncer i dagspresse og fagblade, postkort, reklamer i busser og toge. Desuden udgives en OK-avis i november.

Kampagnen har kun styrke, hvis man lokalt laver aktiviteter, understregede Initiativgruppen; men der forelå ikke nogle forslag til, hvordan disse kunne/skulle samles i fælles styrke. Kun ideen om en ny tillidsmandskonference til januar.

Ca. 15 talere nåede at kommentere udspillet, inden der blev lukket af - konferencen varede 4 timer, incl. en times frokost. I debatindlæggene var der over en bred bank utilfredshed med den ensidige fokusering på den 6. ferieuge. Deltagerne mente, at krav som fastholdelse af normalarbejdsdagen - bekæmpelsen af den fleksible arbejdstid, en væsentlig nedsættelse af den daglige arbejdstid frem mod 30 timers arbejdsuge, eller 35 timer, højere løn, samt væsentlig bedre forhold for lærlinge måtte fastholdes og længere frem. Flere deltagere gav også udtryk for utilfredshed med Initiativgruppens store tillid til kransekagefigurerne i dansk fagbevægelse. Siden hvornår har de varetaget arbejderklassens interesser? Endelig fandt de fleste "Solstråleselskabet" for poppet, ligesom man fandt manglen på udspil/forslag til fælles aktiviteter påfaldende.

Det er god grund til allerede nu at forberede en samlet kamp for overenskomstfornyelsen på det private arbejdsmarked i starten af næste år. Nyrup- regeringen har, som Kapitalens og Unionens forlængede arm, lagt sig fast på en ny minusløsning ved den kommende overenskomst. LOtoppen har indgået en såkaldt "klima"-aftale med Dansk Arbejdsgiverforening udelukkende med henblik på at undgå en storkonflikt mod en elendig overenskomstaftale. Aftalen afvæbner en central konflikt ved hjælp af decentrale forhandlinger og nye sammenkædningsregler. Aftalen indebærer desuden en koordineret kampagne mellem LO & DA om at sælge resultaterne.

LO-toppen sidder i øjeblikket med ved bordet i EU, hvor EFS (Europæisk Faglig Sammenslutning) sammen med EU’s arbejdsgiverorganisationer og EU-kommisionen i bedste 3-partsstil er ved at strikke en fælles EU-Hovedaaftale sammen med kommende EU-overenskomster. Det er sådanne forhandlere, Initia-tivgruppen vil have, arbejdspladserne skal bakke op for at få vores krav igennem!

Vore modparter har således forberedt sig på klassekamp. Store grupper går til kamp for deres rettigheder, men den såkaldte ledelse af oppositionen er ikke parat til at slippe illusionerne om LO-toppen og udløse en samlet overenskomstkamp.

PF