Den skrækkelige mangel på

IT-arbejdskraft

Atter har Aktuelt bragt sig i front med forvrøvlet propaganda for industrien. Ifølge avisen har formanden for Storkøbenhavns Arbejdsmarkedsråd udtalt, at manglen på kvalificeret arbejdskraft, først og fremmest inden for IT-området, truer væksten. Kravet fra industrien er, at det offentlige skal finansiere den overbygning, mange ledige ingeniører skal bruge for at passe til de job, som den stadig større edb- park fordrer.

Manglen på arbejdskraft har betydet import af udenlandsk arbejdskraft, lyder det fra de grædefærdige bureaukrater. På landsplan bliver der i øjeblikket givet 3-400 arbejdstilladelser til udenlandske IT-specialister (hvilket ikke er særlig mange). Tallene nævner heller ikke, hvor lang tid de bliver i landet.

Når man får den slags nyheder uden et særligt grundigt talmateriale, kan man godt forundres over de relativt imponerende konklusioner, der bliver disket op med i overskrifterne. Der er endog meget svært at sige, hvad den videnskabelige dokumentation er for at udtale, at manglen på et par hundrede folk med en mindre uddannelsesmæssig overbygning kan få væksten til at gå i stå.

Intet sted står der skrevet, hvad det er for nogle firmaer, der har ubesatte stillinger, og det er heller ikke nævnt, hvilke centrale arbejdsområder, disse IT-folk skal beskæftige sig med. Der er kort sagt ingen dokumentation for udtalelserne.

Noget af forklaringen på kravet om større udbud af arbejdskraft er, at lønningerne er steget med 5-6% om året. Hos industrien er konklusionen, at lønstigningerne i høj grad skyldes, at man inden for visse faggrupper ikke har opbygget den arbejdsløshed, der skal til for at sikre "rimelighed" i medarbejdernes lønkrav. Selvom der er et gran af sandhed i dette, så er der faktisk en brik mere, der skal ses på, hvis man vil have hele billedet.

Computer World, der er en særlig avis for IT, har lavet en lønstatistik inden for edb-faget og har talt med en række branchefolk. Det viser sig, at det først og fremmest er edb-folk, som skifter virksomhed, der er steget i løn. Det vil altså sige, at det er den indbyrdes konkurrence imellem de forskellige firmaer, der også giver sig udtryk i, at de stjæler medarbejdere fra hinanden. Edb-fagets fagforening siger om disse skift, at det er skidt for produktiviteten. Der går lang tid med at aflevere det arbejde, man har lavet, og der går lang tid med at sætte sig ind i en ny virksomhed. Eller sagt på en anden måde: Hvis der var færre skift, ville der kunne spares ret så meget arbejdskraft.

Netop edb er faktisk ikke rigtig blevet anerkendt som maskiner på linie med de andre dele af produktionsapparatet. En af grundene kan være, at den relative produktionsforbedring for en dels vedkommende bliver spist op af vedligeholdelse af systemerne. Fra simple lagerstyringsmekanismer til det sidste nye system til registrering af arbejdsløse i AF. Alle steder ved de almindelige brugere, at den tid, man har sparet med edb, måske hurtigt kan betale selve etableringsomkostningerne til systemet, men de omkostninger, der går til fumlefejl og vedligeholdelse, er blevet en ny og uventet stor belastning for den samlede produktivitet.

Edb har en helt anden forældelsesgrad end andet maskineri. På en fabrik er det jo som regel kun søsterproduktioner, der benytter lige præcis den type maskine. Et monopol er altså rimeligt godt rustet, når det handler om at vurdere maskinernes levetid i produktionen. Det er en lovmæssighed, at et monopol instinktivt vil søge at forhindre ethvert tiltag til produktionsforbedring; hellere slide mennesker, fabrikker og maskiner op, førend der bliver brugt penge på nyt maskineri. Den stagnation i udviklingen af produktionsapparatet, som kan komme til udtryk med patentopkøb og kontrol med forskning m.m., har dog også været en medvirkende faktor til, at nye virksomheder med helt nytænkt moderne maskineri pludselig får en chance.

Med edb gælder der det forhold, at alle mulige forskellige typer virksomheder bruger den samme type edb. Den trygge monopolsituation kan altså ikke i dag i samme grad sikres gennem monopolet på det centrale produktionsapparat, fordi det i højere grad end tidligere er fælles, på tværs af tidligere skel. Det er også et særligt træk, at den meget højtuddannede og specialiserede arbejdskraft, der er brug for til at vedligeholde edb-parken, i høj grad kan flyttes lige over i en helt anden slags virksomhed. Det er en af grundene til, at der hele tiden er brug for nye IT-folk. De bedst kvalificerede danskere, der har mod på mere kreative job, flytter i en lind strøm til udlandet og kan gå lige ind i forskning og udvikling.

Det er kun et spørgsmål om tid, førend edb bliver til en ‘rigtig maskine‘ på linie med industrirobotter. Allerede nu er Microsoft godt på vej til at tilkæmpe sig verdensherredømme over computerindustrien. Sådanne monopolsituationer vil betyde stagnation for udviklingen af et af historiens mest eksplosive tekologiske eventyr. Tendensen ses allerede.